Annonce
Udland

Redaktør: Mexico-aftale kan give Trump appetit på EU-kamp

Carlos Barria/Reuters
USA's præsident har ifølge Philip Christian Ulrich fundet sin skabelon til at få andre lande til at føje sig.

Det er tilsyneladende lykkedes for USA's præsident, Donald Trump, at bruge trusler om toldafgifter til at få Mexico til at bøje sig efter hans vilje i spørgsmålet om asylansøgere, der krydser grænsen fra Mexico til USA.

Det kan have givet præsidenten appetit på at prøve samme formel i forhold til EU. Sådan lyder vurderingen fra Philip Christian Ulrich, der er historiker og udenrigsredaktør på netmediet Kongressen, der følger amerikansk politik.

Donald Trump havde givet Mexicos regering indtil 10. juni til at indgå en aftale med USA. Nåede Mexico ikke den deadline, ville Trump indføre en told på fem procent på alle mexicanske varer.

Tolden ville gradvist stige til 25 procent i oktober, hvis Mexico ikke fik standset migrantstrømmen, lød det.

Natten til lørdag dansk tid indgik de to lande en aftale. Heri lover Mexico at sende flere soldater til at bevogte grænsen til USA.

Samtidig aftaler de to lande, at asylansøgere, der kommer til USA fra Mexico, vil blive sendt tilbage, mens deres sag behandles.

- Trump har den seneste periode snakket om, at mexicanerne skal gøre mere. At det ikke er i orden, at Mexico lader folk vandre op gennem Mexico og op til grænsen, siger Philip Christian Ulrich.

- Det synes Trump-regeringen, er voldsomt urimeligt. Så på den måde har han fået, hvad han vil.

Aftalen kan bestyrke Trump i troen på, at trusler om højere toldsatser kan få andre lande til at føje ham, vurderer Philip Christian Ulrich. Og den metode kan andre snart få at føle.

- Trump har fundet en skabelon, der virker i hans optik. Han har fået Mexico til at gøre, hvad han vil i forhold til immigration. Han har sin handelskrig mod Kina, som han synes, kører ganske glimrende også ved hjælp af trusler og toldsatser.

- Man skal nok regne med, at amerikaneren på et eller andet tidspunkt i den nærmeste tid vender blikket mod EU, siger Philip Christian Ulrich.

Her tyder alt ifølge Philip Christian Ulrich på, at Trump går efter tyske biler og landbrugsvarer fra hele Europa.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce