forside

S hejser lille advarselsflag om omstridte sprogprøver

Lærere, pædagoger og kommuner advarer om, at sprogprøver kan stresse børn. S og DF støtter regeringen.

Socialdemokratiet står ligesom undervisningsminister Merete Riisager (LA) fast på, at der skal indføres obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen.

Det fastslår udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), efter at politikerne har modtaget en stak stærkt kritiske høringssvar til lovforslaget om sprogprøver, der er en central del af den ghettopakke, regeringen lancerede i foråret.

- Jeg ville ikke afvise, at der kan være behov for at justere lovforslaget. Men grundlæggende set er det et godt forslag, siger han.

Forslaget går ud på, at børnehaveklasseelever på skoler, hvor mange elever kommer fra udsatte boligområder, skal bestå en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.

Men truslen om at blive adskilt fra de venner, man lige har fået, risikerer at virke skræmmende og stigmatiserende for børnene og deres forældre, advarer pædagogernes fagforening, BUPL.

Børne- og Kulturchefforeningen advarer mod stressreaktioner, marginalisering og modstand mod skolegang. Mens Danmarks Lærerforening påpeger, at børn lærer bedst i et trygt miljø, hvor der er plads til at fejle.

Men prøverne står ikke alene, understreger Tesfaye. De ledsages af et intensivt undervisningsforløb i dansk.

- Det kommer til at blive det største løft af undervisningen af børn i udsatte boligområder i al den tid, jeg i hvert fald kan huske, siger han

Tesfaye er dog bekymret for, om prøverne kan nå at blive færdige i så god tid, at de er pædagogisk forsvarlige. For det er vigtigt, at testen er tilpasset de små elever, så de ikke opleves som en eksamen, mener han.

- Det er bedre at vente end at kaste sig ud i noget et år for tidligt, som kommer til at virke negativt på børnene, siger han.

- Det kunne lige ligne os på Christiansborg at få en fiks idé, og så vil vi bare have det til at fungere hurtigst mulig. Og så mosler vi bare derudaf.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Lemvig For abonnenter

Politikere afkrævet svar: Hvornår renses høfde 42 op?

Lemvig

For sent at lave om - yngste skolebørns skoledag bliver ikke ændret

Lemvig For abonnenter

Godt med motion i den friske luft

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Debat: Kære Thomas Danielsen (V) og Orla Østerby (K), Som lovet på valgmødet den 22. maj på Lemvig Gymnasium, er her et forslag til betaling af oprydningen på Harboøre Tange efter Cheminova/Århus Universitets Forskningsfond. Som I kan se i punkt 1 og punkt 2, er pengene i stor stil gået gennem Folketingets pengekasse, men er blevet prioriteret og brugt til alt andet end en oprydning af Cheminovas forurening. Punkt 3 er penge (36 milliarder kroner), som ligger og griner af jer politikere. Fonden har kunnet ændre fundatsen gennem tiden på mange andre punkter, men lige bestemt omkring ansvar for og oprydning af forureningen, har de gennem fundatsen fraskrevet sig selv. Punkt 4 og 5 er taget med som en form for selvransagelse. 1) 200 millioner kroner - 1.9 milliarder kroner. Hvad der er sparet, er tjent. Afværgeforanstaltningerne på Harboøre Tange – Rønland. Etableret og drives af Cheminova, alene driftomkostningerne udgør et to cifret millionbeløb pr. år. Siden år 2000 har det været amt og senere regionen, som skulle afholde udgiften. Men Cheminova forsætter med at betale, og amt og region holder fingrene fra Rønland. Ved det laveste to cifrede (ti millioner kroner) beløb har den danske stat sparet 200 millioner kroner siden år 2000, hvilket er penge nok til af få fjernet Høfde 42 depotet. 2) 2.000.000.000 millioner kroner. I forbindelse med handlen med Cheminova til FMC-Corporation i 2015 blev aktieudbytte-skatten til den danske stat på omkring to milliarder kroner, som Corydon (S) brugte til anden side. Det havde været på sin plads om disse penge havde været brugt til oprydning på Harboøre Tange. 3) 36.000.000.000 millioner kroner. Forskningsfondens egenkapital er i dag på 36. milliarder kroner. Beløbet er vokset fra (gave) 300.000 kroner i 1944 frem til i dag på 36. milliarder kroner. Denne akkumulering af fabrikkens egenkapital er sket ved en skattefritagelse fra 1945 og fabrikkens uhæmmede deponering af kemisk affald i naturen på Harboøre Tange. Så kort kan det siges. 4) Et stort ukendt antal millioner. I forbindelse med handlen i 2015 blev mange små-aktionærer på det nærmeste millionærer. Aktionærerne var for det meste tidlige og nuværende ansatte, som har fået udbetalt deres bonus hver år i aktier. Det vi før i tiden kaldte ”hold kæft penge”. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at små-aktionærerne var indstillet på at betale deres del af de 125 millioner kroner, som Forskningsfonden lokkede med, men det ville ATP og LD af gode grunde ikke. 5) Skatter og afgifter – virkelig mange penge gennem 70 år. Til kommune og amt gennem tiden har skatter og afgifter været meget store. Ved årtusindskiftet var alene selskabsskatten til kommunen nok til at drive to skoler. Derudover kommer personskatten fra de hen ved tusinde ansatte og den store omsætning i lokalområdet, ved de lokale håndværkere. Jeg siger ikke det er rimeligt, at lokalområdet også skal betale for en oprydning, men vi er ikke uskyldige. Så kære Thomas (V) og Orla (K) – kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene. I har bare ikke fundet det fornuftigt at bruge dem på en oprydning af Harboøre Tange.

Lemvig

Helmig meldte afbud til Haze - nu er afløser klar

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

112

79-årig ribbet på gågaden: Lommetyv hævede stort kontantbeløb

Annonce