Annonce
Debat

Samfund. Uligheden vokser - også i Holstebro

Karsten Filsø. Arkivfoto

Debat: Onsdag offentliggjorde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en rapport om uligheden i Danmark. Desværre er resultatet entydigt.

Uligheden vokser.

På landsplan er den rigeste tiendedel blevet 16 procent rigere, imens den fattigste tiendedel er blevet 4 procent fattigere de seneste ti år. Og også i Holstebro viser tallene en stigende ulighed omend knap så kraftig.

Det er ikke sikkert, det er helt de samme mennesker, men forskellen på de rigeste og de fattigste er altså vokset. Dermed er uligheden blevet større.

En stigende ulighed øger skellene i samfundet, og det er urimeligt, at de fattigste reelt kommer til at betale prisen.

Desuden kan det blive sværere at løse store samfundsproblemer. Den globale klimakrise kræver indsatser, som betyder, at vi alle kommer til at betale i et eller andet omfang. Det er helt afgørende, at det sker på en fair og rimelig måde, hvor det ikke bare er de fattigste, som kommer til at betale. I værste fald vil det kunne blive svært at gennemføre nødvendige tiltag, hvis de ikke er fair og socialt rimelige. Protesterne fra de såkaldte "gule veste" i Frankrig er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Det er vigtigt at bekæmpe den stigende sociale ulighed. Lokalt, nationalt og internationalt. Der er nemlig også en tendens til, at uligheden mellem forskellige dele af landet vokser. Vi ser altså både stigende social og geografisk ulighed.

Danmark skal hænge sammen. Europa skal hænge sammen. Stigende social ulighed kan fører til konflikter og mangel på sammenhæng. I stedet for skattelettelser til de rigeste, skal vi af med kontanthjælpsloftet. Og EU's regionalfond bør aktivt bruges i kampen mod geografisk ulighed også i Danmark. Bare for at nævne et par eksempler.

Annonce
Thue Grum-Schwensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Svar til Bjarne Hansen. Skyd ikke budbringeren - ej heller, når det gælder Cheminova

Debat: Er forureningen fra Cheminovas gamle fabriksgrund tryllet væk? Nej. Grundvandet er fyldt med pesticider og kulbrinter langt over grænseværdierne, og i jorden er mængderne af kviksølv 4000 mg kviksølv pr. kg. jord, altså flere tusinde gange over grænseværdierne. Alt det kunne man sidste år læse meget mere om i fagbladet Ingeniøren. Nu har Ingeniøren så bragt en ny artikel om området ved Cheminova. I februar gav vi læserne i avisen og på nettet indblik i nye målinger ved kysten i Harboøre Tange. Den artikel fik pludselig miljøforkæmper Bjarne Hansen til tasterne. Nu var Ingeniøren, “et ellers lødigt tidsskrift”, anklaget for at medvirke til at “trylle kviksølvet væk fra folks tanker”. I samme indlæg kunne man læse, at der slet ikke var tale om et forskningsprojekt, men en eksamensopgave udført af to studerende - og Bjarne Hansen var ikke bleg for spekulere eksplicit i, at det var et “bestillingsarbejde”, der skulle “retfærdiggøre Lemvig Kommunes ønske om at fjerne ti advarselsskilte på indfaldsvejen til Thyborøn”. Hvor Bjarne Hansen har de oplysninger fra, aner vi ikke. Vi har ikke set skyggen af bevis for de ret grove anklager. Men findes de, så send dem endelig til os. Til gengæld har vi snakket med professor på biologisk Institut, Poul Bjerregaard, der har medvirket til undersøgelsen sammen med andre forskere, herunder ph.d-studerende. Og han har, som man kan læse i artiklen, gjort det meget klart, at der i dyrelivet i havet er høje koncentrationer af kviksølv, så forureningsproblemet findes stadig. Det er ikke tryllet væk. Til gengæld er forskerne ganske overrasket over, hvorfor niveauerne af kviksølv er faldet i stranden. Det er nemlig første gang i næsten 40 år, at forskere har målt kviksølvindholdet i det område, og de resultater skal naturligvis videreformidles til befolkningen. Ikke alle undersøgelser har en simpel konklusion. Heller ikke denne. Forskerne ved simpelthen ikke, hvorfor kviksølvet er forsvundet fra stranden, og i artiklen kan man læse, hvordan forskerne har undersøgt hypoteser som afdampning og nedsivning - uden dog at komme med en klar konklusion. Sådan er forskning også nogle gange. Er man miljøforkæmper kan det måske give mening, at man ikke kan lide artikler, der giver et nuanceret syn på forureningen ved Cheminova. Men det er ikke vores opgave at trykke artikler folk kan li´. Vi er sat i verden for at fremstille alle sider af en sag, så myndigheder og borgere kan tage stilling på et oplyst grundlag. At vores artikler så kan bruges eller misbruges af myndigheder og miljøfolk til “tryllerier” er ikke vores ansvar. Helt personligt ville jeg aldrig drømme om, at stille mig op ved Harboøre Tange med en fiskestang. Men det er bare min holdning. Hvad andre skulle vælge at gøre, er op til dem. Bare vi træffer valg på et oplyst grundlag, og det sker ikke ved at skyde budbringeren.

Annonce