Annonce
Holstebro

Skoler: Bedre end ingenting, men vi havde håbet på mere, og nogen bliver glemt

- Jeg synes, der er rigtig mange spørgsmål, som vi venter svar på, men jeg er rigtig glad for, at afgangseleverne kan komme tilbage. Det trænger de til. Men der er nogen, vi skylder noget. Det er et kæmpe problem, at eleverne på erhvervuddannelserne ikke får lov til at komme ind nu. Det er ikke alt, man kan sidde og lave bag en skærm, siger Ann Østergaard, Uddannelsescenter Holstebro. Genrefoto/arkiv: Johan Gadegaard
Alle er rigtig glade for, at afgangseleverne kan komme i skole igen. Men det er et kæmpe problem, at erhvervsskoleeleverne fortsat skal blive hjemme foran skærmen, advarer direktør.
Annonce

Holstebro: Alt tyder på, at afgangseleverne på grundskoler og ungdomsuddannelser i Holstebro og andre kommuner med lave smittetal kan komme tilbage i skole hver anden uge.


De har kun fået lov til at komme ind en halv dag for at lære at logge på skolens it-system, og de skal have en uddannelse på et halv år og så være klar til at komme i lære! Jeg synes, regeringen skal overveje meget nøje, at det ikke er alt, man kan sidde hjemme og lave foran en skærm.

Ann Østergaard, direktør, Uddannelsescenter Holstebro.


Rasmus Højberg, formand for bestyrelsen på Halgård Skole og far til to drenge i henholdsvis 2. og 5. klasse, lægger ikke skjul på, at han havde håbet på mere.

- Men jeg tænker, at vi må tage, hvad vi kan få, og jeg synes, vi skal hilse enhver genåbning velkommen. Men det er da hårdt for vores dreng i 5. klasse at se på, hvordan hans lillebror er blomstret op socialt og humørmæssigt, oplever Rasmus Højberg.

Kunne I som skole godt have håndteret at få alle elever tilbage på én gang, altså også 5.-6.-7. og 8. klasserne?

- Hvis det ikke var for alle de her test, ville jeg sige, at det kunne vi sagtens. Det er en svær størrelse og afhænger helt af, hvor mange nye opgaver skolen får, vurderer Rasmus Højbjerg.

Annonce

Alt i alt en god nyhed

På Ulfborg Skole har bestyrelsesformand Chamilla Faust Østergaard selv børn i både 7. og 9. klasse. Hvor den ældste nu har udsigt til snart at kunne pakke tasken igen, ser det ud til, at den yngste fortsat må tage til takke med hjemmeundervisning.

- Det er jo bare, sådan det er. Jeg synes da, det er rigtig ærgerligt, hvis det kun bliver de ældste elever, der kommer tilbage, men jeg ville også synes, at det var helt vildt træls, hvis man sender alle afsted og smider det hele på gulvet, og alle ender med at blive sendt hjem igen, siger hun.

Alt i alt er det derfor en god nyhed i Chamilla Faust Østergaards øre, at der trods alt er en lille genåbning af skolerne på vej. Det glæder i hvert fald hendes ældste søn, også selvom han ugentligt skal testes.

- Jeg tror næsten, han er klar til at gøre hvad som helst for at komme tilbage. Det bliver da bare rigtig fedt for dem at få lov til at være sammen igen, siger hun.

Annonce

En halv dag i skole!

Også på ungdomsuddannelserne er der glæde over udsigten til at få afgangseleverne tilbage.

- Jeg synes, det er fint, at det er afgangseleverne, og det er også acceptabelt, at det er med en meget aggressiv teststrategi; den bliver svær at håndtere, men det må vi jo finde løsninger på, siger Ann Østergaard, direktør for Uddannelsescenter Holstebro.

Men det er "kæmpe problem", at erhvervsskoleeleverne ikke får lov at komme ind, siger direktøren og henviser til eleverne på grundforløb 2 - det vil sige for eksempel morgendagens tømrere, bagere, kokke og automekanikere - der startede 18. januar.

- De har kun fået lov til at komme ind en halv dag for at lære at logge på skolens it-system, og de skal have en uddannelse på et halv år og så være klar til at komme i lære! Jeg synes, regeringen skal overveje meget nøje, at det ikke er alt, man kan sidde hjemme og lave foran en skærm, siger Ann Østergaard.

Annonce

Har vi hjemmel?

Direktøren savner også svar på rigtig mange spørgsmål. Har hun hjemmel til at kræve test af sine elever, og hvad gør hun, hvis nogen af dem nægter?

- Dybest set er eleverne jo optaget på uddannelsen og har retskrav på det. Det andet er, hvem skal teste, og hvor skal det foregå. Og for det tredje, hvem følger op?

Lærerne i folkeskolen stritter imod at skulle pode deres elever. Hvordan forholder dit personale sig?

- Jeg kan slet ikke se, at det er lærernes opgave. På plejecentrene, hvor personalet tester kollegerne, er det en del af deres faglighed at gå ind i det sundhedsfaglige arbejde. Det er ikke en del af vores underviseres job, siger Ann Østergaard.

Men må de ikke bide deres faglige stolthed i sig og yde en ekstra indsats i en krisesituation som denne?

- For mig handler det ikke om stolthed, men om at det kræver en uddannelse at kunne teste, og hvis mine undervisere skal teste i stedet for at undervise, så giver det ingen mening at åbne. Så får vi ikke løst opgaven. Man kan vel teste 40-50 elever i timen, så kan man jo selv begynde at regne på, hvor meget undervisning det æder, siger Ann Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce