Annonce
Holstebro

Se tallene: To ud af tre i flere klasser er tosprogede

<p>Genrefoto.</p>

Det er ikke børnenes hårfarve, som alene er afgørende for, om en klasse fungerer godt - forældrenes sociale baggrund og sammensætning kan være vigtigere.

Annonce

På Sct. Jørgens Skole har 65,4 procent af børnene fra 0. til 6. klasse en ikke dansk oprindelse, og det samme gælder 30 procent af eleverne på Birkelundsskolen og kun 2,8 procent på Ellebækskolen.

Det er blandt andet for at få en mere ligelig fordeling af de to-sporgede elever på byens skoler, når fem skolebestyrelser foreslår tre byskoler i fremtiden, hvor Ellebækskolen, Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen bliver lagt sammen.

Ifølge Mads Gammelmark, direktør for børn og unge, er kommunen på vej med et udspil, hvor det skal ændres.

»Ifølge forskningen er der først et dokumenteret læringstab, når der er 50 procent to-sprogede i en klasse. Men forældrene har nok en anden forventning, og det bliver et problem, når mange danske forældre stemmer med fødderne og flytter deres børn til andre skoler, fordi de har en anden opfattelse af, hvor mange to-sprogede der kan være i en velfungerende klasse,« siger Mads Gammelmark.

Udfordringen forstærkes af, at der på et lille geografisk område ikke blot bor mange to-sprogede men i de samme områder bor danske familier med en svag social baggrund.

»Dermed får vi en sammensætning af danske og etniske børn, som er overrepræsenteret blandt dem, som ikke har færdigheder nok i dansk og matematik i 9. klasse og senere ikke får en uddannelse og hvor relativ mange senere havner på kontanthjælp,« siger Mads Gammelmark, som har afleveret et første udspil til politikerne om, hvad der kan gøres for at få en anden sammensætning i klasserne.

»Det er nok en udfordring, som vi nok ikke har set i tide i kommunen,« siger han.

I dag kan han konstatere, at problemerne starter allerede i børnehaven, hvoraf nogle har meget få danske børn.

»Det er den dårlig baggrund for at blive god til dansk, hvis der ikke er danske børn. Vi skal gerne have sikret, at børn allerede ved skolestarten har en sproglig kompetence, som de kan bygge videre på og senere klare sig i uddannelse,« siger Mads Gammelmark.

Han er meget glad for, at skolernes bestyrelser selv er kommet med en udspil, hvor tre skoler bliver lagt sammen til en større skole i vestbyen.

Annonce

Social sammensætning

Laila Colding Lagermann er Phd. ved institut for Læring ved Aarhus Universitet, og hun har forsket i læring blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hun advarer dog mod udelukkende at have for meget fokus på »hår- og hudfarve«. I sin forskning har hun fulgt flere klasser i både Sverige og omkring København.

»Det handler i høj grad om god skoleledelse og om lærernes rolle og hvordan de ser eleverne. Man får ofte det, som man forventer. Jeg har set skoler, hvor en ny leder helt har vendt en skæv udvikling på en skole med et flertal af elever med anden etnisk baggrund,« siger Laila Colding Lagermann.

Det handler i høj grad også om social klasse og sociale forhold for børnene i udsatte boligområder, påpeger hun.

»Mange danske børn i de samme områder kæmper med lignende problemer,« siger forskeren.

»Men mange politikere er med til at skabe angst for klasser med mange to-sprogede, og det smitter ofte til forældrene - også til forældre med etnisk minoritetsbaggrund,« tilføjer Laila Colding Lagermann.

Til gengæld synes hun, det lyder som et godt intitiativ, når forældre i Holstebro foreslår at slå tre skoler sammen til en mere blandet skole.

»Det giver gode læringsmuligheder at opleve diversitet i sit skoleliv og gå i klasse med andre børn, som ikke har været lige så heldige. Diversitet er godt for indlæringen,« siger Laila Colding Lagermann.

Annonce
Annonce
Lemvig

Kørte med promiller i blodet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

14-årig død efter ulykke

Lemvig

Kirke var til salg i seks dage

Lemvig

- Vi har planer om et legeland

Holstebro

Brændte tegn i togets borde

Debat

Ingen fik direkte besked om nedlukningen

Lemvig

Larm og ballade i Lemvig by

Annonce