Annonce
forside

Rejsehold skal få det offentlige sygefravær bragt ned

Regeringen med innovationsminister Sophie Løhde (V) har forhandlet en aftale på plads med Danske Regioner og KL om ledelse og kompetencer. (Arkivfoto).

Regeringen, regioner og KL aftaler offentligt ledelsesløft, hvor rotationsforløb for ansatte er del af aftale.

En stærkere ledelse i den offentlige sektor, og et sygefravær, der falder år for frem mod 2022.

Det er nogle af ambitionerne i en aftale om ledelse og kompetence i den offentlige sektor, som regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) er blevet enige om.

Regeringen spillede 9. januar ud med sit udspil til en ledelses- og kompetencereform, og nu er en aftale på plads.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) mener, det er vigtigt, at aftalen går på tværs af stat, regioner og kommuner.

- Ledere og medarbejdere gør hver dag en kæmpe forskel i den offentlige sektor. God ledelse er også afgørende for, at vi på tværs af stat, regioner og kommune fortsat kan fastholde og tiltrække motiverede ledere og medarbejdere, siger hun.

Regeringen, KL og Danske Regioner er i aftalen enige om at arbejde for, at sygefraværet i stat, kommuner og regioner fortsat skal falde år for år frem mod 2022.

- I virkeligheden håber vi at fortsætte den positive udvikling, hvor sygefraværet i den offentlige sektor er faldet. Men vi kan også konstatere, at sygefraværet stadig er højt mange steder i den offentlige sektor, siger Sophie Løhde.

For at få sygefraværet ned er det eksempelvis aftalt, at der nedsættes et rejsehold, som skal rejse rundt i landet og rådgive på arbejdspladser.

Og for at skabe sammenhæng på tværs af stat, kommuner og regioner skal der udvikles modeller for et rotations- og praktikforløb for de ansatte.

Konkret er målet at gøre det nemmere at give ledere og medarbejdere mulighed for i en periode at rokere mellem offentlige arbejdspladser og udveksle erfaringer.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) glæder sig også over, at stat, regioner og kommuner med aftalen går sammen om at skabe større sammenhæng.

- De offentlige topledere skal gå forrest i udviklingen og arbejdet for, at borgerne oplever, at den offentlige sektor er tænkt sammen og hænger sammen, udtaler formanden blandt andet i en pressemeddelelse.

- Det får de endnu bedre mulighed for med det nye forløb, hvor de både kan få større indsigt i hinandens ledelsesudfordringer og -muligheder og i fællesskab drøfte og styrke den ledelse, der bedrives på topniveau.

Også Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S), er tilfreds.

- Ledere og medarbejdere i den offentlige sektor gør det rigtig godt i dag. Det er det, vi bygger videre på med den aftale, vi nu har indgået, siger hun i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce