Annonce
Debat

Skolegang. Ville Pippi Langstrømpe kunne inkluderes i en børnehave?

Renate Johansen. Pressefoto

Debat: Vi kender alle historien om Astid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Hun bevæger os, fordi hun er unik. Hun er en ener, der skiller sig ud fra mængden, og som er ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Vi er mange, der godt kunne tænke os, at vores barn indeholdt en dosis af hendes gåpåmod og innovative tilgang til tilværelsen.

Samtidig ved vi også, at Pippi er et omsorgssvigtet barn, hvis far for det meste er fraværende og optaget af sine egne projekter. Og nej, Pipi ville have svært ved at falde ind i det normalområde, der kan inkluderes i den nuværende opdragelsesmaskine, hvor barnet allerede fra vuggen anses for at være en ressource, som skal optimeres, så man samfundsøkonomisk kan vride mest muligt ud af det.

Selv Annika fra Astid Lindgrenes fortælling, som fremstår som en mønsterelev, ville måske anno 2019 blive genstand for diskussion. Er hun nu også skoleparat og i stand til leve op til de udfordringer, som nutidens uddannelsessystem forventer af hende? Måske vil hun under det præstationspres, der påbegyndes i vuggestuen, fortsættes i børnehaven, og fuldendes med grundskolen og gymnasiets karakterræs, udvise stress-symptomer, begyndende spiseforstyrrelse eller andre psykisk symptomer?

Det er svært at komme uden om, at flere og flere børn og unge på den ene eller anden måde ikke kan indpasses i det nuværende uddannelsessystem, og prognoserne tyder desværre på, at denne negative udvikling fortsætter.

Politisk er der godt nok foretaget et lille spadestik med de ændringer, der er gjort i forhold til skolereformen af 2014 med mulighed for at konvertere nogle af de meget lange skoledage med en noget mere optimal udnyttelse af lærerkræfterne med en tolærerordning i nogle timer. Men der er lang vej igen.

Udviklingen skal vendes, så vore børn i vuggestue- og børnehavealderen igen kan få lov til at være det, de er, nemlig børn. Børnene skal sættes fri igen. Det er ikke dem, der er noget i vejen med, men det forkvaklede system, som blandt andet er udviklet ud fra de tanker, der ligger til grund for new public management. Vi er mange, det taler om, hvor forfærdelige forholdene er, men mon ikke tiden er inde til at få de politikker og bureaukrater sat på porten, som fortsat støtter evidensbaseret læring, og erstattet af voksne, der ser barnet som et individ, der er unikt, og som skal have lov til at udfolde sig under egne præmisser.

Det ville betyde, at såvel Pippi og Annika, så forskellige de er, ville få en chance for at blive inkluderet og blive en del af det fællesskab, hvor man først og fremmest lærer at forstå sig selv for at kunne finde sig tilrette i den verden, man indgår i. Det ville også kunne betyde, at vi ikke får en generation af børn, der stort set kun har lært at reproducere det, som elevplanerne i børnehaven er i stand til at inkludere, men i stedet for børn, der med nysgerrighed og innovativ tilgang til verden holder os i det spor, der har gjort os til et af de mest velhavende og lykkelige folk i verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Læserbrev

Transport. Fremtidens tog kan køre på batteri

Debat: ”Hvor kommer man batterierne i?” Det spørger Grunk om, da han i de populære film om ’Krummerne’ fra 1990’erne får en træfigur i gave. Børn var allerede dengang vant til, at legetøjet var elektrisk, og at der ofte skulle strøm til, før man kunne slippe fantasien løs. Den teknologiske udvikling har sat sit præg på vores køkkener, arbejdspladser og adfærd, og det giver stof til eftertanke for mig som transportminister. For hvordan kan vi bedst muligt bruge teknologien til at optimere vores transportsektor – og måske endda samtidig gøre den mere klimavenlig? Det giver god mening, når vi ser på passagertal og samfundsøkonomi at elektrificere de store jernbaneårer. Det er vi allerede i fuld gang med. Det er dog ikke nødvendigvis ud fra et økonomisk perspektiv en tilsvarende god idé også at elektrificere alle de små og mellemstore vener, som forgrener sig ud i resten af landet. Det er togtrafikken i de områder ikke stor nok til. Lokalbanerne er dog fortsat vigtige, og derfor er det væsentligt, at de ikke halter bagefter, når vi moderniserer hovednettet – men hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at elektrificere de lokale jernbanestrækninger, kan vi så gøre togene grønnere? Det kan vi. Vi skal have fat i batteriet fra barndommen, der puster nyt liv i legetøjet. Batteritoget er en transportform, der er i rivende udvikling, og som er meget interessant at følge. Dels fordi det giver os nogle nye muligheder for at modernisere selv de mindre jernbanestrækninger, og dels fordi det bidrager til at forbedre vores miljø og klima. Derfor har jeg aftalt med regionrådsformændene fra Region Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland, at vi afprøver batteritog; blandt andet på Lemvigbanen. Leverandørerne får mulighed for på skift at prøvekøre strækningen i sidste halvdel af 2020 og første halvdel af 2021. Min forhåbning er, at vi fra midten af 2020’erne har batteritog i vores daglige togtrafik i Danmark. Det ville nemlig være optimalt, hvis vi kunne udnytte den teknologiske udvikling til at styrke jernbanen endnu mere, så den ikke alene blev et attraktivt og driftssikkert tilbud, men også en grønnere mulighed for at rejse mellem byer og landsdele – for ligesom med alt andet i Grunks verden, så er det muligt at komme batterier i det meste i dag. Også i tog.

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce