Indland

Redaktøren i den røde stol: En barnemorders blide erindringer

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Skal en far, der har dræbt sin egen femårige datter have fri spalteplads til uimodsagt at fortælle, hvorfor han gjorde det?

Det blev et af denne uges store spørgsmål, efter at Information bragte en kronik af Jan Andersen, der dræbte sin datter for 25 år siden. I første omgang var overskriften "Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals og kyssede hendes lyse hår farvel". Det blev alligevel for hård kost for Informations netlæsere, og overskriften blev ændret til "Jan Andersen dræbte sin datter. Her er hans version af, hvad der skete".

Og det er virkelig en version man får. Oven i købet en romantiseret version, hvor mordet bliver beskrevet som en slags medlidenhedsgerning, så den lille pige slap for at skulle igennem de samme problemer, som faren havde mødt i sin egen dysfunktionelle og skilsmisseramte familie.

Kronikken er blevet mødt med kritik, blandt andet på Twitter, hvor tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) skrev, at han var "rystet over", at Information har valgt at udgive den. Berlingske tog sagen op, blandt andet ved at spørge sine læsere, om det er "forkert at bringe et debatindlæg om barnedrab". Det mener 67 procent, at det er.

Journalist og radiovært Mikkel Andersson skrev på Facebook: "Stod det til mig, var han spærret inde resten af sit forhåbentlig elendige liv". Og atter andre skrev: "Hans kvalmende poetiske og velartikulerede beskrivelse af et brutalt overgreb og drab må være rædselsfuldt for hendes mor at læse. Hvordan kan dagbladet Information give ham den ret?".

Informations debatredaktør, Gry Inger Reiter, forklarede beslutningen sådan her til BT:

"Som jeg forstår Jan Andersen, så handler indlægget ikke om, hvorvidt det er i orden at begå barnedrab. I stedet forsøger Jan Andersen at bryde med forestillingen om, at fædre, der slår deres børn ihjel, altid er monstre motiveret af hævn. Ligesom kvinder kan få fødselsdepressioner, der resulterer i, at de slår deres børn ihjel, så kan mænd være under indflydelse af psykisk sygdom".

Her på avisen Danmark havde jeg og debatredaktør Henrik Sejerkilde en hurtig diskussion af, hvad vi egentlig ville have gjort, hvis kronikken var havnet i vores indbakke. Ingen tvivl om, at den ville blive læst og vække debat. To væsentlige kvalifikationer for en kronik på debatsiderne.

Vores beslutning var nu alligevel, at vi ville ikke have bragt kronikken. Ikke uden journalistisk modspil i hvert fald. De romantiserende beskrivelser af, hvordan Jan Andersen afliver sin lille pige med en snor og kys og åbner vinduet ud til haven "så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred" kalder på modspil. Helst i interviewform, så man kunne spørge Jan Andersen, om han i fuldt alvor tror, at der findes en nænsom måde at kvæle et menneske på.

0/0