Annonce
Debat

Samfund. Uligheden vokser - også i Holstebro

Karsten Filsø. Arkivfoto

Debat: Onsdag offentliggjorde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en rapport om uligheden i Danmark. Desværre er resultatet entydigt.

Uligheden vokser.

På landsplan er den rigeste tiendedel blevet 16 procent rigere, imens den fattigste tiendedel er blevet 4 procent fattigere de seneste ti år. Og også i Holstebro viser tallene en stigende ulighed omend knap så kraftig.

Det er ikke sikkert, det er helt de samme mennesker, men forskellen på de rigeste og de fattigste er altså vokset. Dermed er uligheden blevet større.

En stigende ulighed øger skellene i samfundet, og det er urimeligt, at de fattigste reelt kommer til at betale prisen.

Desuden kan det blive sværere at løse store samfundsproblemer. Den globale klimakrise kræver indsatser, som betyder, at vi alle kommer til at betale i et eller andet omfang. Det er helt afgørende, at det sker på en fair og rimelig måde, hvor det ikke bare er de fattigste, som kommer til at betale. I værste fald vil det kunne blive svært at gennemføre nødvendige tiltag, hvis de ikke er fair og socialt rimelige. Protesterne fra de såkaldte "gule veste" i Frankrig er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Det er vigtigt at bekæmpe den stigende sociale ulighed. Lokalt, nationalt og internationalt. Der er nemlig også en tendens til, at uligheden mellem forskellige dele af landet vokser. Vi ser altså både stigende social og geografisk ulighed.

Danmark skal hænge sammen. Europa skal hænge sammen. Stigende social ulighed kan fører til konflikter og mangel på sammenhæng. I stedet for skattelettelser til de rigeste, skal vi af med kontanthjælpsloftet. Og EU's regionalfond bør aktivt bruges i kampen mod geografisk ulighed også i Danmark. Bare for at nævne et par eksempler.

Thue Grum-Schwensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har vi brug for humoren

Gælder det ikke om at bevare det gode humør og ikke mindst humoren, når vi er i en krise, som den vi lever i lige nu? Jo, det er vigtigt, vi holder humøret oppe i en tid, hvor mange forsumper sig i skrækscenarier og følger nyheder døgnet rundt for at blive bekræftet i, at verden er af lave, og hvoran skal det gå? Får vi nogen sinde en normal hverdag igen? Sjældent har humoren været mere vigtig. Hvorfor valgte denne avis og de fleste af alle andre medier så at springe 1. april-spøgen over i år? Det skyldes, at dna'et i en 1. aprilsnar er, at man skal narre og snyde folk. 90 procent gennemskuer en aprilsnar med det samme og får fornøjelse af det. Andre hopper i, og det er netop triumfen for den, der iscenesætter aprilsnarren. Undertegnede har gennem sine mange år på dette blad været involveret i masser af aprilsnar. Nogle bedre end andre, og succes-raten er hvor mange, der falder i. Kronen på værket var det år, hvor et byrådsmedlem dumpede i, da vi fortalte, at den japanske bonsai-ekspert Ran Slirpa ville flytte et meget omdiskuteret kæmpe bøgetræ fra en plejehjemshave og ud i Lemvig Sø. Hun nåede at få sagt, at det var en skandale, inden hun blev grinet ud... I denne tid er sandheden for vore medier alt afgørende. Læsere og seere skal have de oplysninger, de kan stole på i en krisetid. Derfor en pause i år med bevidst vildledning. Og ja. Min facebook-profil bugner af private, der laver aprilsnar. Men facebook er i forvejen fyldt med løgn og latin og er utroværdig, så det gør ingen forskel, om man morer sig her og får et billigt grin. Fake news lever i bedste velgående på de sociale medier, og det er den store forskel på dem og de gammelkendte medier. Netop i denne krise-situation må stå klart for enhver, at det er på de traditionelle medier, man skal hente de troværdige oplysninger - og måske endog betale for dem, så man er med til at holde dem i live, så der ikke kun er fake news tilbage. Men bliv ved med at bruge humor og gerne galgenhumor, så sortsynet ikke overmander for mange i denne svære tid, hvor bekymringerne let kommer til at stå i kø.

Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce