Debat

Skolegang. Ville Pippi Langstrømpe kunne inkluderes i en børnehave?

Renate Johansen. Pressefoto

Debat: Vi kender alle historien om Astid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Hun bevæger os, fordi hun er unik. Hun er en ener, der skiller sig ud fra mængden, og som er ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Vi er mange, der godt kunne tænke os, at vores barn indeholdt en dosis af hendes gåpåmod og innovative tilgang til tilværelsen.

Samtidig ved vi også, at Pippi er et omsorgssvigtet barn, hvis far for det meste er fraværende og optaget af sine egne projekter. Og nej, Pipi ville have svært ved at falde ind i det normalområde, der kan inkluderes i den nuværende opdragelsesmaskine, hvor barnet allerede fra vuggen anses for at være en ressource, som skal optimeres, så man samfundsøkonomisk kan vride mest muligt ud af det.

Selv Annika fra Astid Lindgrenes fortælling, som fremstår som en mønsterelev, ville måske anno 2019 blive genstand for diskussion. Er hun nu også skoleparat og i stand til leve op til de udfordringer, som nutidens uddannelsessystem forventer af hende? Måske vil hun under det præstationspres, der påbegyndes i vuggestuen, fortsættes i børnehaven, og fuldendes med grundskolen og gymnasiets karakterræs, udvise stress-symptomer, begyndende spiseforstyrrelse eller andre psykisk symptomer?

Det er svært at komme uden om, at flere og flere børn og unge på den ene eller anden måde ikke kan indpasses i det nuværende uddannelsessystem, og prognoserne tyder desværre på, at denne negative udvikling fortsætter.

Politisk er der godt nok foretaget et lille spadestik med de ændringer, der er gjort i forhold til skolereformen af 2014 med mulighed for at konvertere nogle af de meget lange skoledage med en noget mere optimal udnyttelse af lærerkræfterne med en tolærerordning i nogle timer. Men der er lang vej igen.

Udviklingen skal vendes, så vore børn i vuggestue- og børnehavealderen igen kan få lov til at være det, de er, nemlig børn. Børnene skal sættes fri igen. Det er ikke dem, der er noget i vejen med, men det forkvaklede system, som blandt andet er udviklet ud fra de tanker, der ligger til grund for new public management. Vi er mange, det taler om, hvor forfærdelige forholdene er, men mon ikke tiden er inde til at få de politikker og bureaukrater sat på porten, som fortsat støtter evidensbaseret læring, og erstattet af voksne, der ser barnet som et individ, der er unikt, og som skal have lov til at udfolde sig under egne præmisser.

Det ville betyde, at såvel Pippi og Annika, så forskellige de er, ville få en chance for at blive inkluderet og blive en del af det fællesskab, hvor man først og fremmest lærer at forstå sig selv for at kunne finde sig tilrette i den verden, man indgår i. Det ville også kunne betyde, at vi ikke får en generation af børn, der stort set kun har lært at reproducere det, som elevplanerne i børnehaven er i stand til at inkludere, men i stedet for børn, der med nysgerrighed og innovativ tilgang til verden holder os i det spor, der har gjort os til et af de mest velhavende og lykkelige folk i verden.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

Lemvig For abonnenter

Haltilskud drejer ind på opløbsstrækning

Læserbrev

Politik. Hvorfor skal Arne blive ved med at vente?

Debat: Det er nu over 200 dage siden, at Socialdemokratiet fremlagde deres ide om, at nogle danskere skal have ret til at gå tidligere på pension end andre. Og vi må se i øjnene, at det lykkedes Socialdemokratiet at tale sig ind i hjerterne på mange danskere. Strategien virkede klar: Alle skulle kunne se sig selv i Socialdemokratiets tanker om tidligere pension for nedslidte. Rigtig mange blev overbevist om, at det netop var dem, ordningen var tiltænkt. Og det gav stemmer ved folketingsvalget. Men nu synes jeg efterhånden, at Socialdemokratiet må løfte sløret for deres store valgløfte. Der er nemlig stadig ingen som helst klarhed over, hvem der skal omfattes af retten til at gå tidligere på pension og nu har Socialdemokratiet så igen udskudt det tidspunkt, hvor danskerne kan få klarhed over, hvad Socialdemokratiet vil. Forklaringen denne gang er, at man ikke kan tale om tidlig pension til nedslidte samtidig med, at der forhandles om overenskomster og således har man fundet en undskyldning for, at vi tidligst til næste forår må se noget konkret. Flere og flere sidder tilbage med den mistanke, at Socialdemokratiet er rædselsslagne for at blive konkrete. For når man bliver konkret – når man skal ind og tage de svære politiske beslutninger om, hvem der skal omfattes af retten - så skuffer man også en masse mennesker, som ikke vil blive omfattet. Men Socialdemokratiet VIL ikke være konkrete. De vil ikke svare på, om det er rengøringsassistenten, tømreren eller slagteriarbejderen, der skal omfattes. Det ville de heller ikke på de syv møder, vi havde med dem om emnet i foråret. Og derfor udskydes det store valgløfte igen og igen. I Dansk Folkeparti ser vi gerne på Socialdemokratiets forslag om retten til tidlig pension for nedslidte. Vi fik forhandlet en god aftale på plads om seniorpension i foråret og er åbne for at kigge på andre muligheder for nedslidte. Men det er godt nok lidt svært, når vi ikke aner, hvad Socialdemokratiet vil. Arne har allerede ventet i over 200 dage – og nu kommer han nok til at vente i hvert fald 200 dage mere. Jeg synes, det bliver mere og mere grotesk. Derfor er meldingen klar til Socialdemokratiet: Læg et konkret udspil på bordet så danskerne kan se, hvad I vil!

Lemvig

Trods faldende deltagerantal: Leder af Byløbet er tilfreds

Annonce