Konflikt: I månedsvis har tusindvis af patienter været gidsler i en konflikt, de ikke har nogen indflydelse på. Samtidig har dem, der sidder med ansvaret for konflikten, ikke en eneste gang siden strejkens start mødtes ved forhandlingsbordet. Det er årsagen til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) onsdag mødtes med Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.
Om møderne kan hjælpe parterne til at nå til enighed er dog tvivlsomt. Onsdag fortsatte både Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner med at kaste skylden på hinanden. Dansk Sygeplejeråd skrev blandt andet i en pressemeddelelse:
"Og vi undrer os over, at arbejdsgiverne, som jo har driftsansvaret for hospitalerne, i snart ti lange uger ikke har fundet ekstra lønkroner, som er nødvendige for at standse strejken."
Avisen Danmark ville gerne have spurgt Dansk Sygeplejeråd, om foreningen mener, det er i orden at tage tusindvis af patienter som gidsler i en konflikt, når de ikke en eneste gang har forsøgt at forhandle under konflikten.
Vi ville også gerne have spurgt, hvorfor Dansk Sygeplejeråd på trods af utallige opfordringer ikke har villet sige konkret, hvor meget mere sygeplejerskerne vil have i løn. Men Dansk Sygeplejeråd ønskede ikke at stille op til interview med Avisen Danmark onsdag.
Det ville Danske Regioner omvendt gerne. I et interview med Avisen Danmark kaster regionerne skylden tilbage på Dansk Sygeplejeråd, DSR. Det er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og chefforhandler, Anders Kühnau, der svarer på avisens spørgsmål.
Tusindvis af patienter er i øjeblikket taget som gidsler i en konflikt, hvor I og DSR ikke har haft et eneste forhandlingsmøde under konflikten. Mener du, det er fair overfor patienterne, at I ikke forsøger at finde en løsning?
- Jeg er også indstillet på at finde en løsning. Derfor har vi også inviteret til et orienterende møde og har spurgt til, hvad de kræver af os. Det er uden historisk fortilfælde, at en part strejker uden at fortælle arbejdsgiveren, hvorfor den strejker, og hvad kravet er.
Direktøren i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind, kalder det forstemmende, at der ikke er nogen forhandlingsvilje mellem parterne. Mangler I vilje?
- Nej, vi har også indgået to aftaler med DSR (før strejken, red.), så vi har vist, at vi gerne vil indgå aftaler, og også at vi gerne vil strække os langt. Men begge gange er aftalerne blevet stemt ned af medlemmerne. Derfor har vi sagt, at DSR må fortælle, hvad der skal til, før medlemmerne vil stemme ja. Men de vil ikke fortælle, hvad kravene er.
Hvorfor har I ikke taget initiativet og indkaldt til et forhandlingsmøde?
- Vi indkaldte til orienteringsmødet for at få at vide, hvad de kræver. Hvis jeg skal starte forhandlinger, skal jeg indhente mandat til det, men det kan jeg ikke, når jeg ikke ved, hvad de kræver af os, for at medlemmerne stemmer ja.
Sygeplejerskerne har sagt, at de vil have en højere løn. I har sagt, at I vil have et konkret tal. Men hvorfor er I ikke selv kommet med nogle konkrete bud på det under konflikten?
- Fordi vi ikke ved, hvad der skal til. Det er dem, der skal tale med deres medlemmer.
Men er der flere penge komme efter?
- Jeg vil ikke forhandle gennem pressen, og jeg vil ikke forholde mig til økonomien i en eventuel aftale. Vi vil gerne fortælle DSR, om der er flere penge, men de er nødt til at fortælle først, hvad de kræver.
Det er jer, der har ansvaret for driften af landets sygehuse. Men er I jeres ansvar bevidst, når I giver op på at løse den konflikt, der er årsag til tusindvis af aflyste og udskudte behandlinger?
- Jeg har ikke sagt, at vi giver op. Jeg har bare sagt, at det er nødvendigt, at de fortæller, hvad deres krav er, hvis vi skal tilbage til forhandlingsbordet. Hvis de fortæller os det, så er vi klar til at gå tilbage. Jeg har ikke mulighed for at hente forhandlingsmandat, fordi jeg ikke ved, hvad det skal hentes til.
