Annonce
Danmark

Rema-købmand ramt af shitstorm: Bliver beskyldt for hverdags-sexisme

Købmand Allan Bruun havde ikke forudset, hvor meget omtale tre af Rema 1000 Uhrhøjs Facebook-opslag kunne få, da han i september slog dem op. Arkivfoto: Mette Mørk
Rema 1000 på Uhrhøj i Vejle er kommet i problemer på Facebook efter en række kontroversielle opslag. Købmand Allan Bruun siger selv, at det hele var ment i sjov. Men Everyday Sexism Project Danmark er langt fra enig.

Vejle: Tre Facebook-opslag fra Rema 1000 på Uhrhøj har været nok til at starte en shitstorm mod butikken, hvor købmand Allan Bruun beskyldes for at bedrive "hyggesexisme".

Opslagene, som var op mod en måned gamle, fik sindene i kog på Facebook-siden "Everyday Sexism Project Danmark", hvor der i skrivende stund er kommet 164 kommentarer og 416 "synes godt om".

Opslagene på butikkens side er fjernet nu. Men man kunne blandt andet læse om butikkens statusoptælling:

Her var der lagt et billede op af to kvindelige ansatte med ordene: "Vi holder status i dag. Jeg har uheldigvis fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske. Blot en af deres mange mangler."

Og: "Vi kom igennem trods store udfordringer med personalet. Pigerne har kun 10 fingre - derfor opstod der problemer med alle de varer, hvor antallet var over 10."

Annonce

Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, jeg omtaler, og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt.

Allan Bruun, købmand, Rema 1000, Uhrhøj

Hvor klam er han så i hverdagen?

Blandt de mange kommentarer på Everyday Sexism Project Danmarks Facebook-opslag lyder det blandt andet:

- Wouw! Uanset om de havde været piger eller drenge, er det da bare ikke i orden at skrive så nedsættende om sit personale! Jeg er glad for, min chef ikke er sådan!, skriver Nanna Højlund.

- Man kan allerede høre opløbet til en "Arj... det er jo bare humor, man må da heller ikke sige noget mere"-undskyldningen komme fra Røv Allan fra Rema 1000, skriver John Peter James Joyce.

- Når han opfører sig så uintelligent og ubehageligt på SoMe, gad vide, hvor klam han så formår at være, når de arbejder sammen i hverdagen? Line Marie Skjoldan.

På Uhrhøj i Vejle er købmand Allan Bruun rystet og uforstående over for de barske reaktioner:

- Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, som jeg omtaler. Og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt, siger Allan Bruun til Vejle Amts Folkeblad.

Kunderne synes, det er sjovt

Everyday Sexism Project Danmark synes derimod, at opslaget er et eksempel på noget helt andet end sjov.

- Det er et klassisk eksempel på det, vi kalder for hyggesexisme. Det bliver som regel affærdiget med, at det jo bare er for sjov, og "kan I ikke tage en joke?" Det er interessant, at vi i disse tider bliver mere og mere opmærksomme på racisme og homofobi og den slags. Men der er meget lidt opmærksomhed på det, som man kan kalde hyggesexsisme, hvor det er okay, at man gør lidt grin med og er lidt nedladende over for kvinder. I det her tilfælde to kvindelige ansatte, siger Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

Allan Bruun holder fast i, at det nu engang er sådan, tonen er mellem ham og hans ansatte, og at butikkens kunder finder tonen og hans opslag sjove.

- Kunderne kommer jo nogle gange hen til os og siger, det er sjovt og griner af det. En dag havde jeg slået op, at jeg havde glemt en af mine ansattes fødselsdag, og jeg skrev, at hun var blevet sur. Det var der nogle kunder, der syntes var sjovt, siger han.

Zen Donen forklarer, at eksemplet fra Rema 1000 på Uhrhøj ikke er enestående. Og at det hænger sammen med måden, vi ser sexisme på.

- Lige præcis, når det handler om sexisme, er der meget mere overbærenhed omkring det, end der er med alle mulige andre ting. Det er også derfor, vi synes, det er et meget godt eksempel, men det er absolut ikke det eneste. Det er bare med til at normalisere de her ting, og fordi det er så udbredt, så stopper vi sjældent op og tænker over det, siger Zen Donen.

Hvem er Everyday Sexism Project Danmark?

Everyday Sexism Project Danmark er en frivillig forening med det formål at oplyse om og bekæmpe sexisme og samle beretninger om den hverdagssexisme, som kvinder oplever.

"Det betyder ikke, at andre køn ikke kan opleve diskrimination, men dette er vores fokus. Fra tilråb på gaden til seksuelle overgreb, fra kønsstereotyper i børnehaven til seksualisering i medierne og forskelsbehandling på arbejdspladsen. Fra de mindre hændelser til de mest graverende," skriver foreningen om sig selv.

På hjemmesiden http://danmark.everydaysexism.com/ kan man anonymt fortælle om chikane, overgreb, tilråb, uønsket kontakt, og sexistiske bemærkninger eller opførsel i alle sammenhænge.

Kilde: Everyday Sexism Project Danmark

Slut med opslag

Købmand Allan Bruun understreger, at hans to ansatte ikke har følt sig ramt af opslagene, og at de selv laver sjov med ham på Facebook. Allan Bruun har dog alligevel valgt at tage konsekvensen af dagens oplevelser. Han har besluttet, at der fremover kun skal være de gængse tilbudsopslag.

- Hvis mine medarbejdere virkelig var så dårlige, som opslagene antyder, så tror jeg ikke jeg ville skrive det offentligt. Men de opslag er jo det, folk godt kan lide. Det er det, de kommer og snakker med os om. Jeg er jo nødt til nu at lave de der dødhamrende kedelige opslag, men det er bare så upersonligt. Men jeg laver ikke sådan nogle opslag en anden gang, siger Allan Bruun.

Zen Donen understreger, at Everyday Sexism Project Danmark ikke har været ude på at skabe en shitstorm, men at folk kan agere, som de vil.

- Vi er ikke interesserede i at lukke munden på nogen. Folk må gøre, hvad de vil, men de kan så ikke forvente ikke at blive udsat for kritik. Sådan er det også med Allans opslag. Det er helt fint, hvis det har fået Allan til at tænke sig om, siger Zen Donen.

Allan Bruun har efterfølgende skrevet et opslag på Rema 1000 Uhrhøjs side, hvori han undskylder for det, han har skrevet.

"Jeg har fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske," skriver Allan Bruun blandt andet. Screenshot fra Facebook
Pigerne i forretningen kunne kun tælle til 10 - måtte man forstå. Screenshot fra Facebook
Købmanden glemte Anne Dortes fødselsdag - "så nu er hun lige så sur som de andre gamle koner, der arbejder her." Screenshot fra Facebook
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce