Annonce
Kultur

Salmesang, fællessang, rocksang og Simons sange

Publikum i Gråkjær Arebna var helt klar på Nephew og Simon Kvamm. Foto: Johan Gadegaard
Nephew og 3250 publikummer var med på at gøre fredag aften til en fest i Gråkjær Arena.

Holstebro: Det hører til sjældenhederne, at samtlige billetter i Gråkjær Arena er solgt.

Men fredag aften var alle billetter revet væk.

Og for en sjælden gangs skyld var der kun et hold på banen. Eller rettere et band.

Rockbandet Nephew kiggede fredag aften forbi Holstebro på deres store forårsturné, der kommer rundt i en række af de største danske arenaer.

Nephew mødte ikke meget modstand, og sejren syntes hjemme på forhånd.

Mange par i 30'erne, 40'erne og 50'erne havde ladet både små og store børn blive hjemme og udnytte muligheden for at komme ud og feste lidt.

Det hele begyndte med salmesang og "Se nu stiger solen" styret af Nikolaj Koppel.

Derefter overtog Simon Kvamm og hans musikalske venner scenen i et par timer.

Alle de største hit blev fyret af. Der var også en hyldest til Dronning Magrethe. Til gengæld leverede Simon Kvamm en helt aktuel udgave af megahittet Superliga, hvor specielt danske toppolitikere på højrefløjen fik store smæk med ord.

Det hele sluttede som det begyndte med fællessang. Hjertestarter lukkede koncerten ned, inden det var tid til tre ekstra numre. Det sidste nummer var en rejse til Amsterdam.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce