Danmark

Regeringens lovforslag giver flere frie skoler - men udvander frihedstanken

Uffe Rostrup

Frie skoler: I stor ubemærkethed har regeringen og Dansk Folkeparti sendt et lovforslag i høring, som ellers burde give genlyd rundt omkring. For forslaget er et decideret opgør med Tvind-loven, som blev indført i 1996 - en lov, som gjorde det umuligt at oprette og drive frie skoler som koncerner.

Alle frie skoler har de seneste 22 år været selvstændige enheder med eget værdigrundlag, selvstændig ledelse og bestyrelse - og det har faktisk fungeret rigtigt fint.

Men det skal være slut nu. Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at gøre det muligt for frie skoler at oprette op til to afdelinger i samme kommune eller nabokommunen. Målet er, at man vil styrke de frie skolers mulighed for at lave afdelinger af frie skoler, når kommunen lukker landsbyens folkeskole, fordi den ikke er rentabel.

Men er det virkelig blevet de frie skolers opgave at stå i stedet for lukkede folkeskoler på landet? Nej. Og er det en god vej at gå? Nej.

Det er kommunerne, der har forsyningspligten i forhold til skoledriften - ikke de frie skoler. De frie skoler er grundlovssikrede muligheder for de forældre, der ønsker et alternativt tilbud til den offentlige skole. Og det skal ikke være let at lave nye frie skoler. Det skal kræve engagement, ildsjæle, folk med ideer og virkelyst - for de skal mene det. Men det bliver lettere nu, for nu skal man ikke opfinde noget selv - nu kan vi få naboens ide til byen og på den måde bevare den lokale skole. Det forstår jeg virkelig godt forældrene ønsker, men det er kun, hvis det lokale engagement til at lave en skole er til stede, at det bør være en mulighed.

I en tid, hvor mange mener, at de frie skoler fylder for meget og tager for mange af eleverne, er det tankevækkende, at der kommer et forslag om, at de skal fylde endnu mere.

Måske trænger vi faktisk til en debat om, hvad de frie skoler skal være i fremtidens danske uddannelsesbillede. For i byerne får de frie skoler hele tiden skæld ud for at fylde for meget, mens børnene på landet snart ikke kan få andet tilbud end en fri skolegang. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan hænger den dårligere offentlige service på landet sammen med regeringens udflytning af arbejdspladser? Svaret er vist: Det hænger absolut ikke sammen.

Så kære regering og Dansk Folkeparti: Vi har ikke brug for muligheden for at lave afdelinger på frie skoler. Vi har i stedet brug for massive investeringer i folkeskolen, så det ikke bliver nødvendigt at overlade skoledriften i landsbyerne til de frie skoler. Vi skal ikke have offentlige skoler med egenbetaling, hvilket er præcis det, som forslaget giver.

0/0

Tophistorier

Annonce
Kultur For abonnenter

Anne, Sanne og Lis triumferede: Fortræffelig fredagsfest med toptunet trekløver

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Tophistorier

Danmark

Tiltalt for rufferi og børneporno: Nu stilles gangbang-politiker for retten

Kultur For abonnenter

Rod'et affære: Stewart sejlede i Boxen

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Danmark

Opråb fra provinsborgmestre: Det skal valgkampen handle om

Danmark

Rasmus Paludans tilholdssag: Læs hvordan han forfulgte og chikanerede ung mand i årevis

Danmark

Lars Løkke har udskrevet valg: 5. juni skal danskerne i stemmeboksene

Erhverv For abonnenter

Godt for svinebønder - skidt for forbrugerne: Syge grise i Kina udløser eksplosive prishop

Annonce