Annonce
Danmark

Regeringens lovforslag giver flere frie skoler - men udvander frihedstanken

Uffe Rostrup

Frie skoler: I stor ubemærkethed har regeringen og Dansk Folkeparti sendt et lovforslag i høring, som ellers burde give genlyd rundt omkring. For forslaget er et decideret opgør med Tvind-loven, som blev indført i 1996 - en lov, som gjorde det umuligt at oprette og drive frie skoler som koncerner.

Alle frie skoler har de seneste 22 år været selvstændige enheder med eget værdigrundlag, selvstændig ledelse og bestyrelse - og det har faktisk fungeret rigtigt fint.

Men det skal være slut nu. Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at gøre det muligt for frie skoler at oprette op til to afdelinger i samme kommune eller nabokommunen. Målet er, at man vil styrke de frie skolers mulighed for at lave afdelinger af frie skoler, når kommunen lukker landsbyens folkeskole, fordi den ikke er rentabel.

Men er det virkelig blevet de frie skolers opgave at stå i stedet for lukkede folkeskoler på landet? Nej. Og er det en god vej at gå? Nej.

Det er kommunerne, der har forsyningspligten i forhold til skoledriften - ikke de frie skoler. De frie skoler er grundlovssikrede muligheder for de forældre, der ønsker et alternativt tilbud til den offentlige skole. Og det skal ikke være let at lave nye frie skoler. Det skal kræve engagement, ildsjæle, folk med ideer og virkelyst - for de skal mene det. Men det bliver lettere nu, for nu skal man ikke opfinde noget selv - nu kan vi få naboens ide til byen og på den måde bevare den lokale skole. Det forstår jeg virkelig godt forældrene ønsker, men det er kun, hvis det lokale engagement til at lave en skole er til stede, at det bør være en mulighed.

I en tid, hvor mange mener, at de frie skoler fylder for meget og tager for mange af eleverne, er det tankevækkende, at der kommer et forslag om, at de skal fylde endnu mere.

Måske trænger vi faktisk til en debat om, hvad de frie skoler skal være i fremtidens danske uddannelsesbillede. For i byerne får de frie skoler hele tiden skæld ud for at fylde for meget, mens børnene på landet snart ikke kan få andet tilbud end en fri skolegang. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan hænger den dårligere offentlige service på landet sammen med regeringens udflytning af arbejdspladser? Svaret er vist: Det hænger absolut ikke sammen.

Så kære regering og Dansk Folkeparti: Vi har ikke brug for muligheden for at lave afdelinger på frie skoler. Vi har i stedet brug for massive investeringer i folkeskolen, så det ikke bliver nødvendigt at overlade skoledriften i landsbyerne til de frie skoler. Vi skal ikke have offentlige skoler med egenbetaling, hvilket er præcis det, som forslaget giver.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce