Debat

Regionen. Det sidste nye psykiatriske skrig

Tatjana Stenvad. Pressefoto

Debat: Farven lyserød vælter ned over patienterne når de træder ind i regionens splinternye psykiatriske modtagelses-hall på Skejby Sygehus. Indretningskunstneren har haft frie tøjler og slået sig løs.

Genfundne malerier lavet af tidligere indlagte på Risskov Sygehus i alle farver og former er hængt op på væggene - også dem malet i patienternes mest sorte øjeblikke. Meter efter meter vælter genopstandne væsener, forvrængede ansigter, farverige spiraler og fantasifulde landskaber frem. De er nedkomne direkte fra det tidligere psykiatriske hospitals gamle lofter.

Smukt er det, hvis man da ikke lige kommer ind panisk, psykotisk eller ønsker ro i hovedet. En detalje fagpersonalet uden held har forsøgt at påpege i processen. Kunst og indretning i de nye psykiatriske rammer har kostet 7,5 millioner kroner, hvoraf 2,2 milioner kroner er betalt af fonde.

Jeg glæder mig dog over, at billederne fra tidligere patienter fra Risskov er flyttet med til Skejby. De er utroligt smukke, med stærke og meget personlige udtryk. De kunne udfylde et fantastisk sanserum et sted, hvor man som patient frivilligt kunne gå ind. Men der er også noget utroligt sørgeligt, når man ser på de mange kunstværker, for de minder en om, at der netop ikke er givet plads på det nye super Regions Sygehus til ét eneste kreativt værksted for patienterne hvor de fremadrettet kan udtrykke sig.

Argumentet fra region midt er, at der er blevet prioriteret sengepladser i stedet for. Men helt ærlig, kan det virkelig passe, at man ikke kan finde penge til ét eneste rum med mulighed for kreativ udfoldelse, når det er en af de ældste og mest anerkendte terapibeskæftigelser i psykiatriens historie? Med hensyn til sengepladser, skal det for øvrigt lige tilføjes, at der ikke er kommet flere nye sengepladser end der var på Risskov, blot at der ikke bliver skåret ned i sengepladserne. Til gengæld har patienterne nu fået en spritny, gigantisk modtagelses hall de kan nyde, mens de har ansigtet begravet i hænderne.

0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Det er fand'me ulækkert, du

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Brydebol fik sin godkendelse trods nabo-protester: Vi gør det for at mindske lugtgenerne

Lemvig

Landmand mødt af kritik: Kunne have gjort mere for at mindske lugten

Tophistorier

Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Lemvig For abonnenter

Hjemmeværnet melder pas: Vil ikke assistere ved motionsløb

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Lemvig

Vil danne korps af frivillige: Skal styre trafikken i stedet for hjemmeværnet

Lemvig For abonnenter

Man bliver nølende over for at anbefale andre at bosætte sig her

Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Lemvig

Vindbranche: Fiskeri og olie blokerer for Nordsøen som grønt kraftværk

Annonce