Annonce
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, var som alle andre uden viden og erfaring med corona, da dette virus brød ud. Nu skuer han ind i en fremtidshorisont, hvor udgangspunktet for at handle er anderledes, men hvor man altid må forudse overraskelser. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm regner med et højere corona-smittetryk til efteråret. Plus alle de andre lidelser, efteråret normalt byder på.
Annonce

Coronakrise: Danmark har en sundhedsstyrelse. Denne har en direktør. Mere tvebakketørre oplysninger gives næsten ikke. Men direktørens navn har ramt os lige i snotten. Nærmest bogstaveligt. Søren Brostrøm hedder han.

Udover at være læge og sundhedssystemets øverstbefalende embedsmand er han også klar i mælet, når han kigger ind i fremtiden.

- I efteråret skal vi regne med et øget smittetryk, som det kaldes, og mere sygdom. Vi vil have fokus på coronaen, men det vil ikke kun være det, vi får mere af; der vil også være alle mulige andre infektionssygdomme, som vi traditionelt har på den årstid, siger han til avisen Danmark.

I det lidt længere perspektiv ser han for sig en ændret adfærd, i sundhedssystemet og hos helt almindelige mennesker, hvor især hygiejnen, for eksempel i form af håndafspritning, får en fremtrædende plads.

- Det siger næsten sig selv, at i sundhedssystemet har et højt hygiejneniveau været fast procedure, men det har ikke haft topprioritet hele tiden udadtil at betone nødvendigheden heraf. Det vil være anderledes i fremtiden. I samfundet generelt står vigtigheden af en god hygiejne også temmelig klart nu; det tror jeg kommer til at præge vores alle sammens adfærd i fremtiden.

Annonce

En hundredeårs-hændelse

Siden januar, efter at en ukendt virus ved navn corona var opstået i Kina, har Søren Brostrøm og medarbejderne i Sundhedsstyrelsen haft deres faglige blik rettet mod den.

Forventningen er, at oven i alle de andre sygdomme vil coronasmitten vokse hen over efteråret

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedstyrelsen

27. februar blev dette fokus ualmindeligt nærværende for os alle sammen, da den første dansker, en hjemvendt skiturist, meldtes ramt.

- Vi har kendt til alvorlige sygdomsudbrud gennem tiden, også pandemi, som betyder, at hele verden er ramt næsten samtidigt. Vi vidste i begyndelsen ikke, om coronaen smittede mellem mennesker. Vi vidste, det var noget med nogle dyr, et dyremarked i Kina i en by, Wuhan, som vist ikke mange havde hørt om før, i en provins Hubei, som lige så få kendte.

- Vi manglede kendskab til denne virus, vi havde ingen erfaring, og vi havde ingen vaccine. Vi har ikke oplevet noget siden den spanske syge hærgede i 1918. Vi så en hundredeårs-hændelse udvikle sig, siger Søren Brostrøm.

Annonce

Faglig ballast

I månederne med Danmark som coronabesat område har Søren Brostrøm personificeret den sundhedsfaglige ekspertise, ham, der har hele ansvaret for vores helbred og overlevelse. Ham, vi en dag vil kunne takke for det hele. Eller give skylden for det hele.

Dét i sig selv kunne godt føre til et par spørgsmål om mandens eget ve og vel. Hvordan har han det selv? Har han det godt i maven? Sover han om natten? Med det ansvar - går han så rundt som et rystende nervevrag ....

- Nervevrag, hahaha, nej, det er jeg godt nok ikke.

... eller er han cool og upåvirket. Hviler han sikkert i bevidstheden om sin egen fagligheds sikre fundament i den uddannelse og erfaring, han kan fremvise som læge gennem mange år, ansat i sundhedsstyrelsen gennem ni år, heraf de seneste fem som den øverste chef, direktøren for det hele? Gør han det? Ja. Det gør han.

Selv om ingen vidste noget om lige netop denne virus, var han klar til opgaven, og er det stadig, garanterer han.

- Vi har haft mers og ebola, og der var erfaringer at trække på fra den store influenzapandemi i 2009. Tilbage i 1980 havde vi også hiv og aids, og selv om det ramte mere selektivt, gav det erfaring med håndtering af et verdensomspændende sygdomsfænomen.

- Min og styrelsens faglige ballast er af en karakter, så jeg ikke bør blive nervøs for at passe det job, jeg er ansat til, selv om der opstår en ukendt sygdomssituation, siger Søren Brostrøm.

Annonce

Fejltrin i kø

- På pressemødet 11. marts, sagde statsminister Mette Frederiksen , at "vi kommer til at begå fejl." Hvilke fejl begik I så?

- Nej, ved du nu hvad, hahaha, vi har en time til dette interview; det slår slet ikke til, hvis jeg skal remse alle vores fejl op. Det er umuligt at undgå fejl, når man står med en virus og en sygdom, hvor der ikke er nogen erfaring, man kan hive ned og bruge. Vi skulle hele tiden forsøge os frem, justere, lave om og ændre retningslinjer, fordi vi hele tiden blev klogere.

Værnemidlerne slap op, og forsyningerne var usikre, fordi produktionen foregår i asiatiske lande. Og her havde de lissom rigeligt at gøre med at forsyne sig selv.

Søren Brostrøm,direktør for Sundhedsstyrelsen

- Men hvis der var én eller to ting, du eller I kunne gøre om eller gøre bedre i fremtiden, hvad skulle det så være ?

- Noget, der kom bag på os var, at værnemidlerne slap op, og forsyningerne var usikre, fordi produktionen foregår i asiatiske lande. Og her havde de lissom rigeligt at gøre med at forsyne sig selv. Vi skal i fremtiden have en betydeligt mere sikker lager- og forsyningssikkerhed.

- På samme måde var vi i begyndelsen for svage med hensyn til testkapacitet og smitteopsporing. Det er vi kommet meget bedre efter, og det er noget, som i fremtiden skal have meget høj prioritet, siger Søren Brostrøm.

Annonce

Døde over det hele

På daglig basis kræver coronaen tusindevis af døde over hele verden. I flere lande genopblomstrer smitten i bekymrende grad. Tag bare lande som Belgien, Østrig, Storbritannien, Spanien, Italien og senest staten Victoria i Australien. I USA dør de som fluer. Og i Brasilien. Og i Indien. Død, død, død over det hele.

Nu er mundbindet også herhjemme hevet op af kassen med anbefalede værnemidler.

- Mundbind har rent faktisk været anbefalet i enkelte sammenhænge siden april. I den aktuelle anbefaling er det vigtigt at understrege, at det ikke er en lovpåbudt restriktion. Det er en anbefaling, der primært gælder, så man ikke selv spreder smitte, når man bevæger sig ind i større menneskemængder, for eksempel i tog eller bus eller i et supermarked.

- Hvad skal der så til for, at anbefalingen lister sig til at blive et påbud, og at f. eks. et udgangsforbud, som set andre steder, også kan blive pålagt os?

- Den slags er ikke Sundhedsstyrelsens opgave. Vi giver lægefaglig rådgivning. Love og regler og restriktioner med strafmuligheder er et anliggende udelukkende for politikerne.

- Beslutninger af den karakter tages typisk efter at politikerne har fået rådgivning fra fagkundskaben. Hvad skal der til for, at du og I vil give sådanne råd?

Lige her virker det som om, Søren Brostrøm har fået corona i øregangene. Som om han ikke hører spørgsmålet. Til gengæld siger han noget lettere uforståeligt, der kunne ligne et svar på et spørgsmål, der ikke er stillet. Det sker på ny, når spørgsmålet gentages.

Annonce

Kursskifte

Til gengæld vil han godt svare på den kritik, både han, styrelsen og regeringen har fået for ofte at skifte kurs, ændre råd og retningslinjer.

- Det er en frustration, der er til at forstå, når folk oplever, at vi har det, som med et, synes jeg, lidt voldsomt ord er blevet kaldt en zigzag-kurs. Jeg afviser ikke, at vi har skiftet kurs nogle gange, men jeg synes også, det er en rimelig forklaring, at det er sket, fordi vi hele tiden har fået ny viden om en virus og en sygdom, som vi i udgangspunktet intet vidste om.

I den forbindelse, mener han, er det vigtigt, at forskellige myndigheder taler med én stemme og giver meldinger, der er præcise og koncise.

- Det skete ikke altid i især den vilde periode i marts og april, hvor alt, absolut alt, handlede om corona, og hvor et sundhedsproblem blev et samfundsproblem. Her kunne nogle budskaber let misforstås eller udlægges forskelligt, hvis ikke de var meget præcise.

Annonce

Mere smitte om kort tid

Lige nu er sommeren ved at være ovre, feriefolket vender tilbage til samfundet, nogle af dem hjemvendt fra udlandet. Skoleelever skal tilbage, det samme skal de studerende, arbejdspladserne vil igen blive bemandede. Folk vil være mere sammen og tættere på hinden.

Om kort tid åbner det kalenderblad, der bekendtgør efterårets komme med al dets kølige, fugtige og blæsende uvejr. Med andre ord sæson for alskens sygdomme.

- I år har vi så også en coronavirus, som - og det skal vi lige huske - ikke er forsvundet, vi er midt i den. Forventningen er, at oven i alle de andre sygdomme vil coronasmitten vokse hen over efteråret, siger Søren Brostrøm.

Men der er ingen panik eller drastiske greb lige om hjørnet af den grund, vurderer han.

- Vores udgangspunkt i dag er mange gange bedre end for et halvt år siden. Vi har gjort erfaringer nu, vi har lært noget. Vores testkapacitet er meget større, og vi er især blevet gode til at opspore og inddæmme de smitteudbrud, vi har set skyde op rundt omkring, siger Søren Brostrøm.

Annonce

Langtidsholdbar ansvarlighed

På tærsklen til resten af året og de næste, som følger, finder han fortrøstning i, at de gængse retningslinjer om afstand, begrænset fysisk kontakt og god hygiejne har haft held med at slå rod i de fleste.

- Som tiden er gået har folk i mange sammenhænge nok slækket lidt på overholdelsen af retningslinjerne. Men generelt har langt de fleste mennesker vist en virkelig stor ansvarlighed, siger han.

Det betyder dels, at det ikke forekommer svært at få folk til at stramme op, hvis det er nødvendigt. Dels at vi er blevet mere bevidste om, at den måde vi lever på, arbejder på, omgås hinanden på, har betydning for vores sundhed og vores risiko for at blive syge.

Corona i Danmark

Tirsdag blev der registreret 77 nye smittede med coronavirus i Danmark i forhold til dagen før.

Dermed er i alt 14.073 personer blevet konstateret smittet med coronavirus i Danmark.

Antallet af indlagte med coronavirus lå tirsdag stabilt på 24.

Tre af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, hvilket er en stigning på en siden mandag. To coronapatienter ligger i respirator.

Ingen nye dødsfald registreret. I alt er 616 personer registreret døde med corona i Danmark.

Udover at han anser hygiejnevigtigheden som noget, alle har taget varigt til sig, tror han også, coronaen har fået os til at tænke og agere anderledes på flere områder.

- Jeg tror for eksempel, det er gået op for alle, at man skal blive hjemme, når man er syg. Hidtil har mange haft en tendens til at sluge et par piller, så man kan holde den gående på arbejdet uden tanke for, at så smitter man andre. Den adfærd anser jeg som fortid, siger Søren Brostrøm.

Han siger også noget andet:

- Man kan lave en masse planer efter de erfaringer, man gør, som efter mers og ebola. Men når man bliver ramt af en katastrofe, er der altid ny læring at gøre. Som med coronaen. Man ved aldrig, hvad det næste bliver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KIMO: Find nu pengene til høfde 42

Lemvig

Genvalg til Dybe-Ramme

Lemvig

Jesper Andersen sælger Danbolig

Annonce