Annonce
Danmark

Skat undlod opfølgning på problemer med udenlandske aktionærer

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Advarsler om problemet med udenlandske aktionærers refusioner for udbytteskat blev fjernet fra opfølgning.

I 2010 blev Skats manglende kontrol med refusioner af udbytteskat til udenlandske aktionærer blotlagt i en rapport fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR).

Men da Skat skulle løse problemet, blev den del, der omhandlede kontrol med udenlandske aktionærer, fjernet fra arbejdet med at løse problemerne.

Refusion til udenlandske aktionærer for deres udbytteskat blev senere ifølge myndighederne hovedkilden til systematisk svindel for 12,7 milliarder kroner i årene 2013 til 2015.

I dag undersøger en kommission, hvordan det kunne gå til. Under tirsdagens afhøringer for den kommission blev det behandlet, hvordan advarslen fra 2010 blev overhørt.

Efter SIR-rapporten i 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Men selv om rapporten pegede på, at der skulle findes en løsning, blev en løsning for de udenlandske aktionærer pillet ud af arbejdsgruppens opgaver i marts 2011.

I en mail fra Lars Nørding, der var skattedirektør for afdelingen Regnskab i Skat, stod der:

- Jeg har trukket det udenlandske element ud i den fil, jeg har sendt til Jens (tidligere direktør for inddrivelse Jens Sørensen, red.).

Filen var en liste over de problemer, som en arbejdsgruppe i Skat skulle finde løsninger på. Jens Sørensen var den direktør på ledelsesniveau, der var ansvarlig for gruppens arbejde.

Beslutningen om at fjerne problemet med at kontrollere ansøgningerne fra udlandet skyldes blandt andet, at der i nogle lag i Skat var tiltro til et projekt i handelsorganisationen OECD ved navn Trace.

Projektet skulle lukke det hul i kontrollen med udenlandske aktionærer, der krævede at få refunderet udbytteskat for aktier, som ingen førte kontrol med, om de ejede.

I den arbejdsgruppe, der skulle følge op på advarslerne fra SIR-rapporten fra 2010, vidste man godt, at projektet i OECD ikke kunne løse problemerne.

Det forklarede tidligere chef for det kontor, der håndterede udbytteskat, Lisbeth Rømer tirsdag for kommissionen.

Hun forklarede desuden, at det havde lange udsigter med en løsning fra OECD. Det gav hun efter eget udsagn også udtryk for til sine chefer:

- Det ser meget vanskeligt ud med OECD. Og vi kan ikke bare blive ved med at sidde med en åben pengekasse, erindrede hun at have fortalt.

Men ingen løsning blev fundet. Og i årene 2013 til 2015 formoder skattemyndighederne, at udenlandske aktionærer spillede en hovedrolle i at snyde staten for 12,7 milliarder kroner gennem refusion med udbytteskat.

Onsdag får kommissionen Lars Nørdings udlægning, når han skal afgive forklaring for kommissionen for anden gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce