Annonce
Udland

Seks dør under uro efter genvalg af Indonesiens præsident

Antara Foto/Reuters
200 mennesker er såret under uroligheder i Jakarta kort efter offentliggørelsen af indonesisk valgresultat.

Seks mennesker er dræbt og 200 andre såret under uroligheder i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Det oplyser guvernøren i Jakarta, Anies Baswedan, onsdag.

Oplysningen kommer, dagen efter at det blev bekræftet, at præsident Joko Widodo har genvundet posten efter sidste måneds valg.

- Klokken ni i morges var der 200 sårede mennesker, som er bragt til fem hospitaler, siger guvernøren til tv-stationen tvOne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Antallet af døde var seks, siger han og tilføjer, at hospitalerne er i færd med at obducere ligene for at fastslå en dødsårsag.

Tirsdag oplyste Indonesiens valgkommission, at præsident Joko Widodo har vundet sidste måneds præsidentvalg med 55,5 procent af stemmerne.

Præsidentens udfordrer, den tidligere general Prabowo Subianto, opnåede 44,5 procent af stemmerne.

Prabowo Subianto havde på forhånd svoret at afvise resultatet. Han beskylder regeringen for at have snydt med valget til fordel for præsidenten, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge nyhedsbureauet AP skyldes de voldsomme uroligheder sammenstød mellem Prabowo Subiantos tilhængere og indonesiske sikkerhedsstyrker.

De utilfredse tilhængere har i løbet af natten til onsdag sat biler i brand og kastet med sten mod politiet. Sikkerhedsstyrkerne har svaret igen med tåregas og gummikugler.

Demonstranterne forsøgte ifølge AP at trænge ind i kontorer tilhørende de indonesiske valgmyndigheder i Jakarta sent tirsdag aften.

De voldsomme sammenstød har stået på siden da.

En talsmand for det nationale politi oplyser, at flere end 20 mistænkte provokatører er blevet anholdt.

Indonesien har omkring 264 millioner indbyggere. Det er verdens tredjestørste demokrati.

Valget 17. april var det mest omfattende valg, Indonesien nogensinde har holdt. Det var første gang, at der blev holdt præsidentvalg og parlamentsvalg samtidig.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce