Annonce
Udland

Rohingyaer markerer toårsdag for masseflugt fra Myanmar

Danish Siddiqui/Reuters

Amnesty International: Hvis flygtninge vender hjem til Myanmar, vil de stadig være i livsfare.

Over 200.000 rohingyaer fra Myanmar markerede søndag toårsdagen for deres voldelige fordrivelse fra deres hjem og landsbyer i deres nødtørftige flygtningelejre i Bangladesh.

Amnesty International advarede på årsdagen om, at flygtningene står over for truslen om at blive sendt tilbage til Myanmar, hvor de vil være i livsfare.

- Bangladesh og Myanmars nylige forslag om at sende tusinder af rohingyaer hjem har skabt udbredt frygt i flygtningelejrene. Mange husker de drab, voldtægter og nedbrændte landsbyer, som de blev ofre for i Myanmar, hedder det i advarslen fra menneskerettighedsorganisationen.

Ifølge politisk rådgiver i Amnesty International Annette Stubkjær er det internationale samfund nødt til at presse endnu mere på.

Samtidig har de en anbefaling til lande som Danmark, der donerer penge til forskelligt nødhjælpsarbejde i Myanmar.

- Vi anbefaler, at hvis Myanmar vil have pengene, så skal de sikre, at de lever op til menneskerettighederne og ikke udsætter minoritetsgrupper for voldelige krænkelser.

- Vi skal ikke trække al støtte tilbage, men når vi giver penge, så vil vi også se, at Myanmar lever op til menneskerettighederne, siger hun.

I januar i år dokumenterede Amnesty International, hvordan militæret i Myanmar havde begået nye krigsforbrydelser i landets vestlige delstat Rakhine.

Rohingyaerne er et etnisk muslimsk mindretal i Myanmar. De har overvejende boet i Rakhine.

Men i august 2017 blev 740.000 af dem tvunget til at flygte til nabolandet af en brutal militær offensiv mod deres område. De sluttede sig til 200.000 andre rohingyaer i nabolandet Bangladesh.

Dermed var næsten en million flygtninge kommet til Bangladesh, hvor de siden har været indkvarteret i op mod 40 hurtigt oprettede flygtningelejre omkring den sydøstlige by Cox's Bazar. Den regnes i dag for at være verdens største flygtningelejr.

FN har anklaget Myanmar for omfattende krænkelser af menneskerettighederne, da de fordrev mænd, kvinder og børn væk fra deres hjem og deres landsbyer.

FN kalder volden for forbrydelser mod menneskeheden og siger, at der muligvis kan tales om folkedrab.

Men trods international fordømmelse og kraftige reaktioner fra FN's Menneskerettighedsråd og fra Amnesty International er der ikke skredet ind over for generaler og officerer i Myanmar, som havde ansvaret for angrebene og krænkelserne af menneskerettighederne.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Annonce