Annonce
Danmark

S-regionsrådsformand: Grænsekontrol er ikke løsningen

Morten Germund/Ritzau Scanpix

Sophie Hæstorp Andersen (S) er uenig med regeringen i at indføre midlertidig grænsekontrol mod Sverige.

Den midlertidige grænsekontrol mod Sverige, som S-regeringen indfører fra november, er ikke den rigtige vej at gå.

Det mener den socialdemokratiske regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen. Hun er modstander af idéen fra det parti, hun selv er medlem af.

- Vi hindrer 18.000 pendlere i dagligt at få en fri adgang til at gå på arbejde eller komme hjem til deres børn.

- Vi har bornholmere, der kommer i klemme ved det, og derfor er det på længere sigt ikke den rigtige måde at bekæmpe terror på, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen peger på, at grænsekontrol hæmmer muligheden for vækst og udvikling.

- Og det skaber unødvendigt store problemer i folks liv, at man bruger grænsekontrol som et middel til at bekæmpe terror, frem for at bruge dialog og tæt samarbejde med politiet og i de to lande.

- Det er det, jeg råber op om og er bekymret for, siger den socialdemokratiske regionsrådsformand.

Problemstillingen er ikke ny for hende, for Sverige indførte i 2015 midlertidig grænsekontrol mod Danmark.

Region Hovedstaden gik dengang i aktion.

- Sammen fik vi på tværs af Øresund kæmpet os frem til en lettere grænsekontrol end den, man oprindeligt havde lagt op til, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Spørgsmål: Hvad blev lettere dengang?

- Diskussionen dengang handlede om, hvorvidt det var politiet eller for eksempel medarbejderne i DSB, der kan lave grænsekontrol, mens toget kører.

- Sådanne ting er rigtig vigtige at få på plads. For det kan betyde, at folk kan blive forsinket i op mod 45 minutter til og fra arbejde, eller når de skal hjem og hente deres børn, og det gør det mindre attraktivt at tage et job på den anden side af Øresund.

- Det er noget af det, der gør det fortvivlende besværligt for vores patienter, der for eksempel kommer fra Bornholm og skal behandles på et af hovedstadens andre hospitaler, og at skabe vækst og udvikling på Bornholm, siger hun.

Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse vil blive iværksat 12. november og indføres foreløbigt for seks måneder.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce