Annonce
Danmark

Se kortet: Regeringen vil flytte over en milliard kroner fra by til land - her er vinderne og taberne

Fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag holder pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform, i Finansministeriet torsdag den 30. januar 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020)
1,4 milliarder kroner bliver flyttet til kommuner, der er presset økonomisk, fremgår det af udspil til reform.

Der skal flyttes flere penge fra by til land. Det er et af elementerne i S-regeringens udspil til en udligningsreform for de 98 kommuner i Danmark.

I alt 1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner, og pengene skal groft sagt rykkes fra øst til vest.

Det fremgår af udspillet, som torsdag bliver præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet af fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Forskellene mellem land og by er blevet for store. De forskelle ønsker regeringen at udligne, siger Astrid Krag.

Hun anerkender ikke, at det skulle være en lille omfordeling, at beløbet ikke er højere end 1,4 milliarder kroner.

- Vi omfordeler mere, end vi har gjort i det nuværende udligningssystem. Vi sørger for, at landkommunerne og yderkommunerne får bedre mulighed for at levere velfærd.

- Det er kommuner, der har mange ældre borgere, førtidspensionister og færre arbejdspladser end andre kommuner, siger Astrid Krag.

Der omfordeles i dag omkring 18,5 milliarder kroner mellem kommunerne.

Annonce

De skal give flere penge

De velhavende kommuner, som ikke mindst er centreret omkring og nord for København, kommer til at afgive flere penge til yderkommunerne, der er udfordret med økonomien.

Det gælder øerne og landdistriktskommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland.

De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet, hvilket er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør, skal tilsammen betale 0,6 milliarder kroner.

De penge går blandt andet til kommuner, der har det svært økonomisk.

Også de store byer omkring Aarhus kommer til at bidrage.

30 yderkommuner bliver samlet tilført 950 millioner kroner. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn.

Andre 24 øvrige kommuner får i alt tilført 250 millioner kroner ekstra.

Ikke mindst kommuner i Syd- og Vestsjælland, der har mange social udsatte borgere, bliver tilført flere penge.

Ifølge udspillet kommer 58 kommuner til at få en økonomisk gevinst med udligningsreformen, mens 34 kommuner vil skulle afgive mere.

For omkring seks kommuner kommer reformens virkninger til at være omtrent neutrale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Lemvig smed føring på otte mål, men fik point og satte klubrekord

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Lemvig For abonnenter

Drama på generalforsamling: Spidskandidat fra Socialdemokratiet stødt fra tronen

Annonce