Annonce
Danmark

Sass Larsen-afløser: Det er ikke gået op for mig endnu

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tanja Larsson (S) overtager Henrik Sass Larsens (S) plads i Folketinget. Hun er overrasket over den nye rolle.

Henrik Sass Larsen (S) meddelte onsdag, at han forlader Folketinget ved udgangen af september, da han skal være administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark.

Dermed er der pludselig opstået en plads i Folketinget til suppleant Tanja Larsson (S), der egentlig fik flere personlige stemmer end Sass Larsen ved folketingsvalget, men alligevel missede pladsen grundet partiets listestemmer.

Hun fik tirsdag beskeden om sin nye rolle fra Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen.

- Det var enormt overraskende. Jeg var på vej ud af døren for at gå en tur med min hund, og så bliver jeg informeret om det her. Så blev det pludselig en meget hektisk dag.

- Det er simpelthen ikke gået op for mig endnu. Valgkampen sluttede for mange måneder siden, og vi sidder i budgetforhandlinger i kommunerne, så det er egentlig der, mit fokus har været, siger Tanja Larsson og understreger, at hun er enormt glad for sin kommende rolle.

Hun skal nu ifølge interne regler i Socialdemokratiet træde ud af byrådet i Faxe Kommune for at kunne indtræde i Folketinget.

I øjeblikket er hun dog optaget af at færdiggøre sit arbejde i byrådet. Hun regner med at indtræde i Folketinget 1. oktober.

Da Henrik Sass Larsen blev sygemeldt på ubestemt tid i juni, blev Tanja Larsson forholdt sin rolle som suppleant. Dengang sagde Larsson, at hun meget hellere ville i Folketinget på grund af lykkelige omstændigheder.

Derfor er hun glad for, at hun nu overtager mandatet, efter at Henrik Sass Larsen er blevet frisk og har fået et nyt job.

Hun vil især arbejde for landområderne, når hun indtræder som folketingsmedlem.

- Jeg er uddannet fysioterapeut, og efter kommunalreformen har jeg kunnet se, hvordan blandt andet sundhedsvæsenet stille og roligt eroderer ude i landdistrikterne.

- Der er langt til alting, og man kan se, at folkesundheden i landdistrikterne er blevet dårligere i forhold til resten af befolkningen, siger hun.

Henrik Sass Larsen har siddet i Folketinget siden 2000. Tanja Larsson sidder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Plan- og Kulturudvalget i Faxe Kommune.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Kultur

Kulturelle sanseoplevelser i mørket

Annonce