Sådan skal pengene til folkeskolerne fordeles

I grundmodellen arbejder udvalg og forvaltning med, at der skal være én lærer eller pædagog til én times undervisning i alle klasser.

Der er dog et forbehold, at hvis to på hinanden følgende årgange har 20 eller færre elever tilsammen, så vil der blive tildelt midler til en klasse og én time, der kan samlæses. Skolerne kan dog stadig vælge at ikke at lave samlæsningen. Forbeholdet vil dog ikke gælde 0. klasse samt i 7.-9. klasse.

Alle skoler får tildelt et grundbeløb for alle elever. Beløbet er opdelt i tre "søjler", hvor den ene er selve grundtildelingen, mens den anden søjle er fordeling for antallet af elever. Den tredje søjle dækker over inkluderende læringsmiljøer.

Pengene skal bruges til blandt andet materialer, it, holddelinger, to-lærerordninger og inventar. I beløbet er ikke indregnet penge til administration, vedligehold og ledelse.

For søjlen med inkluderende læringsmiljøer er der lagt op til en model, hvor elevtallet vægter 75 procent, mens socioøkonomiske faktorer tæller 25 procent.

Skolerne får selv opgaven med at stå for inklusion i almenundervisningen, og pengene vil komme til at følge den enkelte elev.

Viser det sig, at en elev har behov for specialundervisning, skal skolen afgive midler til den skole, der står for specialundervisningen, så pengene kommer til at følge eleven.

Elever, der allerede er indskrevet til specialundervisning, bliver ikke ramt af modellen.

Skolerne får 190.000 kroner per elev, der skal dække alt fra it og materialer til ledelse og administration. Desuden følger et beløb fra den afgivende skole til undervisningen.

Harboøre Skole samt Nørre Nissum Skole&Børneunivers, der står for specialundervisningen, får et grundbeløb, der dækker 20 elever samt penge for hver elev, der er indskrevet til specialundervisningen.

Desuden får Væksthuset under Lemvig Ungdomsskole også 190.000 kroner per elev, og er samtidig sikret et grundbeløb, der dækker otte elever.