Annonce
Danmark

Regeringen vil sænke bundskat grundet kommuners skattestigning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Samlet set øger kommunerne skatterne med 293 millioner kroner. Derfor vil regeringen sænke bundskatten.

Hvis man spiser for mange kager, kan man af sin partner blive bedt om at løbe en tur for at tabe sig.

Med lidt god vilje kan samme princip overføres til en række kommuner, der har hævet skatterne med for meget. Derfor vil den røde regering sænke bundskatten kollektivt, så skatterne samlet holdes i ro.

- Jeg har for nylig aftalt med KL, at kommunerne skulle holde skatten i ro i 2020, men den aftale har kommunerne ikke overholdt.

- Derfor mener regeringen også, at de penge, kommunerne nu får i ekstra skatteindtægter, skal gå til at sænke bundskatten tilsvarende, så skatterne samlet set holdes i ro. Præcis som vi aftalte, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar.

Kommunerne øger skatterne med 293 millioner kroner i 2020, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procent.

I alt øger ti kommuner skatten med 304 millioner kroner, mens fem kommuner har sænket skatten med i alt 11 millioner kroner.

I budgetaftalen for 2020 havde regeringen aftalt med KL, at kommunerne ville arbejde for, at skatten ikke skulle stige samlet.

Kommunernes Landsforening henviser til, at der er en udligningsreform på vej, og derfor er fremtiden så usikker, at få kommuner har turde sætte skatten ned.

Det ville have modvirket problematikken, da der er en samlet økonomisk ramme, som kommunerne skal holde sig inden for.

En ny udligningsreform skal være på plads inden kommunalvalget i 2021, har regeringen oplyst. Den går ud på, at kommunerne tvinges til at omfordele midler fra rige til fattige kommuner.

Ti kommuner har fået dispensation til at hæve skatten i 2020, og de vil være undtaget for en individuel sanktion.

Rent formelt vil regeringen søge tilslutning til, at den statslige bundskat nedsættes med et beløb, der cirka svarer til den kommunale skatteforhøjelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandvæsen vendte tilbage til brandsted

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Holstebro For abonnenter

73-årige Svend er kommet fra Herning for at se vandmasserne: - Det er fascinerende

Annonce