Annonce
Danmark

Retsdokument afslører: Bagmandspolitiet har rejst sigtelser i forbindelse med Dan-Bunkering-sag

Et russisk jetfly ved en militærbase i Syrien i marts 2016. Ifølge politiets sigtelser har blandt andre Dan-Bunkering fra Middelfart forbrudt sig mod et EU-forbud mod at handle med jetbrændstof til anvendelse i Syrien under borgerkrigen. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet har rejst sigtelser i sagen om overtrædelse af EU's forbud mod at sælge brændstof til brug i Syrien. Dan-Bunkering risikerer bøder og op til fire års fængsel. Et andet selskab og to enkeltpersoner risikerer også bøder og fængsel.

Sigtelser: Dan-Bunkering er blevet sigtet for at overtræde EU's forbud mod at levere jetbrændstof til anvendelse i Syrien. Det samme er et andet dansk selskab samt to personer.

Hidtil har Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet, nægtet at oplyse, om der er rejst sigtelser i Dan-Bunkering-sagen, hvor der er mistanke om leverancer af brændstof, som er blevet brugt af russiske kampfly under borgerkrigen i Syrien.

Men i et retsdokument, som avisen Danmark har fået aktindsigt i, står der, at såvel Dan-Bunkering som det andet selskab og de to enkeltpersoner blev sigtet af SØIK den 6. august 2019. Sigtelsen lyder på overtrædelse af EU-forordningen ved "at have solgt og leveret jetbrændstof til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien". Det er ifølge sigtelsen sket i perioden 2015-2017.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 110 c stk. 3, som kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder - og i særlig skærpende tilfælde op til fire års fængsel.

Ifølge DR har Danske Bank underrettet både SØIK og Erhvervsstyrelsen om mistænkelige overførsler fra russiske selskaber med betalinger på i alt 423 millioner kroner. Om alle transaktionerne gælder jetbrændstof ved Danske Bank ikke, men banken finder flere forhold mistænkelige, skriver den i indberetningen, som DR har set.

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da DR i april på baggrund af amerikanske retsdokumenter, anonyme kilder og fortrolige oplysninger fra danske myndigheder kunne fortælle, at Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart var involveret i en sag om jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Annonce

Om Dan-Bunkering-sagen

DR bragte i slutningen af april nyheden om, at Dan-Bunkering fra Middelfart var involveret i handel med mindst 30.000 ton jetbrændstof til borgerkrigen i Syrien. Brændstoffet blev ifølge russiske myndigheder brugt i russiske kampfly til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Ifølge DR fortsatte leverancerne af brændstof til russiske selskaber i 2017, efter Erhvervsstyrelsen i december 2016 bad Dan-Bunkering redegøre for sagen. Styrelsen meldte sagen til politiet.

Udenrigsministeriet tog allerede i efteråret 2016 kontakt til SØIK, efter ministeriet fra amerikanske myndigheder fik besked om en mulig overtrædelse af EU-sanktionerne.

I februar 2017 fik Fyns Politi sagen, fordi Dan-Bunkering har hovedsæde i Middelfart. Fyns Politi ville året efter have SØIK til at overtage. Det skete ikke.

Først efter massiv kritik fra justitsminister Nick Hækkerup (S) over det langstrakte forløb tog SØIK over i juli 2019.

Forleden kom det frem i den tredje redegørelse fra Rigsadvokaten, at omfanget af Dan-Bunkering-sagen kan være på 423 millioner kroner. Det viser underretninger fra selskabets bank, Danske Bank, til SØIK og Erhvervsstyrelsen.

De 423 millioner kroner er overført fra russiske selskaber, som ifølge det russiske udenrigsministerium har leveret brændstof til luftstyrker i Syrien.

Navneforbud

Avisen Danmark kan ikke bringe navnet på det andet sigtede selskab og de sigtede personer. For tirsdag formiddag klokken 10 besluttede en dommer ved Retten i Odense, at de pågældende skal være beskyttet af et navneforbud.

I kendelsen vurderer dommeren, at navneforbuddet er nødvendigt for at beskytte mod væsentlige økonomiske konsekvenser og unødvendig krænkelse under en kompliceret efterforskning, som forventes at blive langvarig.

På den anden side har sagen ifølge dommeren samfundsmæssig betydning og berettiget offentlig interesse, men hensynet til de sigtede har vejet højere. Anklagemyndigheden var på grund af den samfundsmæssige betydning imod navneforbuddet, som ifølge anklageren også ville kaste mistanke over andre.

Kendelsen om navneforbud kom skriftligt uden et retsmøde. Der har dog torsdag for lukkede døre været afholdt et retsmøde, som ved "en beklagelig fejl" ikke har fremgået af de retslister, som journalister har adgang til. Det oplyser dommeren skriftligt.

Ifølge retsplejeloven har tilstedeværende journalister ellers ret til at udtale sig, før der træffes kendelse om navneforbud eller dørlukning. Det har ikke været muligt i denne sag. Avisen Danmark og Jysk Fynske Medier vil af samme grund indbringe kendelsen om navneforbud for landsretten for at få det ophævet.

I starten af juni forsøgte Dan-Bunkering og selskabets ejer Torben Østergaard-Nielsen at få forbud mod at nævne deres navne offentligt i forbindelse med sagen. Det afviste Retten i Odense, hvor dommeren henviste til, at der allerede havde været massiv omtale af sagen i medierne, ligesom Torben Østergaard Nielsen selv deltog i et interview med avisen Danmark.

Dan-Bunkering har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har handlet i strid med de gældende sanktioner. Det har tirsdag aften ikke været muligt at få en kommentar fra Torben Østergaard-Nielsen før avisens deadline.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Kultur

Kulturelle sanseoplevelser i mørket

Annonce