Annonce
Danmark

Sønderjyske landmænd smuglede svinesæd i shampooflasker

Dansk avlsarbejde er i den internationale top, og det fristede danske landmænd til at smugle sæd til Australien. Nu skal de i fængsel. Arkivfoto
To danske landmænd er dømt for at deltage i indsmuglingen af dansk svinesæd til Australien. Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion.

Smuglersag: Svineavlerne Henning Laue, der stammer fra Als, og Torben Sørensen er ved Retten i Perth i det vestlige Australien idømt flere års fængsel for at smugle dansk svinesæd til Australien. Det skriver The Guardian og ABC News.

Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion. Det skete i regi af firmaet GD Pork, der var ejet af det sønderjyske selskab Pork Australian ApS. Begge selskaber er under opløsning.

Torben Sørensen var medejer af GD Pork, og han blev idømt tre års fængsel, mens den ledende medarbejder, Henning Laue, blev idømt to års fængsel. Firmaet blev idømt en bøde på 500.000 australske dollar svarende til cirka 2,3 millioner kroner.

Sagen kom til de australske myndigheders kendskab efter et tip i 2017, men sædsmuglingen har stået på i 2009-2017. Mindst 199 søer er blevet insemineret med den danske sæd, og der er lavet mindst 2000 smågrise med dansk sæd. Den danske sæd ville give GD Pork en konkurrencefordel, fordi danske orners sæd og danske svin er mere fertile og produktive end de australske. Australien har meget strenge karantæne- og biosikkerhedslove.

- Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år, siger Bridget McKenzie, der er den føderale landbrugsminister, til The Guardian.

Hun understreger, at overtrædelser af biosikkerhedslovene ikke vil blive tolereret.

Annonce
Dansks søer føder flere grise end australske. Derfor skulle dansk sæd til Australien. Arkivfoto: Mette Mørk

Myndigheder blev tippet

Den danske sæd er blevet smuglet ind fra maj 2009 til marts 2017. Sæden er brugt i GD Porks avlsprogram, og flere avlssøer var direkte afkom af danske orner. Dansk svinegenetik er i international topklasse - danske søer får i gennemsnit 32 smågrise per år, mens australske søer får 26.

De australske myndigheder fik et tip om sædsyndikatet i februar 2017, og i en række e-mails på GD Porks computere blev der afsløret detaljerede planer for levering af "speciel sæd" og "særlig merchandise". Den ulovlige genetik blev også afsløret efter hårprøver fra 100 svin. Australiens meget restrive biosikkerhedslove gælder ikke alene dyresæd, også frø og planter - ikke engang en sandwich fra udlandet må bringes ind i landet.

Australien gør alt for at holde svinesygdomme ude fra kontinentet. GD Pork var blandt de største svineproducenter i det vestlige Australien. I september gik firmaet i opløsning, ligesom det danske firma bag - Pork Australian ApS - i juni 2019 er gået i frivillig likvidation - altså er opløst.

Ifølge The Guardian lånte GD Pork cirka 45 millioner kroner uden at fortælle bankerne om en potentiel retsforfølgelse fra regeringen i det vestlige Australien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sløjfer strandbeskyttelsen ved havne

Kultur

Harboøre har en ægte "jule-vej"

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce