Læserbrev

Skolepolitik. En fjende af de frie skoler

Ib Randrup

Debat: Gennem det sidste halve år har den socialdemokratiske uddannelsesordfører Annette Lind (S), adskillige gange på de landsdækkende medier erklæret sig som friskolerne fjende og udtrykt sin aversion med de grundlovssikrede danske friskoler. Hun mener at friskolerne forgyldes på bekostning af folkeskolerne, og foreslår derfor at den såkaldte koblingsprocent på 76% bør sættes ned til 71%, så forældrebetalingen til friskolerne bliver større. Koblingsprocenten er et udtryk for den procentuelle dækning som, kommunen yder til friskolerne. Og hendes udfald mod de frie skoler kan kun tolkes, at hun helst ser en skole med en total ensretning af alle danske børn, hvilket jo er i strid modsætning til den frie meningsdannelse. Annette Lind her hermed sat vand over til en forringelse af de frie skoler, fordi hun ikke bryder sig om mangfoldighed i skolesystemet, og fordi visse folkeskoler ikke lever op til forældrenes forventninger.

Hvis koblingsprocenten sænkes vil forældrebetalingen for et barn naturligvis stige, og det er således Annette Linds påstand eller lønlige håb, at interessen for at sende sit barn i friskole vil falde. Endvidere påstår hun, at det vil forbedre folkeskolens økonomi, hvilket er direkte forkert.

På nuværende tidspunkt går der ca. 16% af undervisningspligtige børn i friskole, men hvis man medregner de frie efterskoler, sniger tallet sig op over 20%, og tallet er stigende. En påstand om at friskolerne skulle være mindre inkluderende, have overvægt af ressourcestærke forældre, være økonomisk betinget eller geografien, kan ikke påvises eller begrunde tilvalg af en friskole.

Årsagen til den stigende søgning må derfor være ideologisk betinget, hvor der ikke er tvivl om friskolernes værdigrundlag og disciplin samt en stærk forældreindflydelse på skolens kultur, ledelse, samt at hele skolens leder- en veluddannet lærerstab med en stærk korpsånd, der i fuld enighed står bag skolens fundats 100%. Men årsagen kan også være, at mange forældre ikke ønsker, at deres børn skal være en del af folkeskolens eksperimenter, som folkeskolen for ofte udsættes for.

Det er beklageligt, at folkeskolen i disse år er talt voldsomt ned, efter den seneste folkeskolereform. Den fortjener bedre! Men hvis lærerne ikke har den fornødne tid til forberedelse, mangler linjefag, udstrakt brug af vikarer og uuddannede lærere, topstyret ledelse samt hæmmet af finansiel underbudgettering, forsvinder arbejdsglæden. Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres.

I en den tilstundne valgkamp vil det være relevant for Annette Lind at give den siddende regering skylden for de magre bevillinger, som folkeskolen lider under, men det er jo ikke regeringen, der er årsag til at eks. Holstebro Kommune gennem de sidste halvtreds år har været et af landets allerbilligste skolevæsener, hvilket Byrådet har det fulde ansvar for. Derfor var det en trist beskrivelse, som Dagbladet giver af forholdene på Nr. Boulevardskolen i Holstebro, hvor topstyring, manglende trivsel og tillid er ikke eksisterende. Lærerne stoler ikke på ledelsen, 2/3 er utilfredse med deres job, otte ud af ti vil ikke anbefale jobbet, APV er ikke lavet i tre år, 40% af lærerne udtrykke skriftlig mistillid til deres leder. Der undlades genansættelser ved afsked – og på trods, udtrykker såvel borgmester som Byrådets gruppeformænd tillid til den pågældende leder, hvilket vel er forståeligt, når man ikke har udstyret ham med de fornødne midler til at drive skolen. Det er synd for folkeskolen, men det er mere synd for børnene, hvor mastodontskoler, med mange hundrede børn og en topstyrende øk. administrativ leder uden tid til fordybelse af det, en skoleleder er sat i verden for. Eller som min gamle rektor på Nr. Nissum Seminarium Ejnar Høgel i sin dimissionstale i 1969 sagde : Har du ikke børnene med i dit hjerte, så hold dig væk fra skolen!

Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres, skriver Ib Randrup. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce