Danmark

S: Velfærdsuddannelser skal fri af sparekrav

Professionshøjskoler som UC Syd har ifølge børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen skåret så meget de senere år, at det nu går ud over selve kerneydelsen: Uddannelsen af pædagoger og andre faggrupper.

Professionshøjskolerne skal fri af det sparekrav på to procent, som erhvervsskolerne slap for med finansloven for 2019. Lokalsamfund og pasningskvalitet er truet, når uddannelser forsvinder og pædagoger må nøjes med 12 timers undervisning om ugen, vurderer Socialdemokratiets børneordfører.

Eksistenskamp: Socialdemokratiet vil droppe sparekravet på to procent for de økonomisk trængte professionshøjskoler akkurat som det blev droppet for erhvervsskolerne under finanslovsforhandlingerne i efteråret.

Her gik regeringen efter pres fra Dansk Folkeparti med til at sløjfe det såkaldte omprioriteringsbidrag til erhvervsskoler for at bakke om faglærte uddannelser til tømrer, murer og maler i et forsøg på at mætte efterspørgslen på faglært arbejdskraft. Men uddannelserne til pædagog, sygeplejerske og lærer er lige så vigtige at værne om ifølge Socialdemokratiets børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen.

- Skolerne er så langt henne, at omprioriteringsbidraget begynder at true deres eksistens. Man kan ikke længere bare spare to procent. De første to procent var nok ikke det store problem, man kunne godt skære lidt på ledelsesgangen. De næste to procent kunne man også file på med rengøring, men så begyndte man at tage af lærerkræfter og andre ting, hvor man ikke har manøvrerum. Og vi har tallene frem til 2020 for den enkelte uddannelsessinstitution, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Uden kvalitetsuddannelser bliver det ifølge børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen svært at stille krav om læreplaner og stimulering af børn i daginstitutionerne. Socialdemokratiet ønsker at sløjfe omprioriteringsbidraget for professionshøjskolerne.

Udbuddet er truet

Danske Professionshøjskolers rektorformand, Stefan Hermann, opfordrede i går i avisen Danmark politikerne til at sløjfe omprioriteringsbidraget, som koster de mellemlange videregående uddannelser 2,6 milliarder kroner i perioden fra 2016 til 2020 og truer udbuddet af pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelser i tyndt befolkede områder.

- Vi havde gerne set besparelser væk over hele linjen, men regeringen kunne kun overtales til erhvervsskolerne. Det er ærgerligt, at professionshøjskolerne stadig skal spare. Det er uklogt politisk i forhold til, hvad vores land skal leve af, vurderer Ane Halsboe-Jørgensen.

Ikke-boglige flytter mindre

En undersøgelse fra Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler viser samtidig, at unge med ufaglærte forældre i langt mindre grad flytter sig efter en uddannelse i forhold til unge med faglærte eller akademiske forældre. Uddannelserne har kun 21 procent unge tilflyttere med ufaglærte forældre, mens 38 procent af tilflytterne har forældre med videregående uddannelser.

- Man forregner sig ved at spare på uddannelser ved at samle dem i de store byer. Vi taber en gruppe af unge fra ikke-boglige hjem, så de aldrig kommer med på uddannelsesvognen. Samtidig udvikler vi et arbejdsmarked med efterspørgsel efter faglærte og folk med videregående uddannelser, så på et samfundsplan risikerer vi, at det i længden bliver rigtigt dyrt. Ud over konsekvensen for det enkelte menneske ved ikke at kunne få et job og bidrage, mener hun.

Ifølge børneordføreren svækker omprioriteringsbidraget sammenhængskraften i mindre samfund, og hun er på linje med Horsens-borgmester Peter Sørensen, som i avisen Danmark i går fremhævede uddannelsernes betydning for levende samfund, hvor folk har en købmand, fritidstilbud og kan købe og sælge fast ejendom.

- Professionshøjskolerne betyder meget for et lokalsamfunds mulighed for at hente pædagoger og lærere, og desuden affolker man områder og gør det sværere at låne til et hus, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun frygter desuden for kvaliteten af de uddannelser, som skal bære velfærdssamfundet fra børnehave over skoler til sygehuse og plejehjem. Kvaliteten af uddannelserne er truet, når eksempelvis pædagoguddannelsen bliver beskåret.

- Jeg kan som børneordfører godt se, at de politiske krav om læreplaner og stimulering af børn kræver en faglighed af en vis kvalitet. Vi kan kun tillade os at stille de krav, hvis vi samtidig sikrer de pædagogiske medarbejderes uddannelse. Vi kan ikke få det med uddannelser med 12 timers undervisning om ugen, og hvor de studerende ikke får ordentlig feedback og kan lave opgaverne med venstre hånd, konstaterer Ane Halsboe-Jørgensen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce