Indland

Se kortet: Så mange børn lever under fattigdomsgrænsen i din kommune

Hvert tiende barn på Langeland lever under fattigdomsgrænsen. Og det gør et stigende antal børn i alle landets 98 kommuner. Foto: Colourbox

I samtlige af landets 98 kommuner er der i dag flere børn, der lever i relativ fattigdom, end der var for fire år siden. Især i Sønderjylland er tallet vokset. Langeland erobrer den tvivlsomme førsteplads med flest børn under den relative fattigdomsgrænse.

Der er ikke nogen lyspunkter, hvis man kigger på danmarkskortet. Overalt i landet er der de seneste fire år kommet flere familier, der lever under den relative fattigdomsgrænse. Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks metode for udregning af relativ fattigdom.

- Det er bekymrende. Vi har økonomisk fremgang, det går godt, men det går ikke godt for alle, fortæller direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Han peger på, at det især går ud over børnene.

- Vi taler ikke om fattigdom, hvor de her børn går i seng uden at få mad, men de har ikke muligheden for det samme liv som andre børn med fødselsdage, ferier, og fritidsaktiviteter, siger han.

Største stigning i Sønderjylland og Langeland

I dag er der omkring 64.500 børn, der lever i familier, hvor den disponible indkomst er så lav, at det ifølge Danmarks Statistik er en indikation på fattigdom. Det er en stigning på over 48 procent på fire år.

Geografisk er det især i Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland samt på Københavns Vestegn, at der er kommet flest nye børn under den relative fattigdomsgrænse. Men det er på Langeland, at tallet er vokset forholdsmæssigt mest.

10,6 procent af børnene i Langeland Kommune lever i familier, hvor indkomsten er så lav, at det er en indikation på fattigdom. Det er en stigning på 4,4 procentpoint siden 2015. Langeland er den kommune, der både har flest fattige børn, og hvor stigningen har været størst i perioden.

- Det er jeg rigtig rigtig ærgerlig over. Det er helt klart centrallovgivningen med kontanthjælpsloft og 225 timers-reglen, der kaster folk ud i fattigdom. Det er jo derfor, vi ser det samme billede over hele landet, fortæller borgmester på Langeland for SF Tonni Hansen, der forklarer, at Langeland bliver ramt ekstra hårdt, fordi kommunen har mange borgere på offentlig forsørgelse.

Dem, der i forvejen har, får flere

Eksemplet fra Langeland bekræfter det generelle billede af, at de kommuner, hvor der i forvejen er mange børn, der lever under grænsen for relativ fattigdom, også er de kommuner, der har oplevet den største stigning de seneste fire år. Det samme billede ser man således også i Fredericia, Haderslev, Nyborg og Sønderborg.

- Det er i det økonomiske udkantsdanmark, at vi ser de største stigninger. Det går mange steder den forkerte vej. Der er ikke så mange beskæftigelsesmuligheder, der er ikke så mange, der får en uddannelse, boligerne er billige, det tiltrækker de her folk, så det er lidt en ond cirkel, fortæller direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Kontanthjælpsloftet sender folk under grænsen

Ligesom Langelands borgmester peger Lars Andersen på kontanthjælpsloftet som den primære årsag til, at tallene er steget.

- Det blev indført i fjerde kvartal 2016, og der kunne vi se en stigning med det samme. Så vi er ikke i tvivl om, at det er årsagen til stigningen, fortæller Lars Andersen.

Det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) imidlertid ikke enig i. Han mener generelt ikke, man kan bruge fattigdomsgrænsen til så meget.

- Man bliver nødt til at interessere sig for, at der er 30.000 personer, der er blevet løftet ud af kontanthjælpssystemet, det er da et langt mere interessant tal. Så der er der jo masser af børn, som er blevet løftet ud af fattigdom, svarer Troels Lund Poulsen.

Men når tallet stiger så meget, som det gør, siger det så alt andet lige ikke noget om, at der er kommet flere fattige børn?

- Det vigtigste, man kan gøre som forælder, er at give nærvær til sine børn, man kan ikke gøre børns velfærd op i, hvor mange Ipads og Iphones de har, det er en forkvaklet måde at gøre det op på.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man ikke overraskende uenige med ministeren.

- Det er jo relativ fattigdom. Det er jo klart, at det ikke er fattigdom i afrikansk forstand, fortæller Lars Andersen.

Er det så ikke også forkert at betegne som fattigdom?

- Både ja og nej. Man kan se i forskningen, at det er betydelige afsavn, fattige familier må leve med. Men du har jo ret. Havde jeg sagt til dig i 1990, at man kunne blive opfattet som fattig i 2018, hvis man ikke havde råd til en smartphone til børnene, så havde du jo rystet på hovedet. Så det er jo en relativ fattigdom i forhold til normalen i det land, man bor i, slutter Lars Andersen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce