Annonce
Danmark

S-Borgmestre: Venstre fodrer hunden med sin egen hale

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester i Struer Kommune:- Jeg tror, man skal tage sådan et milliardbeløb med et gran salt. Den seneste periode har været et skoleridt i, hvor mange milliarder man kan bruge. Jeg vil gerne set noget af det udmøntet i virkeligheden, for hver dag byder på nye milliarder. Det gælder om at forholde sig seriøst til, hvordan vi varigt sikrer den nuværende velfærd, når der kommer flere ældre og små børn. - Jeg synes heller ikke, det er en særlig god idé at sænke udviklingsbistanden. Hvis vi skal forhindre, at der kommer flere immigranter til Europa, skal vi hjælpe i nærområderne, ellers risikerer vi bare at skubbe på den proces. Det vil betyde, at vi bare oplever presset et andet sted. Arkivfoto: Morten Stricker
S-borgmestre er skeptiske over for Løkkes udspil om flere milliarder til velfærd.

Kommunerne skal have flere penge for at kunne opretholde det nuværende velfærdsniveau, når der i løbet af de næste år kommer flere gamle og flere små børn, som udfordrer sundhedsvæsnet, pleje- og pasningsområdet. Det er et af de vigtigste valgtemaer, viser den rundspørge blandt jysk-fynske borgmestre, som avisen Danmark offentliggjorde onsdag.

Onsdag eftermiddag præsenterede statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussen et udspil, der sigter mod at bruge 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025.

Fem socialdemokratiske borgmestre fortæller her, om udspillet matcher deres ønsker.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune:- Jeg har efterspurgt, at velfærd blev en del af den her valgkamp, så det er positivt, at statsministeren nu kommer med en udmelding om emnet for første gang og følger flere andre partier. Men jeg kan godt være bekymret, når det kommer dagen efter, man har udskrevet valg. Når man har siddet fire år på et regeringsgrundlag, der har kæmpet for skattelettelser, kan det godt virke som panik før lukketid, fordi man har dårlige meningsmålinger. Men jeg vælger at tro det bedste. - Man skal også huske på, at det ikke giver et løft til velfærden. Der skal bruges mange milliarder bare for at holde det nuværende serviceniveau, fordi der kommer flere ældre og små børn. Så det handler om bare at kunne følge med. - Jeg havde håbet på en mere klar finansiering, hvor man havde gjort op med nogle af de ordninger, der kanaliserer penge ud af kommuerne, så man ikke bare risikerer at fodre hunden med sin egen hale. Det forekommer mig noget uigennemskueligt. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce