Annonce
Danmark

Sådan har 3F fundet milliarderne

Allan Kim Jensen går med stok på arbejdet som anlægsgartner i Aarhus Kommune - i hvert fald har smerterne fra hans arbejdsskader er værst.Foto: Axel Schütt

De offentlige kasser får 6,5 milliarder kroner ekstra til rådighed i 2025 ifølge nye beregninger fra fagforbundet 3F. Sådan har 3F fundet pengene.

Annonce

1

Danmarks Statistik opdaterer hvert år i maj tal for befolkningsudviklingen i Danmark, og andelen af unge og ældre har stor betydning for udgifterne i den offentlige sektor. Akkurat som antallet af personer i den arbejdsdygtige alder har betydning for skatte-indtægterne. Finansministeriet har på baggrund af tallene fra maj 2018 beregnet det frie økonomiske råderum i 2025 til 21,5 milliarder kroner med et såkaldt demografisk træk på 20,5 milliarder kroner - altså et overskud på en milliard kroner.

2

Danmarks Statistik noterede i maj i år 8200 færre danskere end ventet i prognosen fra året før. Det dækker primært over færre børn og unge og færre ældre over 67 år. Antallet af nul-årige er justeret med 2500-3000 i årene, som kommer. Sammenlagt giver det 26.700 færre mellem 0 og 20 år i 2025 og dermed et mindre behov for eksempelvis pasning i daginstitutioner. Fertiliteten er altså faldet, og middellevetiden er for første gang i mange år ikke steget. Det giver 8.900 færre på 67 år eller derover i 2025. Modsat er der 5.800 personer flere mellem 21 og 66 år.

3

Fagforbundets økonomer har desuden sammenholdt de nye tal fra Danmarks Statistik med en rapport fra Finansministeriet. Den opregner hvad forskellige gennemsnitspersoner bidrager med til den danske statskasse: etniske danskere, vestlige indvandrere og ikke-vestlige indvandrere. Generelt trækker vi på de offentlige kasser som unge og bidrager siden med skattebetaling som voksne, inden vi igen koster samfundet som ældre med pasning, pleje og sundhedsydelser.

4

Nettobidraget af de nye tal fra befolkningsprognosen bliver ifølge 3F's økonomer 1,1 milliard kroner allerede i år, det dobbelte i 2020, og det vil stige med godt en milliard kroner om året til 6,5 milliarder i overskud i 2025.

5

Den borgerlige tænketank Cepos analyserede i maj tallene fra Danmarks Statistik og nåede frem til, at det såkaldt demografiske træk blev tre milliarder mindre i 2025 i kraft af færre børn og unge og færre ældre over 65 år. Cepos foreslår at bruge pengene til at øge jobfradraget og dermed lette skatterne med 5000 kroner for en LO-familie eller alternativt halvere topskatten.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce