Annonce
Debat

Samfundsøkonomisk klimamål, ja tak

Arkiv: Joan Karlsen

Læserbrev: Det ville være rigtig fornuftigt med nogen samfundsøkonomiske klimamål.

Del 1:

Møllerne her omkring, 45 stk. 125 til 200 m høje, står stille dag efter dag. Men mølle- og solcelleprojektmagere ønsker fortsat sammen med nogle politikere og borgmestre endnu flere projekter vedtaget og sat i gang. Nogle gange lykkes det, bl.a. ved at betale mammon til de omkringboende. Tilsyneladende tager man ikke meget hensyn til det samfundsøkonomiske klimamål.

Annonce

Vel blæser det meget her i Vestjylland og solen skinner da også her. Hvilket har medført, at vi i dag kan konstatere, at Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner i dag er de kommuner med flest landvindmøller, og at ansøgninger fra projektmagere til især fornyelse af vindmølleprojekter, f.eks. Lem Kær møllerne, og ikke mindst til store solcelleprojekter som næsten vælter ind til kommunerne til godkendelse og vedtagelse.

Tilsyneladende bestemmer projektmagerne, hvor tingene skal ske. Naboerne tromles ned. For nogle politikere er det en pris, man må betale som en del af, hvad den ”grønne” omstilling må koste. Tilsyneladende gøres dette med bind for øjne og med høreværn. For læser man bare lidt i forudsætninger i kapacitetskort for 2020 fra Energistyrelsen/Energinet, fremgår det, at i 2025 vil de to nævnte kommuner have en forbrugsdækning på over 500 pct. med VE-energi (vedvarende energi), hvilket gør, at transmissionsnet og distributionsnet er og bliver meget udfordret. Af kortet fremgår også, at placering af ny VE-produktionskapacitet bør være på Fyn samt i nogle områder i det midtjyske, sønderjyske og nordsjællandske. Især i Nordsjælland er der plads og behov for VE-installationer, da Energistyrelsen/Energinet forudser, at der i 2025 i Nordsjælland kun vil være en forbrugsdækning på 15–20 pct fra VE-energi. Så projektmagere se på Nordsjælland, der er et behov, men nok også mest modstand, også selv om befolkningen der selv mener, at de er de mest ”grønne” i Danmark?


Vel blæser det meget her i Vestjylland og solen skinner da også her. Hvilket har medført, at vi i dag kan konstatere, at Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner i dag er de kommuner med flest landvindmøller.


Her i Vestjylland har vi aldrig kunnet få lavet eller opstillet samfundsøkonomiske klimamål for f.eks. de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Ingen af de politikere, der har vedtaget dem i 2016 sammen med et garanteret støttebeløb til projektvinderen Vattenfall på 47 øre pr. kWh, ønsker dette til trods for, at disse mølleparker i dag her i 2021 sikkert kunne etableres uden statsstøtte, som en del af havvindmølleparken Thor 20–25 km. fra kysten ud for Thorsminde.

Del 2:

Med en stor overskrift i Jyllands-Posten 6. april 2021 udtaler Jan Bentzen fra Århus Universitet og Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, at Energistyrelsens beregninger mht., at det er en god forretning at etablere en energi-Ø 80 km. ude Vesterhavet ikke holder. En diskonteringsrente på 4 pct. er for lav og en strømpris på 33 øre pr kWh holder heller ikke. Men hvorfor kommer man først med denne kritik her 3 mdr. efter, at Energiminister Dan Jørgensen (S) har fremlagt planen og fået den godkendt af et samlet Folketing. Det er jo altid let at være bagklog. Flere røde partier på Christiansborg var imod både en Storebæltsbro og en Øresundsbro, som begge få år efter etablering har vist sig at være meget gavnlige for samfundsøkonomien.

Men selvfølgelig kan vi diskutere et samfundsøkonomisk klimamål for en energi-Ø ude i Vesterhavet også indregnet nogle samfundsøkonomiske klimamål for de nærmest liggende naturområder på Vestkysten, såsom Husby og Holmsland Klittange og området omkring Bovbjerg Fyr og skrænterne der.

Men for det første er Power-to-X ikke udviklet så meget endnu, at de energilagringsprodukter, der skal komme ud af hele manøvren så som f.eks. brændstof til godstransport, brint, gas, metan, ammoniak med mere, kan finde anvendelse kommercielt. Prisen på disse produkter er endnu for høj. Og vi må forvente, at der vil gå både 5 og måske 10 år, inden disse produkter er rentable. Derfor er det X-et, der skal arbejdes med. Og ikke opstilling af flere land – eller havvindmøller i de første 5 – 6 år. Heller ikke de to små statsstøttede kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, hvor der kunne spares flere statslige milliarder. Og så kommer alle de solcelleparker, der kan være på vej især i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Lemvig, som jo næsten ville kunne lamme både transmissionsnettet og distributionsnettet. Undskyld gentagelsen fra før af dette. Derfor også igen, placer solcellerne i Nordsjælland, hvor der er et stort behov for VE-energi. Det sidste her ville være meget samfundsøkonomisk og klimamæssigt rigtigt.

For undertegnede skal energi-Øer ikke etableres med henblik på eksport af billig strøm til andre lande, men først og fremmest til produktion af VE-energi i alle former. Når strømmen på visse tidspunkter, timer, dage eller døgn, ikke kan bruges direkte bør den gå igennem et Power– to–X til et lagringssystem, hvorfra ovennævnte none fossile produkter kan anvendes.

Lad os komme i gang. Om ti år skal det fungere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokalbaner ønsker flere penge

Annonce