Danmark

Scandinavian Star-branden: Et mylder af mistanker om forsikringssvindel

Branden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv - nogle af dem blev begravet fra kirken her i Frederikshavn. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Københavns Politi ser nu igen på den over 29 år gamle brand på Scandinavian Star - en brand, der kostede 159 menneskeliv. Gennem årenes løb er der rejst et omfattende mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte skibet i brand. Det er aldrig blevet efterforsket:

1

Henrik Johansen påtog sig ejerskabet af færgen og skaffede sig dermed en skattegevinst. Senere viste det sig, at ejerselskabet var amerikansk. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ejeren af det danske selskab K/S Scandinavian Star, Henrik Johansen, påtog sig i søforhøret ejerskabet til skibet. Med ejerskabet kunne han sikre sig en solid skattegevinst for sit 250 millioner krones salg af Vognmandsruten forinden. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig at være den retmæssige ejer.

I den påståede handel mellem Sea Escape og det danske selskab var prisen 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar.

2

Adskillige af ofrene døde i deres kahytter. Hvem der er skykldige i deres skæbne, er aldrig blevet opklaret: Arkivfoto: Norsk politi.

I Sø- og Handelsretten blev indleverede dokumenter til søforhøret erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske. I kaskoforsikringen stod det amerikanske selskab som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3

Det brandhærgede skib var forsikret til og med 7. april 1990. Dagen efter havde der ingen forsikringssum været at udbetale. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4

Niels-Erik Tamdrup Lund stod i spidsen for det amerikanske selskab, der reelt ejede Scandinavian Star, og som gik kaskoforsikringen udbetalt. Arkivftoto: Ritzau Scanpix

Havarichef Erik J. Stein havde før sejladsen advaret forsikringsselskabet Skuld mod at tegne passageransvarsforsikring. Det var usødygtigt, lød hans vurdering. Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret.

Lloyds internationale skibscertifering havde imidlertid godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5

Olien fra et ødelagt hydraulikrør var med til at sprede branden. Defekten er påført med fuldt overlæg og med værktøj, vurderer fagfolk. Arkivfoto: Norsk politi

En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6

Fire af de seks brand blev anstiftet, da der kun var brandfolk og ledende besætningsmedlemmer ombord. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Fire af de seks brande blev påsat, da der kun var brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord. Den ene af dem blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7

Det brændende Scandinvian Star blev bugseret til Lysekil i sverige. her blev tre mænd set flygte ud af en sideluge. De er ikke set siden. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce