Danmark

Sønderjyske landmænd smuglede svinesæd i shampooflasker

Dansk avlsarbejde er i den internationale top, og det fristede danske landmænd til at smugle sæd til Australien. Nu skal de i fængsel. Arkivfoto
To danske landmænd er dømt for at deltage i indsmuglingen af dansk svinesæd til Australien. Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion.

Smuglersag: Svineavlerne Henning Laue, der stammer fra Als, og Torben Sørensen er ved Retten i Perth i det vestlige Australien idømt flere års fængsel for at smugle dansk svinesæd til Australien. Det skriver The Guardian og ABC News.

Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion. Det skete i regi af firmaet GD Pork, der var ejet af det sønderjyske selskab Pork Australian ApS. Begge selskaber er under opløsning.

Torben Sørensen var medejer af GD Pork, og han blev idømt tre års fængsel, mens den ledende medarbejder, Henning Laue, blev idømt to års fængsel. Firmaet blev idømt en bøde på 500.000 australske dollar svarende til cirka 2,3 millioner kroner.

Sagen kom til de australske myndigheders kendskab efter et tip i 2017, men sædsmuglingen har stået på i 2009-2017. Mindst 199 søer er blevet insemineret med den danske sæd, og der er lavet mindst 2000 smågrise med dansk sæd. Den danske sæd ville give GD Pork en konkurrencefordel, fordi danske orners sæd og danske svin er mere fertile og produktive end de australske. Australien har meget strenge karantæne- og biosikkerhedslove.

- Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år, siger Bridget McKenzie, der er den føderale landbrugsminister, til The Guardian.

Hun understreger, at overtrædelser af biosikkerhedslovene ikke vil blive tolereret.

Dansks søer føder flere grise end australske. Derfor skulle dansk sæd til Australien. Arkivfoto: Mette Mørk

Myndigheder blev tippet

Den danske sæd er blevet smuglet ind fra maj 2009 til marts 2017. Sæden er brugt i GD Porks avlsprogram, og flere avlssøer var direkte afkom af danske orner. Dansk svinegenetik er i international topklasse - danske søer får i gennemsnit 32 smågrise per år, mens australske søer får 26.

De australske myndigheder fik et tip om sædsyndikatet i februar 2017, og i en række e-mails på GD Porks computere blev der afsløret detaljerede planer for levering af "speciel sæd" og "særlig merchandise". Den ulovlige genetik blev også afsløret efter hårprøver fra 100 svin. Australiens meget restrive biosikkerhedslove gælder ikke alene dyresæd, også frø og planter - ikke engang en sandwich fra udlandet må bringes ind i landet.

Australien gør alt for at holde svinesygdomme ude fra kontinentet. GD Pork var blandt de største svineproducenter i det vestlige Australien. I september gik firmaet i opløsning, ligesom det danske firma bag - Pork Australian ApS - i juni 2019 er gået i frivillig likvidation - altså er opløst.

Ifølge The Guardian lånte GD Pork cirka 45 millioner kroner uden at fortælle bankerne om en potentiel retsforfølgelse fra regeringen i det vestlige Australien.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Tophistorier

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce