Kultur

Sir-professors nye bog om fremtiden er dårligt nyt for middelklasse, underklasse - og samfund

- På mange måder minder fremtidsforskning lidt om historikerens fremgangsmåde. Man har en teori, som man organiserer stoffet rundt. Deretter prøver man at finde mønstre og sammenhænge i data, signaler og fragmenter, siger Jon-Arild Johannessen og tilføjer: - Husk at fremtiden som regel dukker op som en følge af hændelser og handlinger i fortid og nutid, siger ph.d. professor Jon-Arild Jonanessen. Foto: Johan Gadegaard
Vores etiske kompas er slået i stykke, og så er vi i vesten på vej mod et styresæt, som minder om lensherrer i middelalderen, forudser bogaktuelle Jon-Arild Johannessen.

Sir: Det kan godt være, at tiden er gået i stå for den gamle skole i Sir. Skolen er lukket, ind er flyttet norske Jon-Arild Johannessen og hans hustru, men de tanker, der foregår inden for væggene, er alt andet end gået i stå.

Professoren er midt i en forskning om fremtidens arbejdsliv. Han har netop udgivet bog nummer tre ud af syv bøger, og interessen er han ikke ene om. Det er det engelske forlag Routledge, der udgiver bøger, og en af verdens mest anerkendte aviser "The Wall Street Journal" skal snart interviewe Jon-Arild Johannessen om den nyeste bog.

Interessen fra den amerikanske avis er til at forstå.

Det er nemlig grum fremtidslæsning, hvor USA forudses til at spille en særlig rolle.

Tidligere har Jon-Arild Johannessen beskrevet, hvordan robotterne vil udradere middelklassen, få vil blive rige på teknologien, og mange vil blive kontraktarbejdere uden fast arbejde.

I den nye bog vurderer han, at det, han kalder for feudal-kapitalisme, vil tage over for nutidens demokratiske kapitalisme. Og så er "det etiske kompas" godt i gang med at blive slået i stykker.

Den tredje bog: Automation, capitalism and the end of the middle class

Den norske professor Jon-Arild Johannessen, som bor i Sir, planlægger at lave i alt syv bøger om fremtidens arbejdsliv på det engelske forlag Routledge.

Den 2. maj udkom "Automation, capitalism and the end of the middle class".

Inden da har han skrevet "Automation, Innovation and Economic Crisis" og sidste år udkom "The Workplace of the Future: The Fourth Industrial Revolution, the Precariat and the end of Hierarchies?", der handler om, hvad der sker, når samfundet fuldstændig ændres - særligt forholdet mellem top og bund - som følge af kunstig intelligens og intelligente robotter.

Det er en myte

- Fra 1980-tallet har en bestemt måde at tænke på fået helte-status. Det er tanken om, at ulighed er til alles bedste for alle, fordi når nogen bliver vældig rige, så tjener vi alle på det. Forestillingen, som forsøges skabt, er, at de rige vil investere i arbejdspladser. Denne myte har vist sig i forskningen at være netop det; en myte. Det bliver ikke flere arbejdspladser. Det, som sker er, at de rige efterspørger mere luksus. De steder, der skabes flere arbejdspladser er på luksushotellerne og hos dem, som producerer luksusvarer, siger Jon-Arild Johannessen.

Tilsvarende gør magten heller ikke noget godt for politikerne:

- Værdier, moral og etik følger de politiske ledere til magten, og ofte er det disse størrelser, som bringer dem bort fra magtens tinde, fordi magten ændrer deres værdigrundlag.

Det etiske kompas er med andre ord ødelagt, fordi egennyttighed er bedre end solidaritet, og grådighed er blevet godt, tilføjer professoren.

Lensherrens comeback

Selvom robotterne i løbet af 20 år vil overtage mange jobs, så vil der også komme nye inden for vedligehold, design og udvikling.

- Problemet er bare, at lønnen vil være lav, og mange vil have usikre jobs og deltidskontrakter. Dette ser vi allerede ske i USA, siger Jon-Arild Johannessen.

Det, han benævner som en kapitalistisk mutation, vil finde sted i netop USA og Europa. Feudalkapitalismen kalder han det i bogen, hvor vestlige kapitalister vil investere og tjener ekstreme mængder penge på produktion i eksempelvis Kina, der er et kommunistisk samfund.

- Det er en kapitalistisk mutation, som får kapitalismen til at tilpasse sig selv under kommunistiske rammebetingelser. Godt nok ikke med et kommunistisk statsstyre, men med en feudalkapitalisme, hvor teknokrater og bureaukrater i for eksempel EU-kommisionen lægger rammebetingelserne. I praksis bliver det, som om en bankdirektion styrer udviklingen i EU. Det er en demokratisk iscenesættelse, men med et styresæt som minder mere om lensherrer i middelalderen, som forvalter forskellige land-områder.

0/0
Annonce
Kultur

Lokal sanger med på Grand Prix-holdet: En kæmpestor oplevelse

Tophistorier

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Revy: Førhen risikerede man at få en splint i ballen, når man slog sig ned på en af de gamle stole i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. I de senere år er der kommet behagelige, bløde sæder, og i år har denne pæne blødhed desværre bredt sig til scenen. Det begynder ellers godt med et fælles åbningsnummer om krænkelser og politisk korrekthed, som elegant afbrydes af Ulf Pilgaard, der slår fast, at det her er stedet, hvor man netop krænker folk - at det er hele formålet med teltet. Sådan! Desværre viser det sig at være tomme løfter, for krænkelserne udebliver. Hverken publikum eller magthavere sendes for alvor hverken i svedekassen eller skammekrogen. Der er bid i en elegant vise skrevet af Carl-Erik Sørensen, hvori Ulf Pilgaard er bandit i habit, som tilhører ”et misforstået folkefærd, lige fyret, derfor mangemillionær” og i et nummer om de mange penge, som er fosset ud af Skat - også skrevet af Carl-Erik Sørensen - men så stopper pisken. Resten af revyen er ufarlig underholdning, og det går ikke - særligt ikke, når man er Cirkusrevyen, der qua sin størrelse og dermed muligheder er toppen af poppen, klassens anfører. Her må man med rette forvente det bedste inden for dansk revy. Ja, det er valgtid, og virkeligheden kan overhale politiske tekster i en revysæson, som er længere end valgkampen, men det er ikke undskyldning nok til stort set at frede regering og opposition i revysammenhæng. Der er masser af politiske sager fra det forgangne år, som kunne ristes og vrides, men det sker ikke.

Annonce