Annonce
Danmark

Regeringen tirrer Pernille Skipper med en hockeystav - og nu har hun fået nok

Både statsministeren, finansministeren og klimaministeren har givet udtryk for, at den store del af Danmarks reduktion af drivhusgasser for at nå målet på 70 procent i 2030 først skal tages til allersidst. Det kan den godt glemme, hvis del vil helskindet gennem efteråret, giver Enhedslistens Pernille Skipper udtryk for. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Tirsdag præsenterer regeringen sit klimaprogram op til efterårets mange forhandlinger. Den kan se frem til, at det bliver et selvstændigt projekt for Enhedslisten at sabotere regeringens strategi om at vente på, at teknologien redder klimaet. Det fortæller Pernille Skipper i dette interview med Avisen Danmarks Kasper Løvkvist og Thomas Funding. Hun minder også lige om, at Enhedslisten godt kan finde på at vælte en rød regering.
Annonce

Politik: Regeringen har taget hockeystaven i den anden hånd.

Hvis man læste avis før sommerferien, stødte man kun ind i ordet "hockeystav" på sportssiderne - nu er det blevet billedet på regeringens strategi for at nå målet om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det er en måde at beskrive en kurve på. I nullerne blev hockeystaven første gang brugt i klimadebatten - her var det en måde at vise, at klimaforandringerne er menneskeskabte:

Set over 1000 år steg klodens temperatur kun ganske moderat de første 900 år - det er skaftet på hockeystaven - mens temperaturen for alvor stiger de sidste 100 år med industrialiseringen - det er så bladet på hockeystaven.

Nu bruger regeringen hockeystaven til at slå de støttepartier i hovedet, som opfatter sig som mere grønne og klimakæmpende end regeringen.

Det langstrakte skaft på staven er regeringens billede på, at der ikke skal gøres noget markant for at nå de 70 procent lige foreløbig, og bladet - hvor kurven knækker drastisk opad - er så den sidste tid umiddelbart inden 2030, hvor nye og billigere teknologier skal sikre, at de 70 procent nås på målstregen.

I mellemtiden har den grønne omstilling så ikke gjort ondt på nogle væsentlige vælgergrupper.

Annonce

Ikke igen

I Enhedslisten gider politisk leder Pernille Skipper ikke høre mere om den hockeystav. Og hun gider slet ikke at blive banket i hovedet med den. Og hvis regeringen vil helskindet gennem efterårets klimaforhandlinger, kan den godt få hockeystaven lagt ud på sportssiderne igen.

Pernille Skipper opfatter situationen og forholdet til regeringen i dette spørgsmål som så alvorlig, at hun minder om, at de tider, hvor Enhedslisten ikke ville vælte en socialdemokratisk regering er forbi.

- Problemet med hockeystaven er, at det er samme tilgang til klimahandling, som vi har haft de sidste 30-40 år. Man har kendt til klimaproblemernes omfang og konsekvenser i hele min levetid (Pernille Skipper er født i 1984, red.), og man har hele tiden sagt, at markedet og teknologien vil levere løsningerne. Det er bare ikke sket. Hvis vi igen skal udskyde de store beslutninger, til der kommer en teknologi, der på magisk vis kan redde os, risikerer vi, at vi ikke når målet. Bliver vi ved med at bilde folk ind, at der kommer et quickfix, får vi ikke handlet, og så bliver regningen større, siger Pernille Skipper.

Hun og Enhedslisten er tiltagende nervøse for, at målsætningen om 70 procents reduktion bare var noget, Socialdemokratiet nødtvunget, men ikke oprigtigt sagde ja til i regeringsforhandlingerne umiddelbart efter valget i 2019.

- Vi må jo indse, at det ikke var Socialdemokratiets mål. De blev presset til det, og jeg frygter, at de er ved at løbe fra det nu, selv om det er fundamentalt for, at de overhovedet kunne danne regering.

Annonce

- Vi kan vælte dem

Med klimaloven fik Enhedslisten et redskab til at knække regeringens hockeystav og erstatte den med en helt almindelig lineær kurve.

Loven tilsiger, at der i efterårets forhandlinger skal fastsættes et delmål i 2025 på vej mod de 70 procent. Skal kurven være fuldstændig lineær - altså så man reducerer drivhusgasserne konsekvent og ligeligt år for år i stedet for at tage det som et ti-kilometerløb, hvor man lunter de første ni og spurter den sidste med tungen ud af halsen - skal delmålet være på 54 procent i 2025.

- Delmålet var helt ekstremt afgørende for os, og vi var tæt på at forlade forhandlingerne om klimaloven, fordi vi havde så store skænderier om det, siger Pernille Skipper.

Enhedslistens udgangspunkt er, at de vil have et delmål på 55 procent, men Skipper siger nu, at "det helst skal ende mellem 50 og 54 procent", som er det, Klimarådet anbefaler.

Hvad bliver konsekvensen, hvis I ikke bliver enige om at komme derop?

- Jeg kan bare sige, at det ikke kommer til at gå stille af sig. Det kan ende meget alvorligt.

Vi har tidligere set, at Enhedslistens reaktion, når noget "ikke går stille af sig", kan være at stå foran nogle kameraer og sige, at man føler sig "pisset på".


Vi har ændret parlamentarisk strategi siden Thorning-regeringen på især to punkter: Vi krævede et forståelsespapir, før Socialdemokratiet fik lov at danne regering på vores mandater. Og så har vi åbnet for, at vi kan vælte en socialdemokratisk regering.

Pernille Skipper, (EL)


- Det er jo rigtigt. Vi har ændret parlamentarisk strategi siden Thorning-regeringen på især to punkter: Vi krævede et forståelsespapir, før Socialdemokratiet fik lov at danne regering på vores mandater. Og så har vi åbnet for, at vi kan vælte en socialdemokratisk regering. Vi har ingen formel for, hvornår det skulle ske, men det er meget klart, at 70 procents målsætningen, den grønne omstilling og den rigtige retning er meget, meget afgørende. Derfor er det en alvorlig sag, når de første skridt ind i de store klimaforhandlinger gør det noget nært umuligt at nå målet. Jeg vil appellere til, at vi lige træder et skridt tilbage, siger Pernille Skipper.

- Så det er yderpunkterne - at brokke sig i voldsomme vendinger og at vælte regeringen?

- De yderpunkter, vi har, er: Vi kan gå ind bag en lukket dør og håbe, at der ikke er nogen, der opdager det. Og regeringens liv kan komme på spil. Så er der masser af ting ind i mellem. Det er ikke til at forudse, hvordan det kommer til at gå.

Annonce

Klimaet i forhandlingerne om klimaet

17. september advarede klimaminister Dan Jørgensen i Jyllands-Posten regeringens støttepartier mod at stille krav om her-og-nu-tiltag som f.eks. CO2-afgifter, forbud mod oliefyr, plan for hurtig udfasning af benzin- og dieselbiler og afgifter på flyrejser og fødevarer, og sagde - med særlig retning mod Radikale - at, de ikke "er mere ambitiøse eller mere grønne, blot fordi de er mere rabiate."

Hvad er det for et politisk klima, dette udspiller sig i?

- Jeg er meget uforstående over for regeringens behov for at spille rollen som dem, der udskyder og taler om quickfixes med teknologi og nærmest magi. Det er nærmest Lomborg. Skal vi alle gemme os bag hans forskning, der siger, at hvis vi bare venter, bliver det billigere? Vi er jo nærmest der, hvor regeringen forventer, at det bliver så billigt, at reduktionerne af drivhusgasser sker af sig selv.

Hvad tænker du om, at klimaminister Dan Jørgensen kalder støttepartiernes holdninger for rabiate?

- Det er jo for dumt. Han er klimaminister. Han kan ikke sige, at det er rabiat at ville håndtere klimakrisen. Danmark skal som minimum leve op til vore ansvar som et af de lande i verden, der udleder allermest pr. borger. Det giver ikke mening at kalde det rabiat.

Annonce

Der er løsninger på alt

Socialdemokratiets hovedargument for ikke at reducere udledninger i samme hastighed, som støttepartier vil, er, at det vil kommer til at koste dyrt på i hvert fald en af to måder:

Enten vil det gå ud over velfærdssamfundet, fordi statsfinanser brugt på reduktion af drivhusgas ikke kan bruges til at aflønne f.eks. sosu-assistenter eller pædagoger.

Eller også vil det blive dyrt for den enkelte dansker - særligt dem, der bor uden for de store byer og ikke har råd til eller mulighed for at køre elbil, har oliefyr eller har et arbejde i landbruget f.eks. Og det vil gå ud over både ligheden og sammenhængskraften i Danmark.


Socialdemokratiet forsøger at stille det op, som om der er modsætning mellem tryghed og klimaambitioner. Det er både forkert og skadeligt.

Pernille Skipper, (EL)


- Socialdemokratiet forsøger at stille det op, som om der er modsætning mellem tryghed og klimaambitioner. Det er både forkert og skadeligt. Modsætningen findes ikke. Ved at skabe sådan en fortælling og etablere det som en kampplads, gør Socialdemokratiet sig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Det er en dårlig undskyldning.

- Jeg forstår slet ikke, hvorfor de tegner et billede af, at konsekvenserne blive meget voldsomme. Det er jo de lavthængende frugter, vi skal plukke nu. At give tilskud til at udskifte oliefyr f.eks. Det er der arbejdspladser i, og det gør ikke ondt på nogen, at de får en varmepumpe i stedet for et fyr  - tværtimod.

Det koster da nogle penge for den enkelte.

- Hvis vi gør det på den rigtige måde, får det værdien i huset til at stige. Så længe vi støtter folk i den omstilling, de skal igennem, er det ikke en farlig ting. Tag elbilerne f.eks. - jeg begriber ikke, at regeringen ikke har det med i dens udspil, at vi skal give tilskud til et køb. Hvis de går så meget op i lønmodtagernes forhold, skal de jo sørge for, at bilerne bliver så billige, at vi reelt sørger for, at folk i Vestjylland og alle mulige andre kan købe elbiler.

Der er regeringens argument så, at hvis man giver tilskud til elbiler, vil mange sælge bilerne videre til Norge for at score en hurtig gevinst.

- Man kan bare betinge et tilskud af, at man ikke omregistrerer til et andet land. Man kan lave det som en lånekonstruktion. Lad os da for filan kigge på løsninger! Det er forvirrende, at hver gang man kommer med et forslag, som rent faktisk tager hensyn til, at det skal ske på en socialt retfærdig måde, så får vi at vide, at der er tusind ting galt i stedet for, at vi sætter os ned og finder løsninger.

Annonce

Stoler ikke på nogen

Løsningerne skal findes i forhandlingerne i løbet af efteråret. Det skal delmålet i 2025 på vej mod en 70 procents reduktion i 2030 også. Det sidste er et regulært benspænd i forhold til regeringens hockeystav-strategi, som den er formuleret af ikke bare klimaminister Dan Jørgensen, men også af statsministeren og finansministeren.

Og det kommer ikke til at gå stille af sig, som Pernille Skipper siger.

Kan man sige, at I fik lagt det benspænd ind i klimaloven, fordi I grundlæggende ikke stoler på Socialdemokratiet?

- Det er lagt ind, fordi vi grundlæggende ikke stoler på politikere.

Socialdemokrater i særdeleshed?

- Det siger jeg ikke. Det er lagt ind for at sikre, at man ikke bare kan nøjes med at have store ambitioner i en valgkamp.

Så meget skal Danmark reducere

Alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige har tilsluttet sig klimaloven, som siger, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

I 2018 havde Danmark reduceret sine udledninger med 29 procent, og uden nye tiltag vil reduktionen i 2030 have nået 44 procent.

Udledningen i 1990 var på 77,2 mio. tons. For at nå de 70 procent skal deres reduceres med yderligere cirka 20 mio. tons. Under den nuværende regeringen er der allerede fundet tiltag til at reducere med cirka fire mio. tons.

Klimaloven slår også fast, at der skal laves et delmål i 2025 på vej mod de 70 procent i 2030.

Klimarådets anbefaling er, at delmålet skal være på mellem 50 og 54 procent for at det er realistisk at nå målet i 2030.

Radikales udgangspunkt er, at delmålet skal være på 54 procent.

Enhedslistens udgangspunkt er, at delmålet skal være på 55 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Blev bestjålet ved fødselsdagsfest

Lemvig

Det kan blive meget værre endnu

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Annonce