forside

S-ordfører vil ligestille psykiske og fysiske sygdomme

På meget store felter kan vi næppe tale om, at vi har et velfærdssamfund ifølge Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil. (Arkivfoto).

I en ny debatbog foreslår Pernille Rosenkrantz-Theil at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

Det skal være lige så naturligt at ringe til en psykolog, når man har stress, som det er at ringe til lægen, når man har halsbetændelse.

Det mener social- og børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som i en ny debatbog foreslår at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

- På meget store felter kan vi næppe tale om, at vi har et velfærdssamfund. Det mangler fuldstændig for de mest udsatte borgere, hvor vi gør det meget, meget ringe, siger hun.

Gennem sin debatbog, som udkommer onsdag med titlen "Hvilket velfærdssamfund?", vil hun gøre en indsats for, at færre børn i Danmark slås med stress, angst og depression.

Et forslag er at lave stress-, angst- og depressionsklinikker rundt om i landet, som man kan henvende sig direkte til, så man ikke skal forbi sin egen læge først.

Hun mener, at velfærdssamfundet er fuldstændig fraværende, når det kommer til de tre eksempler og kritiserer, at man er overladt til sig selv.

Det skyldes ifølge hende, at vi har skruet tempoet op, samt måden vi arbejder på. Derfor er løsningen at gøre det samme, som man gjorde, da folk i udpræget grad havde fysisk arbejde.

- Dengang de fleste havde fysisk arbejde, fik vi udviklet arbejdsmiljøindsatsen, så folk ikke kom til skade og blev slidt, og udviklet et sundhedsvæsen, der skulle lappe folk sammen, siger hun.

Hun vil lægge en plan for de næste ti år, så der kommer ligestilling mellem psykiske og fysiske sygdomme.

- Man skal gå bort fra at ringe til sin egen læge, når man bliver syg med stress. Det er den forkerte håndværker og svarer til at ringe til en vvs'er, når der skal lægges gulv, siger hun.

Senest Socialdemokratiet havde regeringsmagten, blev der gennemført reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, som i en vis udtrækning har ramt de mest udsatte ifølge kritikere.

Pernille Rosenkrantz-Theil vedkender sig et ansvar:

- Der er dele af de reformer, der ikke blev, som vi ville have det. Det har vi bebudet for længst, at vi gerne vil bidrage til at rette op på.

- Intentionen med reformerne er rigtig, vi skal give folk noget at leve af i kroner og øre, men også noget at leve for, siger hun.

0/0
Annonce
Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

Annonce