Annonce
Læserbrev

Respekt. Fra udsat til værdsat

Debat: De udsatte mennesker i vores samfund er indtil nu meget oversete i valgkampen. I KD mener vi, at alle mennesker har værdi uanset forskellighed.

Det er ikke mennesket der skal passe ind i systemet, men systemet der skal passe til mennesket. Det offentlige skal møde det enkelte menneske med respekt.

KD ønsker at socialt arbejde tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og muligheder og derudfra skal mennesker hjælpes til at tage ansvar for eget liv.

Vi skal have et sammenhængende sagsbehandling så borgerens liv ses som en helhed. Ingen mennesker skal være klemt mellem kommuner, regioner og stat. Ved misbrug og psykiske lidelser sker det alt for tit, at mennesker bliver kastebolde mellem systemer.

Hjemløse skal have ret til en varm seng og et måltid mad. KD vil styrke frivilligt arbejde som i særlig grad har øje for mennesker på kanten af samfundet.

Borgere med handikap skal have lige muligheder for god livskvalitet. Tilgængelighed og rummelighed på arbejdsmarkedet skal styrkes.

Der skal være en borgerombudsmand i alle kommuner, som sikrer at borgernes stemme bliver hørt – særligt i situationer, hvor borgerne oplever en forgæves kamp mod systemet. Det er uacceptabelt, at mange både skal bruge kræfter på at kæmpe med udfordringer i eget liv og derudover skal finde kræfter til at blive hørt.

Fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles økonomisk. Vi skal have flere sengepladser og flere hænder i psykiatrien herunder bedre alternativer til medicinsk behandling f.eks. mere musikterapi, samtaleterapi og fysioterapi. Denne øgede tværfaglighed vil også forbedre mulighederne for at rekruttere flere til at arbejde i psykiatrien.

Valgkampen har indtil nu handlet meget om klima, nedslidning og udlændinge. Lad os nu få de udsatte mennesker på dagsordene, så vi får skabt et samfund, hvor mennesker går fra at være udsat til at være værdsat

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce