Annonce
Danmark

Regeringen: Der kommer flere politibetjente på finansloven

- Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingen i retssystemet er blevet alt for lang, siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark. Derfor kommer han med penge på finansloven til at uddanne flere betjente og til at betale for enorme mængder af overarbejde.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene. Det siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Så når regeringen kommer med sit udspil til sin første finanslov tæt på Folketingets åbning 1. oktober, kommer Nick Hækkerup til at bruge 1,2 milliarder om året til politiet og et engangsbeløb på 130 millioner til betjente, der har arbejdet ud over almindelig arbejdstid.

Den primære del af de 1,2 milliarder går til at viderebringe politiets nuværende bevillingsniveau, men de 200 millioner skal bruges på 150 nye betjente på de to politiskoler i Brøndby og Vejle og til at opretholde bevogtningen ved grænsen.

- Efter jeg er kommet ind i ministeriet, har jeg kunnet konstatere, at hele kæden i retssystemet er under pres. Politiets overarbejde skal ikke tælles i tusinder, men i hundredetusinder af timer. Der er historier om, hvor presset anklagemyndigheden er, og hvor dårligt forberedt den er i nogle sager. Alt sammen betyder det, at trygheden for borgerne bliver tyndslidt, når en behandlingen af en straffesag i gennemsnit er på næsten et år. Kæden er blevet strukket for langt ud, så det er blevet vanskeligt for borgerne at overskue, hvad der sker. Og så kommer trygheden og sammenhængskraften i samfundet under pres. Det fører til, at vi skal gøre noget. Både på kort og langt sigt, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Annonce

Tre meninger om flere betjente og politiforlig på pause

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale: - Vi vil langt hellere ryddet op i politiets opgaver, inden vi begynder at uddanne flere betjente. Man kunne f.eks. sløjfe grænsekontrollen i dag og dermed have flere betjente til at opklare kriminalitet i morgen. Så kan vi se på behovet for at uddanne flere betjente bagefter. Men vi udelukker ikke noget og vil afvente det samlede finanslovsforslag, så vi kan se de samlede prioriteringer, før vi melder noget ud. Med hensyn til at udskyde et nyt politiforlig til næste år, er det ganske fornuftigt. Det har vist sig, at problemerne i f.eks. anklagemyndigheden er langt mere omfattende, end vi havde regnet med. Det øger behovet for en stærk aftale, som skal bruge den fornødne tid til.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF: - Det giver mening at uddanne flere betjente. Jeg vil bare appellere til, at man også husker Kriminalforsorgen og domstolene, fordi flere betjente vil give mere travlhed i den del af systemet. Men jeg forstår også, at det handler om at lukke huller her og nu. Og så vil jeg også gerne diskutere grænsekontrollen og om den giver mening i den nuværende situation. Regeringen er ung, og det kræver et godt vidensgrundlag at lægge en ny retning for politiet, så jeg forstår godt behovet for at vente med at lave politiforlig, men det er ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det allerede nu. Det betyder i hvert fald et år mere, hvor systemet vil være presset.

Inger Støjbjerg, retsordfører for Venstre: - Nick Hækkerup forsøger at skille tingene ad ved at komme med lidt lappeløsninger og lidt plaster på såret i finansloven og så til gengæld udskyde et nyt politiforlig, som der virkelig er brug for, til næste år. Det er meget uambitiøst på politiets vegne, og det er vi i Venstre meget skeptiske overfor. Det er jo selvsagt, at der skal uddannes flere betjente, men vi bliver altså også nødt til at sætte os ned og kigge på hvilke udfordringer, politiet står overfor. Det kan man ikke bare udskyde.

Politiforlig på hold

Uddannelse af flere betjente og nedbringelse af overarbejdspuklen er det korte sigt. Det lange sigt ligger i et nyt politiforlig. Under normale omstændigheder skulle Folketingets partier allerede i gang med at forhandle det i efteråret, så et nyt kan træde i kraft til nytår, når det gamle udløber.

Her vil Nick Hækkerup have mere tid. Han vil have næste år til at forhandle.

- Det er nødvendigt, at vi får bedre tid til at forberede os til at omstrukturere systemet. Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, og her skal vi have tid til at afdække løsningsmulighederne sammen med Folketingets partier og politiet og anklagemyndigheden, siger Nick Hækkerup.

Brug for flere penge

Senest har Berlingske afdækket, hvordan anklagemyndigheden i hele landet er underdrejet, fordi erfarne anklagere søger væk på grund af arbejdspresset, så gennemsnitsancienniteten er faldet drastisk. Et dårligt og presset arbejdsmiljø har bl.a. givet to nylige påtaler fra Arbejdstilsynet.

Her er der ingen quick-fix-løsning fra justitsministeren.

- Realistisk kan vi ikke løse de problemer på kort sigt, men det er afgørende at vi bliver bedre til at holde på medarbejderne for at kunne at bringe sagspuklerne ned, siger han.

- Medarbejderflugten sker på grund af stærkt arbejdspres. Kan det løses på andre måder end ved at ansætte flere folk?

- Vi skal passe på med at tro, at vi kan effektivisere os ud af det. Det bliver et kernespørgsmål i det næste politiforlig, hvor mange ressourcer vi kan tilføre. Hvis vi ikke når frem til at ansætte flere anklagere, skal det være, fordi vi beslutter os for at acceptere meget lange sagsbehandlingstider. Politisk er vi nødt til at lægge hånden på kogepladen. Tingene ændrer sig ikke bare, hvis vi ikke tilfører flere ressourcer, siger Nick Hækkerup.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce