Læserbrev

Skolepolitik. En fjende af de frie skoler

Ib Randrup

Debat: Gennem det sidste halve år har den socialdemokratiske uddannelsesordfører Annette Lind (S), adskillige gange på de landsdækkende medier erklæret sig som friskolerne fjende og udtrykt sin aversion med de grundlovssikrede danske friskoler. Hun mener at friskolerne forgyldes på bekostning af folkeskolerne, og foreslår derfor at den såkaldte koblingsprocent på 76% bør sættes ned til 71%, så forældrebetalingen til friskolerne bliver større. Koblingsprocenten er et udtryk for den procentuelle dækning som, kommunen yder til friskolerne. Og hendes udfald mod de frie skoler kan kun tolkes, at hun helst ser en skole med en total ensretning af alle danske børn, hvilket jo er i strid modsætning til den frie meningsdannelse. Annette Lind her hermed sat vand over til en forringelse af de frie skoler, fordi hun ikke bryder sig om mangfoldighed i skolesystemet, og fordi visse folkeskoler ikke lever op til forældrenes forventninger.

Hvis koblingsprocenten sænkes vil forældrebetalingen for et barn naturligvis stige, og det er således Annette Linds påstand eller lønlige håb, at interessen for at sende sit barn i friskole vil falde. Endvidere påstår hun, at det vil forbedre folkeskolens økonomi, hvilket er direkte forkert.

På nuværende tidspunkt går der ca. 16% af undervisningspligtige børn i friskole, men hvis man medregner de frie efterskoler, sniger tallet sig op over 20%, og tallet er stigende. En påstand om at friskolerne skulle være mindre inkluderende, have overvægt af ressourcestærke forældre, være økonomisk betinget eller geografien, kan ikke påvises eller begrunde tilvalg af en friskole.

Årsagen til den stigende søgning må derfor være ideologisk betinget, hvor der ikke er tvivl om friskolernes værdigrundlag og disciplin samt en stærk forældreindflydelse på skolens kultur, ledelse, samt at hele skolens leder- en veluddannet lærerstab med en stærk korpsånd, der i fuld enighed står bag skolens fundats 100%. Men årsagen kan også være, at mange forældre ikke ønsker, at deres børn skal være en del af folkeskolens eksperimenter, som folkeskolen for ofte udsættes for.

Det er beklageligt, at folkeskolen i disse år er talt voldsomt ned, efter den seneste folkeskolereform. Den fortjener bedre! Men hvis lærerne ikke har den fornødne tid til forberedelse, mangler linjefag, udstrakt brug af vikarer og uuddannede lærere, topstyret ledelse samt hæmmet af finansiel underbudgettering, forsvinder arbejdsglæden. Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres.

I en den tilstundne valgkamp vil det være relevant for Annette Lind at give den siddende regering skylden for de magre bevillinger, som folkeskolen lider under, men det er jo ikke regeringen, der er årsag til at eks. Holstebro Kommune gennem de sidste halvtreds år har været et af landets allerbilligste skolevæsener, hvilket Byrådet har det fulde ansvar for. Derfor var det en trist beskrivelse, som Dagbladet giver af forholdene på Nr. Boulevardskolen i Holstebro, hvor topstyring, manglende trivsel og tillid er ikke eksisterende. Lærerne stoler ikke på ledelsen, 2/3 er utilfredse med deres job, otte ud af ti vil ikke anbefale jobbet, APV er ikke lavet i tre år, 40% af lærerne udtrykke skriftlig mistillid til deres leder. Der undlades genansættelser ved afsked – og på trods, udtrykker såvel borgmester som Byrådets gruppeformænd tillid til den pågældende leder, hvilket vel er forståeligt, når man ikke har udstyret ham med de fornødne midler til at drive skolen. Det er synd for folkeskolen, men det er mere synd for børnene, hvor mastodontskoler, med mange hundrede børn og en topstyrende øk. administrativ leder uden tid til fordybelse af det, en skoleleder er sat i verden for. Eller som min gamle rektor på Nr. Nissum Seminarium Ejnar Høgel i sin dimissionstale i 1969 sagde : Har du ikke børnene med i dit hjerte, så hold dig væk fra skolen!

Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres, skriver Ib Randrup. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Læserbrev

Terror. Tre danske søskende dræbt i Allahs navn

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

I løbet af sommerhalvåret kan vi glæde os over et væld af festivaler og andre af de mange kulturelle arrangementer, der er på programmet i alle de tre nordvestjyske kommuner. Det betyder så også, at der er rift om publikum, og mange af arrangørerne må kæmpe en sej kamp for at få sponsorerne til at bakke om arrangementerne. Hvordan sælger du for eksempel et sponsorat til en festival med navne som Elias Boussnina, Fraads, Anya, Elba, Namunel, Elijah Okello og Rare Cigarettes på plakaten? Arrangørerne af Sub Festival 2019 i Holstebro måtte erkende, at det var svært. De er unge. De repræsenterer det nye, den lidt skæve tilgang til tingene, og som de selv bemærkede det i onsdagsudgaven af din avis, leverer de hverken rødvin eller kamsteg til sponsorerne på slagterigrunden i Holstebro, når festivalen løber af stablen på lørdag. De måtte derfor erkende, at erhvervslivets sponsorer begyndte at vende festivalen ryggen. Sponsorerne foretrækker det sikre. De vil gerne forkæles og få umiddelbar udbytte af at støtte et arrangement eller for den sags skyld en af de mange foreninger og de mange sportsklubber, der er afhængig af sponsorernes velvilje. Noget for noget - og som udgangspunkt må det være rimeligt for alle parter, at der på den måde bliver indgået en kontrakt om at få det bedst mulige ud af støtten på begge sider af bordet. Og det viser sig nu, at Jyden i Bur heldigvis kan se et potentiale i at støtte de unge og deres festival i Holstebro. Ikke for at kapre kunder. Som leverandør af staldløsninger til især svine-landbrug over hele verden, vil der ikke være mange af stamkunderne til stede på festivalen, og festivalgæsterne vil heller ikke ringe virksomhedens produktionsleder op med en ordre på mandag. Der er noget helt andet på spil, og vi kan kun lette på hatten og kippe med flaget for direktionen hos Jyden for at have indset, at det på længere sigt vil være de unge, der skal trække læsset, og at de fortjener både opbakning og anerkendelse for alt det, de sætter i værk. Ikke bare for deres egen skyld, men helt fundamentalt for at give dem lyst til at blive i området, hvor der bliver brug for deres indsats over en meget bredere front.

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Annonce