Erhverv

Sådan løser du problemer med AI

Kunstig intelligens (AI) og især maskinlæring kan løse mange forskellige problemer i din virksomhed. Fælles for alle løsninger er dog, at du skal bruge tonsvis af data. Det handler om at finde de rigtige problemer og oversætte dem til data, som m

Hvilke problemer kan virksomheder i dag løse med AI?

- De kan lave systemer, der kan foreslå brugere indhold, som systemet mener, brugeren vil bryde sig godt om. Der er også kundeservice-chatbots, der kan svare på simple spørgsmål.

- I industrien kan man lave systemer, der kan kvalitetskontrollere produkter. Systemet tager billeder af for eksempel printkort eller gulerødder. Systemet får at vide, hvordan et fejlfrit produkt ser ud, og lærer efterhånden at sortere fejlbehæftede produkter fra.

- I landbruget har man også succes med at tage billeder af marker, og systemerne kan lære, hvordan det ser ud, når markerne er angrebet af insekter, eller hvordan en mark ser ud, når den mangler gødning. Man kan derefter agere på problemerne, som maskinlæringen har fundet.

- Fælles er, at opgaverne er simple, repetitive og at systemerne har meget god data at lære på.

Har virksomhederne kompetencerne til at bruge maskinlæring?

- Sjældent. Derfor er der mange, der kommer til os på universiteterne. Der er to typer af henvendelser. Den ene er fra virksomheden, der har en hel bunke med data, men de aner ikke, hvad de skal stille op med den.

- Den anden type af henvendelser er fra virksomheder, der allerede ved, hvad de vil. De har allerede data samlet ind til det, og nu mangler de blot den ekspertise, som der skal til finde den rigtige AI-teknologi, for der er mange forskellige, der hver især kan noget specifikt.

Hvordan kommer man som virksomhed i gang med AI?

- I en virksomhed er der mange problemer, som AI måske kan klare. Men problemerne skal først identificeres og derefter oversættes til noget, som systemet kan arbejde med. Problemer i industriel produktion eller problemer i en kundeservice skal oversættes til data. Og så skal man spørge sig selv, om man har dataene, om den skal oversættes, eller om vi skal ud og fange ny data.

- Man skal også huske, at man skal kunne bruge det svar, som kommer ud af en kunstig intelligens. Hvis outputtet fra en AI er en sandsynlighed for om et produkt er behæftet med fejl, så kan vi nemt bruge den sandsynlighed til at sortere i vores produkter. Men svaret kunne også være noget meget mere kompliceret, og så bliver det sværere at bruge til noget.

Og så er vi vel tilbage ved kompetencerne, hvem kan oversætte virksomheders forskelligartede opgaver/problemer til data?

- I dag bruger virksomhederne enorme summer på it-konsulenter, der bruger sin tid på først at finde de her problemer. Jeg synes, det er en bedre ide at uddanne en ansat, der allerede kender virksomhedens problemer. Den medarbejder kan så oversætte virksomhedens problemer til AI-problemer. Derefter kan man hyre it-konsulenter til at bygge systemet. Det er hurtigere og billigere i sidste ende.

- Vi har i øvrigt heller ikke nok it-folk til den slags opgaver. Og it-folk er måske heller ikke altid de bedste til at sætte sig ind i konkrete praktiske anvendelsesområder i virksomheder. Mange af dem kan godt finde velbetalte job, hvor de kan få lov til at nørde ren it.

- Spørgsmålet er, hvordan vi får maskinlærings-kompetencer ud i virksomhederne på en måde, som er produktiv. Her mener jeg, at virksomhederne skal efteruddanne og opkvalificere eksisterende medarbejdere, der har lyst til at gå ind i det her felt.

Hvilke muligheder er der for efteruddannelse i kunstig intelligens?

- Vi har netop fået godkendt en kandidatuddannelse, som alle med en bachelor kan blive optaget på. Den hedder ”Kandidat i Data Science”. Her får de studerende basale databehandlingskompetencer. De bliver ikke dataloger, der kan udvikle nye læringsalgoritmer. Men de lærer, hvordan man håndterer data rent teknisk, og de lærer om data-mining, deep learning, og hvordan man anvender det i real-world-situationer.

- Efteruddannelse og opkvalificering af eksisterende medarbejdere er en god ide, fordi det er så svært at rekruttere på det her område. AI-medarbejdere er så eftertragtede og lønningerne er så høje, at man har svært ved at rekruttere. Men i virkeligheden kunne man nok godt nøjes med en eksisterende medarbejder, der ved meget om virksomheden, og som kan tænke digitalt. Med få redskaber kan sådan en medarbejder faktisk komme langt. Det er ikke billigt, men det er heller ikke vildt dyrt.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce