Annonce
Danmark

Sara og Mustafa har mistet tilliden til sygehus: Fars død kunne være undgået

Ifølge retningslinjerne skal hjertekardiogrammer ses med det samme, når der er mistanke om blodprop. Det skete ikke på Sydvestjysk Sygehus den 20. juni i år. Sayed Hashemis behandling blev forsinket med flere timer, og han endte med at dø af en blodprop i hjertet. Sara og Mustafa Hashemi fortæller om tabet af deres far, fordi de håber, det vil medvirke til, at lignende fejl ikke sker igen.Foto: Chresten Bergh
73-årige Sayed Hashemi bliver indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg med stærke smerter i brystet. Selv om et hjertekardiogram bør få alle alarmklokker til at ringe, sker der ikke noget. Ikke før en læge med fem timers forsinkelse stiller diagnosen blodprop i hjertet og får Sayed Hashemi overført til Odense Universitetshospital. Han overlever ikke. Nu sidder hans børn ulykkelige og frustrerede tilbage. De har mistet al tillid til sygehuset. En overlæge forklarer forløbet som en kommunikationsbrist.

Overset: Lægerne havde sagt, at Sara Hashemi skulle lade være med at kigge på sin fars krop. Alligevel gør hun det og ser slangerne, udstyret og en stor, mørkerød blodplet på venstre side af den hvide hospitalstrøje, hendes far er iført i operationssengen.

29-årige Sara Hashemi har altid betragtet sin far som den stærke i familien. Nu er han bleg i ansigtet, og sveddråberne pibler frem.

- Far, du er stærk. Du skal nok klare det, hører hun sig selv sige.

Hendes far ryster på hovedet, og et par tårer løber ned ad hans kinder.

Sara Hashemi kysser ham på panden, og gentager at det nok skal gå. Det er de samme ord, han har sagt til hende så mange gange før, når de har siddet på hans værelse, og hun har fortalt ham om problemer med sit arbejde, et skænderi eller andre ting, der gik hende på.

Det kommer han ikke til at sige igen. For samtalen ved hospitalssengen på Odense Universitetshospital klokken fire om natten 21. juni blev deres sidste.

Annonce
Sara Hashemi har mistet tilliden til Sydvestjysk Sygehus, efter resultatet af hendes fars hjertekardiogram blev overset i timevis. Foto: Chresten Bergh

Stor blodprop i hjertet

Sara Hashemis far ser bleg og træt ud, mens han tidligt om morgenen 20. juni fortæller sin datter, at han har haft ondt i sin brystkasse hele natten. De er i familiehuset i Oksbøl ved Esbjerg, og faren er lige stået op. Derfor tænker Sara Hashemi ikke videre over hans trætte ansigtsudtryk, men hun lover at ringe til lægen fra sit arbejde, når der er telefontid klokken 08.

Hendes 22-årige lillebror Mustafa Hashemi sover stadig på sit værelse i kælderen, da hun ringer fra sit arbejde lidt over klokken 8. Der kommer en ambulance om ti minutter, lyder beskeden.

Mustafa Hashemi kan høre på sin søsters gråd, at det er alvorligt. Mere når han ikke at tænke, før han løber ovenpå. Han finder sin far rystende i sengen, kold af sved og med blålige læber.

I ambulancen laver redderne det første hjertekardiogram, der måler hjerterytmen. Det viser ingen tegn på blodprop. Derfor bliver Sayed Hashemi kørt til akutafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her tager de nye hjertekardiogrammer klokken 8.20 og 10.32. Stadig ingen tegn på blodprop. Men Sayed Hashemi har stadig stærke smerter i brystet om eftermiddagen, og på hjertekardiogrammet klokken 17.05 står der "AKUT/STEMI". Det er maskinens bud på en diagnose, og det betyder akut, stor blodprop i hjertet.

Men et sted mellem den bioanalytiker, der lavede hjertekardiogrammet, sygeplejersken og overlægen, sker der et brist. Informationen om resultatet af det nye hjertekardiogram bliver ikke givet videre.

På stuen undrer Sara Hashemi og hendes seks søskende sig over, at de ikke får resultatet fra hjertekardiogrammet.

- Han fik mere og mere ondt i brystet, og vi var bekymrede. Men vi fik at vide, at svaret ikke var kommet. Anden gang vi spurgte efter det, sagde sygeplejersken til os, at vores far ikke var den eneste patient, siger Sara Hashemi.

Søskendeflokken føler, de bliver dårligt behandlet af sygeplejerskerne på stuen.

- Der var ikke nogen omsorg, ikke nogen kærlighed. Da jeg oversatte for min far, at han gerne ville have smertestillende, sagde sygeplejersken, at det havde de fået at vide en gang, og der ikke var grund til at sige det igen, siger Sara Hashemi.

Først fem timer efter, at hjertekardiogrammet har vist tydelige tegn på blodprop, får familien besked om blodproppen. Deres far bliver sendt med en ambulance til Odense Universitetshospital. Da han når frem ved midnatstid, kan hans hjerte ikke længere pumpe blodet effektivt rundt i kroppen. Lægerne lægger ham i narkose efter at have lavet en ballonudvidelse natten til 21. juni. Men skaderne er for store. To døgn senere bliver Sayed Hashemi erklæret død.

Nu sidder hans syv børn tilbage med en følelse af, at deres fars død kunne være undgået.

Familie vil undgå lignende fejl

I Sayed Hashemis journal står der, at overlægen, der behandlede ham på Sydvestjysk Sygehus, var på intensivafdelingen, da hjertekardiogrammet var færdigt klokken 17.05 20. juni. På akutafdelingen på Sydvestjysk Sygehus er et vigtigt element i proceduren, at prøvesvar hænges op på en oplysningstavle, hvor det markeres, hvis de er vigtige. Men den arbejdsgang fejlede 20. juni.

Ifølge Dansk Kardiologisk selskab er det ikke første gang, en patient dør på et af de danske sygehuse, efter information om et hjertekardiogram ikke er blevet givet videre. Derfor anbefaler selskabet ligesom de europæiske retningslinjer, at hjertekardiogrammer bliver set med det samme af en kompetent fagperson. Det er sygehusenes ansvar at sørge for at have en arbejdsgang, der sikrer, at det sker. Men selv om det har været anbefalingen i flere år, er det stadig ikke alle steder, arbejdsgangene fungerer optimalt.

- Lokalt på Skejby har vi løst det sådan, at hjertekardiogrammer skal signeres af en læge, så snart sygeplejerskerne har taget dem. Mange steder printes kardiogrammerne på et papir, og hos os må sygeplejerskerne ikke lægge det nogen steder, før en læge har set det og signeret for det. Så må de stå og vente, indtil der kommer en læge, eller de må selv opsøge en, siger Jacob Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kardiologisk Selskab og tilføjer:

- Det er muligt at lave retningslinjer på afdelingerne, så risikoen for, at information om et hjertekardiogram ikke bliver givet videre, er minimal.

Sydvestjysk Sygehus vil efter Sayed Hashemis død se på, om der skal ændres i sygehusets arbejdsgange. Men først afventer man den undersøgelse af forløbet, der er sat i gang.

Netop det, at der sker ændringer på sygehuset, er det vigtigste for Sayed Hashemis syv efterladte børn. De føler ikke, det efterfølgende møde med Sydvestjysk Sygehus eller sygehusets anmeldelse til Patienterstatningen hjælper dem.

- Jeg er ligeglad med erstatning og penge. Den her gang var det vores far. Men i morgen kan det være en andens far. Jeg vil gerne sørge for, det ikke sker for andre, siger Sara Hashemi.

Mustafa Hashemi mener ikke, familien har fået nok vejledning om, at de kan klage til Styrelsen for Patientklager. Foto: Chresten Bergh

- Hvad nu hvis?

Efter sin fars død har hun mistet tilliden til Sydvestjysk Sygehus. Det samme har hendes bror, 22-årige Mustafa Hashemi. Han mener ikke, Sydvestjysk Sygehus har vejledt familien godt nok om mulighederne for at klage til Styrelsen for Patientklager. Samtidig føler han ikke, de forklaringer, de fik på mødet med sygehuset, er tilstrækkelige.

- Det, der er sket, er utilgiveligt. Det kan ikke passe, at man kan overse hjertekardiogrammet i så mange timer, siger han.

De to søskende bor begge i familiens store hus i Oksbøl, hvor deres far også boede indtil hans død i juni. Hans værelse over for stuen står stadig urørt. Udenfor har de syv søskende forsøgt at holde liv i hans køkkenhave, hvor grøntsagerne er plantet i lige rækker mellem fliserne. Efter at deres mor døde af kræft for tre år siden, begyndte deres far at lave mere mad. Han anlagde køkkenhaven, byggede et drivhus og lærte forskellige opskrifter ved at se videoer på Youtube. Nu gror der ukrudt i løgplanterne, og flere af dem er knækket og væltet ned over fliserne.

- Sådan så det ikke ud, da min far stadig var her, siger storebror Abdul Hashemi på 31 år.

Han er uddannet markedføringsøkomon og bor ikke længere i familiehuset. Alligevel besøgte han sin far hver anden dag.

- Han var en stærk mand. Selv om han havde Parkinson klarede han alting selv. Han brokkede sig ikke. Da vores mor døde, blev han både en far og mor for os, siger han.

Det er deres far, der har lært søskendeflokken, at man skal være hjælpsom, men uden at forvente at få noget igen. At de skal tale pænt, selv om andre taler grimt. Det var også ham, der lærte dem at cykle og opmuntrede dem, selv om de blev gule og blå i forsøget. Senere lærte han dem at køre bil. Kørekortet var ikke nok, mente han. Så da Sara kort efter at have taget kørekort skulle pendle i bil til sit arbejde i Blåvand, var han med på passagersædet den første måned.

Nu skal den store søskendeflok for alvor stå på egne ben.

Sayed Hashemis død er registreret som en "utilsigtet hændelse" af Sydvestjysk Sygehus. De danske sygehuse og hospitaler indberetter cirka 50.000 utilsigtede hændelser om året. I de fleste tilfælde sker der ikke noget med patienten. Men 250 af de utilsigtede hændelser i 2018 handlede om dødsfald.

Avisen Danmark har haft adgang til Sayed Hashemis journal og Sydvestjysk Sygehus anmeldelse af skaden til patienterstatningen.

I den står der:

"Forsinket behandling af blodprop i hjertet, da hjertekardiogram ikke blev set".

I familien gør det sorgen større, at Sayed Hashemis børn føler, de har mistet deres far på grund af en fejl.

- Vi skal leve resten af vores liv med et spørgsmålstegn og vil altid tænke "hvad nu hvis?", siger Sara Hashemi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce