Annonce
Udland

Schweizerne skal stemme om strammere våbenlovgivning

Denis Balibouse/Reuters
Regering advarer om, at Schweiz kan blive smidt ud af EU-samarbejde, hvis strammere våbenlov ikke vedtages.

Schweiz holder søndag folkeafstemning om, hvorvidt landets våbenlov skal rettes ind efter EU-lovgivning.

Regeringen i Schweiz advarer om, at et "nej" kan true relationen til den europæiske union.

Når schweizerne søndag går i stemmeboksen, skal de således tage stilling til, om de accepterer en lov, som Schweiz’ regering vedtog i september 2018.

Loven indfører restriktioner på landets våbenlov, så den flugter med EU's love.

EU strammede reglerne i 2015 efter terrorangrebene i Paris.

Loven har medført en sjælden national debat om retten til at eje skydevåben i det centraleuropæiske land, som har en dybt forankret våbenkultur.

Schweiz er kendt for sit liberale syn på våben. 2,3 millioner privatejede våben ligger hos landets 8,3 millioner indbyggere.

Schweiz er ikke med i EU, men er en del af Schengen-samarbejdet. Og landets regering mener, at en strammere våbenlovgivning er afgørende for at Schweiz kan opretholde sit samarbejde med unionen.

Et flertal af schweizerne - omkring 65 procent - støtter ifølge de seneste meningsmålinger forslaget.

Men idéen om at skærpe lovgivningen er samtidig blevet mødt af kraftig modstand fra våbenlobbyen såvel som våbenentusiaster i landet.

Stemmer schweizerne ja til ændringerne, vil det betyde, at reglerne for køb af våben bliver strammet, og statens kontrol af solgte våbenkomponenter bliver øget, skriver Swissinfo.

Skulle schweizerne alligevel stemme nej til restriktionerne, vil det få vidtrækkende konsekvenser for landet.

Regeringen har ifølge mediet Le News meldt ud, at EU smider Schweiz ud af Schengen-samarbejdet, hvis de stemmer imod.

Sker det, vil Schweiz være nødsaget til at genindføre grænsekontrol, og borgere, der skal ind i landet, vil skulle ansøge om et visum, hedder det.

Schweiz er et direkte demokrati. Derfor skal borgerne ofte i stemmeboksen og forholde sig til lovændringer.

Enhver borger kan organisere en folkeafstemning, hvis der samles 100.000 underskrifter.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce