Annonce
forside

Regeringen vil indføre kollektiv forsikring mod terror

Danskernes økonomiske tab ved en eventuel terrorhændelse skal dækkes efter stormflodsmodel, lyder lovforslag.

Hvis terrorister skulle finde på at angribe Danmark med atomvåben eller kemiske våben, så skal alle borgere være sikret dækning af økonomiske tab. Sådan lyder et lovforslag fra regeringen ifølge netmediet FinansWatch.

Forslaget går ud på at etablere en slags statslig forsikringsordning.

Det skal ske efter samme model som gælder for stormfloder: Der skal oprettes et terrorforsikringsråd. Og det skal afgøre, om der er sket en terrorhandling med nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.

Og rådet kan så udbetale erstatninger for skaderne. Det kan eksempelvis være på bygninger, jord, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe.

I dag er det forskelligt, om forsikringer dækker skader forårsaget af terror med masseødelæggelsesvåben. Selskaberne er ikke forpligtet til at tilbyde det.

Det er erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der står bag forslaget. Det skal førstebehandles tirsdag.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension tager ifølge FinansWatch positivt imod forslaget.

- Vi synes, at det er rigtigt fornuftigt, at man moderniserer ordningen og har taget konsekvensen af, at det gamle system har vist sig ikke at være godt nok, siger underdirektør Torben Weiss Garne til FinansWatch.

Alle erstatninger fra den obligatoriske forsikring vil i første omgang blive udbetalt af staten.

I tilfælde af, at ordningen bliver aktiveret, vil de almindelige brandforsikringer blive pålagt et bidrag på fem procent af den årlige præmie. Det opkræves, indtil udeståendet med staten er betalt tilbage.

Derfor vil det ifølge lovforslagets bemærkninger være personer med ejendomme og køretøjer med høje forsikringspræmier, der kommer til at betale mest til ordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce