Erhverv

Risteri har succes med nyt produkt: Spiritus-kaffe revet væk

Der er gang i salget af spiritus-aromatiseret kaffe på risteriet i Ulfborg Kirkeby, hvor Bjørn Toft Mathiesesen står som ristemester. Arkivfoto: Jan Briks

Hedekaffe med spiritus er en succes. Men det kniber med at følge med efterspørgslen, fortæller ristemester.

Ulfborg Kirkeby: Han kan næsten ikke følge med - Bjørn Toft Mathiesen - der er ristemester og manager i kafferisteriet Hedekaffe i Ulfborg Kirkeby.

Familievirksomheden åbnede i sommer produktionen op for en ny type kaffe - og et nyt samarbejde med whisky-producenten Stauning Whisky. Ristemesteren havde nemlig fundet en helt særlig metode til at få kaffebønnerne til at opsuge whisky'en, før man rister dem.

I alt 160 portioner blev lavet klar til 1. september - hvoraf 120 blev sat til salg. Og halvanden måned senere står det klart, at satsningen har været en succes.

- De er blevet revet væk. Og når prisen per flaske hedder 245 kroner, så kan man jo gange op - det er jo mange penge, siger Bjørn Toft Mathiesen.

Men det er ikke kun whisky-kaffen, der er lavet på Staunings KAOS-whisky, der har fået sat lidt ekstra gang i salget. For tidligere på året brugte kafferisteren samme metode til at "aromatisere" kaffebønnerne med den norske akvavit Gammel Opland.

- Det er en norsk køber, der bestilte 250 flasker. Han har allerede nu varslet en ny ordre på 600 styk, siger Bjørn Toft Mathiesen.

Og selvom de spiritus-aromatiserede kaffebønner fortsat "kun" fylder fem procent af den samlede produktion, er der stor fremtid i produkttypen, vurderer ristemesteren, der sælger kaffen videre i flasker i stedet for kaffeposer.

- Stauning-kaffen skal vi op og have lavet 2-3000 flasker om året af og nordmanden kan også hurtigt trække 3000 flasker om året. Bolden ligger ved mig - jeg skal bare kunne følge med til at producere dem, siger han med henvisning til, at det indimellem godt kan knibe. Og hvad Stauning-kaffen angår:

- Nu skal vi have fat i nogle flere råvarer fra Stauning og så skal vi have lavet nogle flere flasker, siger han.

Den familiedrevne virksomhed i Ulfborg Kirkeby har siden man begyndte at riste selv i 2016, udvidet produktionen markant. I 2017 solgte firmaet 2000 poser kaffe om måneden. I dag hedder antallet 3000 poser om året.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce