Erhverv

Sådan løser du problemer med AI

Kunstig intelligens (AI) og især maskinlæring kan løse mange forskellige problemer i din virksomhed. Fælles for alle løsninger er dog, at du skal bruge tonsvis af data. Det handler om at finde de rigtige problemer og oversætte dem til data, som m

Hvilke problemer kan virksomheder i dag løse med AI?

- De kan lave systemer, der kan foreslå brugere indhold, som systemet mener, brugeren vil bryde sig godt om. Der er også kundeservice-chatbots, der kan svare på simple spørgsmål.

- I industrien kan man lave systemer, der kan kvalitetskontrollere produkter. Systemet tager billeder af for eksempel printkort eller gulerødder. Systemet får at vide, hvordan et fejlfrit produkt ser ud, og lærer efterhånden at sortere fejlbehæftede produkter fra.

- I landbruget har man også succes med at tage billeder af marker, og systemerne kan lære, hvordan det ser ud, når markerne er angrebet af insekter, eller hvordan en mark ser ud, når den mangler gødning. Man kan derefter agere på problemerne, som maskinlæringen har fundet.

- Fælles er, at opgaverne er simple, repetitive og at systemerne har meget god data at lære på.

Har virksomhederne kompetencerne til at bruge maskinlæring?

- Sjældent. Derfor er der mange, der kommer til os på universiteterne. Der er to typer af henvendelser. Den ene er fra virksomheden, der har en hel bunke med data, men de aner ikke, hvad de skal stille op med den.

- Den anden type af henvendelser er fra virksomheder, der allerede ved, hvad de vil. De har allerede data samlet ind til det, og nu mangler de blot den ekspertise, som der skal til finde den rigtige AI-teknologi, for der er mange forskellige, der hver især kan noget specifikt.

Hvordan kommer man som virksomhed i gang med AI?

- I en virksomhed er der mange problemer, som AI måske kan klare. Men problemerne skal først identificeres og derefter oversættes til noget, som systemet kan arbejde med. Problemer i industriel produktion eller problemer i en kundeservice skal oversættes til data. Og så skal man spørge sig selv, om man har dataene, om den skal oversættes, eller om vi skal ud og fange ny data.

- Man skal også huske, at man skal kunne bruge det svar, som kommer ud af en kunstig intelligens. Hvis outputtet fra en AI er en sandsynlighed for om et produkt er behæftet med fejl, så kan vi nemt bruge den sandsynlighed til at sortere i vores produkter. Men svaret kunne også være noget meget mere kompliceret, og så bliver det sværere at bruge til noget.

Og så er vi vel tilbage ved kompetencerne, hvem kan oversætte virksomheders forskelligartede opgaver/problemer til data?

- I dag bruger virksomhederne enorme summer på it-konsulenter, der bruger sin tid på først at finde de her problemer. Jeg synes, det er en bedre ide at uddanne en ansat, der allerede kender virksomhedens problemer. Den medarbejder kan så oversætte virksomhedens problemer til AI-problemer. Derefter kan man hyre it-konsulenter til at bygge systemet. Det er hurtigere og billigere i sidste ende.

- Vi har i øvrigt heller ikke nok it-folk til den slags opgaver. Og it-folk er måske heller ikke altid de bedste til at sætte sig ind i konkrete praktiske anvendelsesområder i virksomheder. Mange af dem kan godt finde velbetalte job, hvor de kan få lov til at nørde ren it.

- Spørgsmålet er, hvordan vi får maskinlærings-kompetencer ud i virksomhederne på en måde, som er produktiv. Her mener jeg, at virksomhederne skal efteruddanne og opkvalificere eksisterende medarbejdere, der har lyst til at gå ind i det her felt.

Hvilke muligheder er der for efteruddannelse i kunstig intelligens?

- Vi har netop fået godkendt en kandidatuddannelse, som alle med en bachelor kan blive optaget på. Den hedder ”Kandidat i Data Science”. Her får de studerende basale databehandlingskompetencer. De bliver ikke dataloger, der kan udvikle nye læringsalgoritmer. Men de lærer, hvordan man håndterer data rent teknisk, og de lærer om data-mining, deep learning, og hvordan man anvender det i real-world-situationer.

- Efteruddannelse og opkvalificering af eksisterende medarbejdere er en god ide, fordi det er så svært at rekruttere på det her område. AI-medarbejdere er så eftertragtede og lønningerne er så høje, at man har svært ved at rekruttere. Men i virkeligheden kunne man nok godt nøjes med en eksisterende medarbejder, der ved meget om virksomheden, og som kan tænke digitalt. Med få redskaber kan sådan en medarbejder faktisk komme langt. Det er ikke billigt, men det er heller ikke vildt dyrt.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce