Erhverv

Skal Struer have et havnebad? Det koster 59.000 kroner bare i analyser

Der laves for øjeblikket vandanalyser i Struer Havn for at undersøge, om der kan anlægges et havnebad. Arkivfoto: Morten Stricker
Det er ved at blive undersøgt, om vandkvaliteten i havnen i Struer er god nok til, at man kan anlægge et havnebad. Men lovpligtige analyser gør, at udgifterne allerede ligger på 59.000 kroner, uden at det er blevet besluttet, om det kan lade sig gøre.

Struer: Mulighederne for at anlægge et havnebad i Struers nye havn er lige nu ved at blive undersøgt.

Tre forskellige placeringer er blevet undersøgt og testet ved hjælp af badevandsprøver for at få en indikation af vandkvaliteten. På et møde i teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune i sidste uge var der enighed om at arbejde videre med en placering omkring kurbadet.

Men at nå dertil, hvor et havnebad kan anlægges, er ikke så ligetil. Ifølge loven skal der foreligge mindst 16 vandanalyser inden for badesæsonen, som kører fra 1. juni til 31. august, og derudover skal der som minimum udtages fire prøver per år, hvis en eventuel badestation skal kunne godkendes.

I 2018 blev der brugt 13.000 kroner fra teknik-, miljø- og klimaudvalget på badevandsprøver, og udvalget forventer, at prisen i 2019 bliver 46.000 kroner.

Der er meget, der tyder på, at der kan etableres et havnebad i Struer, og det lader til, at det er noget, folk rigtig gerne vil have.

Marianne Bredal (V), udvalgsformand

Omfattende

Ifølge udvalgsformand Marianne Bredal (V) er der ikke meget at gøre ved processen.

- Det hænger sådan sammen, at hvis man vil have et havnebad, der kan godkendes, så skal der tages de kontinuerlige prøver over en to-årig periode for at klarlægge kvaliteten af vandet, siger hun.

De 46.000 kroner til projektet i 2019 skal blandt andet bruges på at udarbejde en badevandsprofil, spildevandsanalyser, sedimentanalyser og badevandsanalyser.

Derudover vil der, hvis en placering kan godkendes til havnebad, være udgifter til at etablere omklædningsmuligheder samt badefaciliteter.

En af de mulige placeringer, der blev undersøgt sidste år, der lå omkring trætrappen på havnen, er allerede blevet udelukket, da udvalget på baggrund af de eksisterende prøver vurderede, at vandkvaliteten aldrig ville blive god nok til at kunne godkendes som havnebad.

Og udvalget er positive over for en placering omkring kurbadet.

- Det vil give synergi med mere aktivitet på den side af havnen, siger Marianne Bredal.

De 46.000 kroner, der i år skal bruges på at finde ud af, om havnen kan få et havnebad, er ikke i budgettet for i år. Derfor skal pengene findes fra et andet sted i budgettet, hvor de ikke er blevet udnyttet.

Er det ikke meget at gå igennem uden at vide præcis, om man får noget ud af det?

- Der er meget, der tyder på, at der kan etableres et havnebad i Struer, og det lader til, at det er noget, folk rigtig gerne vil have. Vi skal have den to-årige periode med undersøgelser, det er et lovkrav, siger Marianne Bredal.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce