Annonce
Danmark

Restaurantkæde får bøde på 15.000 kroner: Man tvinger os til at kassere helt friske varer

Hvor er vi henne, når der bliver diskuteret madspild, og vi så tvinges til at smide 250 tons friske råvarer ud. Det her er helt håbløst, siger Jan Vinther Laursen, der er ejer og direktør i restauranten Bone's, der har fået en bøde for sin håndtering af salatbaren, hvor kæden bruger rester til næste dag. Arkivfoto: Robert Wengler
Familierestauranten Bone's i Kolding har fået en bøde på 15.000 kroner af Fødevarestyrelsen. Direktør og medejer af kæden med 25 restauranter har klaget over afgørelsen og vil ikke betale bøden.

Kolding: Når den sidste gæst har forladt restauranten, bliver det tjekket, om resterne i salatbaren kan bruges næste dag. Kan de det, så bliver de sat på køl.

Når kokken næste dag gør salatbaren klar, så bliver nødder og bønnespirer tjekket igen, inden salatbaren bliver fyldt med friske råvarer og resterne fra dagen før. Sådan har det været i mange år, forklarer medejer og direktør hos Bone's, Jan Vinther Laursen, og sådan er det fortsat.

- De krav, Fødevarestyrelsen stiller, betyder efter vores vurdering, at styrelsen beder os om at kassere cirka 30-35 kilo fødevarer hver aften. Vi fylder jo løbende salatbaren op hele dagen. Ser vi på hele kæden, så skal 25 restauranter hver smide 30-35 kilo ud om dagen. De beder os om at kassere over 250 tons frisk mad om året. Det kan vi som ansvarlig kæde ikke leve med i forhold til vores image og rent økonomisk. Det her er helt håbløst, siger Jan Vinther Laursen.

Annonce
Det næste bliver vel en politianmeldelse, og så må vi tage den derfra, men jeg håber da, at de venter med en politianmeldelse, indtil klagesagen er afgjort.

Jan Vinther Laursen, direktør i restaurantkæden Bone's

De andre restauranter

Fødevarestyrelsen var på besøg i februar, hvor kontrollanterne gav restauranten en indskærpelse for proceduren med salatbaren, hvor virksomheden blev vejledt om regler for genanvendelse af rester og oplyst om risikoen for forurening af fødevarer ved selvbetjening af salatbaren. Og da Fødevarestyrelsen var forbi igen i april, og proceduren var den samme, så udløser det automatisk en bøde, og i det her tilfælde er bøden på 15.000 kroner.

- Fødevarestyrelsen har efter vores vurdering fået dokumentation for, at der ikke er en risiko ved den måde, vi gør tingene på. Og det er helt utilstedelig, at Fødevarestyrelsen taler om genbrug. Det er ikke tilfældet. Den sidste gæst, vi har på restauranten, forventer en salatbar, der er mindst lige så skarp og frisk som den salatbar, vi har, når vi åbner, siger Jan Vinther Laursen, der undrer sig over, at Fødevarestyrelsen har været på besøg i ni-ti af kædens restauranter siden, uden det har udløst en indskærpelse.

- Hvis det her var kritisk, så skulle Fødevarestyrelsen gå ud i samtlige af vores restauranter straks. Det kan ikke være en akut udfordring, siger Jan Vinther Laursen.

Betaler ikke bøden

Hos Fødevarestyrelsen forklarer fødevarechef Bente Holst, at man nu afventer resultatet af klagesagen.

Direktøren undrer sig over, at det kun er restauranten i Kolding, der har fået en indskærpelse og efterfølgende en bøde. Hvad tænker du om det?

- Jeg har jo ikke været inde og kigge på, hvad der er kontrolleret de andre steder. Det kan jo også være, at der er andre procedurer de andre steder.

Direktøren forklarer selv, at de gør tingene på samme måde alle steder?

- Når klageafgørelsen foreligger, så kan vi gå ind og sige, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kan ikke sige, at der aldrig er nogen, der får medhold i en klage. Hvis det er en klage, der går imod vores vurdering, så ændrer vi selvfølgelig holdning. Og får vi medhold, så gælder det alle restauranter i kæden, siger Bente Holst.

Direktøren i kæden har nu fået bøden, men den bliver ikke betalt.

- Nu har vi fået et brev, hvor de beder mig om, at jeg erkender, at jeg har overtrådt fødevarelovgivningen. Det har jeg ikke. Derfor kan jeg ikke erkende og betale bøden. Det næste bliver vel en politianmeldelse, og så må vi tage den derfra, men jeg håber da, at de venter med en politianmeldelse, indtil klagesagen er afgjort, siger Jan Vinther Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sløjfer strandbeskyttelsen ved havne

Kultur

Harboøre har en ægte "jule-vej"

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce