Danmark

Regeringen sender nye signaler til landbruget: Opgør med 'politisk korstog' mod fri forskning

- Det var et politisk korstog fra Esben Lunde Larsen, der kom oven på, at han var utilfreds med de resultater, der blev leveret fra forskningsmiljøet op til landbrugspakken. Det førte til spekulationer om, hvorvidt det handlede om, at universiteterne skulle have en over næsen som konsekvens. Den tvivl fjerner vi nu, siger fødevareminister Mogens Jensen (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin smider nu den tidligere regerings straf af hvad der er blevet opfattet som politiserende universiteter i skraldespanden. Der skal ikke længere være fri konkurrence på miljøbaseret forskning, kan avisen Danmark nu fortælle.

Fri, konkurrencebaseret forskning giver bedre og billigere forskning. Det var argumentet, da daværende miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen (V) i 2017 besluttede, at universiteterne i fremtiden skal konkurrere om at levere den forskning, som ministeriet baserer sin politik i forhold til miljøet og landbruget på.

Det argument arkiverer de nye ministre på området, Mogens Jensen (V), fødevarer, og Lea Wermelin (S), miljø, nu lodret, fortæller de til avisen Danmark.

De annullerer konkurrenceudsættelsen af forskning for samlet 730 millioner kroner, hvoraf det dog blot er de 75 millioner kroner, der er nået til at blive forberedt til fri konkurrence. De kalder det et opgør med "symbolpolitik" og "politisk korstog" mod fri forskning.

Disse tre universitet sidder på forskningen

Miljø- og fødevareministeriet har i dag aftaler med tre danske universiteter om forskning, der skal danne myndighedsbetjening for beslutninger foretaget i ministeriet:

1. Århus Universitet

Nationalt center for miljø og energi ved Risø og Nationalt Center for fødevare og jordbrug og AU Food i Foulum, Årslev og Flakkebjerg - alle under Århus Universitet - modtog i 2018 tilsammen forskningsbevillinger fra ministeriet på 376,8 millioner kroner.

2. DTU: Danmarks Tekniske Universitet

DTU Food, DTU kemi og DTU Aqua modtog i 2018 tilsammen forskningsbevillinger fra ministeriet på 142,5 millioner kroner.

3. Københavns Universitet

Institut for fødevare- og ressourceøkonomi og Institut for geovidenskab og naturforvaltning modtog i 2018 tilsammen forskningsbevillinger fra ministeriet på 28,3 millioner kroner.

Kilde: Miljø- og fødevareministeriet

Straffeaktion

- Esben Lunde Larsens traf en symbolpolitisk beslutning, siger fødevareminister Mogens Jensen til avisen Danmark.

- Der skulle med djævlens vold og magt konkurrence ind i den uafhængige forskning. Det koster tocifrede milllionbeløb, når forskning skal flyttes, og oven i det bruger vi 10 medarbejdere i ministerierne og 10 på universiteterne på det. Det er et voldsomt spild af ressourcer, vi ikke får forskning for.

- Det var et politisk korstog fra Esben Lunde Larsen, der kom oven på, at han var utilfreds med de resultater, der blev leveret fra forskningsmiljøet op til landbrugspakken. Det førte til spekulationer om, hvorvidt det handlede om, at universiteterne skulle have en over næsen som konsekvens. Den tvivl fjerner vi nu, siger Mogens Jensen.

Konkurrenceudsættelse af miljø- og landbrugsforskningen havde gennem længere tid været et udtalt ønske fra Landbrug & Fødevarer, og da den blev besluttet af Esben Lund Larsen i 2017, var analysen var - også i centrale dele af Landbrug og Fødevarer - at det netop var en straffeaktion mod især forskere fra Aarhus Universitet, der igennem mange har siddet på cirka halvdelen af bevillingerne på cirka 730 millioner. Forskerne her er i landbrugskredse længe blevet opfattet som politiserende i pressen langt ud over, hvad deres faglighed berettiger dem til.

- Der er blevet skabt tvivl om uafhængigheden og armslængdeprincippet. Hvis vi politisk giver universiteter kontrakter på den måde, rejser det diskussioner om, hvorvidt vi belønner eller straffer universiteterne afhængig af den forskning, de laver. Den tvivl har vi ikke brug for. Vi har brug for, at viden fra universiteterne kan bruges uanset hvilket politisk ståsted, man har. At vi i fællesskab kan have tillid til det faglige grundlag, siger miljøminister Lea Wermelin til avisen Danmark.

Brug for forskningen

Hverken miljøminister Lea Wermelin eller fødevareminister Mogens Jensen kan få øje på bare en enkelt positiv ting ved at lade den forskning, de skal føre politik på baggrund af, være udsat for fri konkurrence.

- Det var et stærkt ønske fra Landbrug & Fødevarer. Skal jeres beslutning ses som et signal til landbruget om, at der er nye ministre i kontorerne nu, som lytter på en anden måde til interessenterne på området?

- Det handler om, at det er den rigtige beslutning, og at vi er uenige med den tidligere regering. Vi skal klart kunne sige, at dansk forskning er uafhængig. Og hvis vi skal lykkes med vores politik med at nedbringe kvælstofudledning, er vi afhængig af troværdig forskning af høj klasse. Der har vi ikke brug for en diskussion om, hvorvidt man kan stole på resultaterne, siger Lea Wermelin.

- Vi har verdens mest ambitiøse målsætning om at nedbringe CO2 med 70 procent inden 2030. Hvis det skal lykkes, kræver det forskning og udvikling, fordi vi i dag ikke har svarene på, hvordan målet skal nås. Og vi kunne se, at Esben Lunde Larsens beslutning regulært var at hælde millioner af kroner ud af vinduet, siger Mogens Jensen.

- Når Landbrug & Fødevarer har argumenteret for konkurrence, har det handlet om at få bedre forskning. Er der grund til at rejse tvivl om den argumentation?

- Jeg kan bare sige, at vi ikke har kunnet se nogen dokumenteret positiv effekt. Og at det er meget væsentligt at værne om armslængdeprincippet, så det ikke er politikere, der bestemmer, hvordan forskning skal udføres, siger Mogens Jensen.

V: Socialdemokratiske skygger lægger sig nu over forskningen

- Den nye regering vil stoppe den konkurrence mellem universiteterne om at levere forskning til Miljø- og fødevareministeriet, som I gennemførte. Hvad mener du om det, Erling Bonnesen, fødevareordfører for Venstre?

- Det er stærkt kritisabelt og meget uheldigt, at der er på den måde kommer en ren socialdemokratisk interessevaretagelse af den forskning. Det er skævt. Det var meget sundere at have konkurrence, så vi sikrer, at vi får mest muligt forskning for pengene. Det var jo for at stille de forskellige forskningsinstitutioner lige, så alle kunne byde. Sund konkurrence fremmer udviklingen, så vi får det ypperste frem. Nu bliver det en specifik socialdemokratisk styring af forskningen. Det er stærkt kritisabelt. Socialdemokratiske skygger vil nu lægge sig over området.

- Ministrene kalder den oprindelige beslutning "symbolpolitik" og siger, at det var et udtryk for et "politisk korstog" mod den fri forskning. Mener du også, at den kunne skabe tvivl om forskningens uafhængighed?

- Tværtimod. Jeg kan fuldstændig afvise netop det. Vi ser den konkurrence og disse udbud mange andre steder fra i samfundet, hvor der ikke bliver skabt den tvivl.

- Den oprindelige beslutning blev i brede kredse opfattet som en straffeaktion mod bestemte forskere og forskningsmiljøer, som nu ville miste deres bevillingerne. Var der noget om snakken?

- Det kan jeg fuldstændigt afvise. I gamle dage under S-regeringen prioriterede de ensidigt forskningen til et enkelt universitet. Vi ville have flere på banen. Det var en rigtig god beslutning Esben Lunde traf. Jeg undrer mig over, at S nu i stedet vil udelukke nogle og sidde på piedestalen og ensidigt selv bestemme, hvor pengene går hen.

- Det koster tocifrede millionbeløb at flytte forskning fra et universitet til et andet, og der bliver brugt 20 medarbejdere alene på administration af ordningen, oplyser ministrene. Hvorfor er det ikke en tosset måde at bruge pengene på?

- Dette regnestykke betvivler jeg stærkt. Det lyder temmelig grotesk, at det skulle være tilfældet. Det virker noget konstrueret. Hvis de ikke har andre argumenter og bliver nødt til at lave konstruerede regnestykker, siger det sig selv, at de er på usikker grund. Og hvis det endelig var, skulle man snarere sætte fokus på at få ryddet op i administrationens omfang.

Landbruget: Der er brug for konkurrence

- Den ny regering tilbageruller beslutningen om, at universiteterne skal konkurrere om at levere forskning til Miljø- og fødevareministeriet. Er det en god beslutning, Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer?
- Vi mener, at man skal bruge erfaringerne fra de første konkurrenceudsættelser – gode såvel som dårlige – til at understøtte en ny model, hvor man på nøje udvalgte områder laver konkurrenceudsættelse og på andre styrker myndighedsberedskabet på anden vis. Det store problem er, at det forskningsbaserede myndighedsberedskab løbende bliver beskåret med procent om året. Siden 2008 taler vi om mere end 200 mio. kr. trods en stigende efterspørgsel på rådgivning og ny viden vedrørende centrale områder så som den grønne omstilling, fødevaresikkerhed, husdyrsundhed og biodiversitet. Vi foreslår, at man tager udgangspunktet der, hvor de opgaver bliver løst bedst muligt. Det kræver også, at vi ser på en genopretning af bevillingerne.
- Miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen siger,, at beslutningen om at konkurrenceudsætte var "symbolpolitik" og udtryk for et "politisk korstog" mod fri forskning. En beslutningen, I dengang talte varmt for. Hvad tænker du om, at det bliver beskrevet på den måde af de ministre, som I skal arbejde tæt sammen med?
- Da beslutningen blev taget af den forrige regering, var vi meget opmærksomme på de risici, som lå i den totale konkurrenceudsættelse. Derfor udarbejdede vi en række forslag til principper for intelligente udbud af forskningsbaseret myndighedsbetjening, som vi løbende har fremført over for ministeriet.
- Ministrene oplyser, at det koster tocifrede millionbeløb, når forskning skal flyttes fra et universitet til et andet, og oven i det bliver der brugt ti mands arbejde i ministerierne og ti mands arbejde på universiteterne alene på konkurrenceudsættelse. Hvorfor er det ikke en tosset måde at bruge ressourcerne på?
- Udbudene skal naturligvis laves der, hvor der er mulighed for at få mere og bedre rådgivning for pengene. Og der skal være konkurrerende forskningsmiljøer, hvis det skal give mening.
- Ministrenes argumenterer med, at modellen kan rejse tvivl om forskningens uafhængighed af politiske dagsordener, fordi tildeling eller fratagelse af bevillinger vil kunne opfattes som belønning eller straf. Er det en reel bekymring?
- Vi foreslår, at der nedsættes en form for programkomité – blandt andet med inddragelse af uafhængige danske og udenlandske videnskabelige eksperter - til nøje at udvælge de områder, som skal konkurrence- eller konsortieudsættes. Udgangspunktet må være udfordringen, som skal løses, og ikke nødvendigvis af dem, som man af historiske årsager har en aftale med.
Martin Merrild har givet sine svar skriftligt til avisen Danmark.
Vi har brug for, at viden fra universiteterne kan bruges uanset hvilket politisk ståsted, man har, mener miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce