Annonce
forside

S-ordfører vil ligestille psykiske og fysiske sygdomme

På meget store felter kan vi næppe tale om, at vi har et velfærdssamfund ifølge Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil. (Arkivfoto).

I en ny debatbog foreslår Pernille Rosenkrantz-Theil at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

Det skal være lige så naturligt at ringe til en psykolog, når man har stress, som det er at ringe til lægen, når man har halsbetændelse.

Det mener social- og børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som i en ny debatbog foreslår at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

- På meget store felter kan vi næppe tale om, at vi har et velfærdssamfund. Det mangler fuldstændig for de mest udsatte borgere, hvor vi gør det meget, meget ringe, siger hun.

Gennem sin debatbog, som udkommer onsdag med titlen "Hvilket velfærdssamfund?", vil hun gøre en indsats for, at færre børn i Danmark slås med stress, angst og depression.

Et forslag er at lave stress-, angst- og depressionsklinikker rundt om i landet, som man kan henvende sig direkte til, så man ikke skal forbi sin egen læge først.

Hun mener, at velfærdssamfundet er fuldstændig fraværende, når det kommer til de tre eksempler og kritiserer, at man er overladt til sig selv.

Det skyldes ifølge hende, at vi har skruet tempoet op, samt måden vi arbejder på. Derfor er løsningen at gøre det samme, som man gjorde, da folk i udpræget grad havde fysisk arbejde.

- Dengang de fleste havde fysisk arbejde, fik vi udviklet arbejdsmiljøindsatsen, så folk ikke kom til skade og blev slidt, og udviklet et sundhedsvæsen, der skulle lappe folk sammen, siger hun.

Hun vil lægge en plan for de næste ti år, så der kommer ligestilling mellem psykiske og fysiske sygdomme.

- Man skal gå bort fra at ringe til sin egen læge, når man bliver syg med stress. Det er den forkerte håndværker og svarer til at ringe til en vvs'er, når der skal lægges gulv, siger hun.

Senest Socialdemokratiet havde regeringsmagten, blev der gennemført reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, som i en vis udtrækning har ramt de mest udsatte ifølge kritikere.

Pernille Rosenkrantz-Theil vedkender sig et ansvar:

- Der er dele af de reformer, der ikke blev, som vi ville have det. Det har vi bebudet for længst, at vi gerne vil bidrage til at rette op på.

- Intentionen med reformerne er rigtig, vi skal give folk noget at leve af i kroner og øre, men også noget at leve for, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce