Læserbrev

Skoler. Frihed til forskellighed er en styrke

Peter Bendix Pedersen. Pressefoto

Debat: Lige nu er det sommerferie, men til august står endnu et skoleår for døren og omkring 700.000 børn og unge tager fat på et nyt grundskoleår – enten på en friskole, en folkeskole, en privatskole, en lilleskole, en Rudolf Steiner skole, ved skrivebordet derhjemme eller på en af de andre typer grundskoler, vi kan bryste os af i Danmark.

Siden midten af 1800-tallet har vi givet forældre mandatet til at bestemme, hvor deres barn skal undervises og på hvilket værdigrundlag – og endda tilladt, at det kan foregå derhjemme. Undervisningspligten – og netop ikke skolepligten – er i international sammenhænge ret enestående og udtryk for et særligt dansk frisind.

Derfor valfarter japanere og især koreanere hertil i disse år. De vil vide, hvordan denne tillid kan lade sig gøre, hvordan vi skruer systemet sammen – og ikke mindst hvordan vi lykkes så godt med at motivere børn og unge i den danske grundskole.

I årevis har danske skolefolk rejst til Singapore, Canada og Finland for at blive inspireret. Men, lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspireret af hinanden. Meget tyder på, at vi har rigtigt mange af svarene på, hvordan vi uddanner og danner børn og unge til at tage del i samfundet lokalt og globalt.

Derfor duer det ikke at sige “os og dem” om folkeskolen og friskolerne. Sådan opfatter jeg det ikke. For vi er jo alle en del af den danske grundskole. En grundskole, der har det formål at undervise vores børn, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi er også alle enige om, at hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have lige muligheder – uanset baggrund. Jeg tror, at hvis vi ser forskelligheden som en styrke og mulighed, skaber vi det stærkest mulige fællesskab. Jeg er enig med vores nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil i, at skoler skal være stærke fællesskaber, der åbner sig mod samfundet – og ikke det modsatte.

I disse år ser vi flere og flere friskoler, der opstår, fordi forældrene slet og ret brænder for en idé, et værdigrundlag og en særlig pædagogik, som får dem til at knokle i (mindst) et år frem mod skolestart. Lad os hylde den mulighed. Det er jo helt fantastisk, at vi i Danmark vover at lukke op for denne mangfoldighed. Der er brug for alle ildsjælene, og vi har brug for pædagogiske fyrtårne, der tør bruge den frihed, friskolerne er givet. Det er protest mod det bestående i sin fineste form. I god vekselvirkning med den øvrige grundskole.

Når forældrene tager medansvar for deres barns skolegang, sker der i tilgift dét, at de får ejerskab til skolen. Og pludseligt kan man få forældre til både at betale skolepenge, gøre rent og bidrage i alle mulige sammenhænge. Civilsamfundet er en stærk kraft. Når vi kæmper om en fælles sag, kan vi få rigtigt mange ting til at ske. Det gælder overalt – og således også på skolerne.

Derfor vil jeg opfordre politikerne i de 98 kommuner til at glæde sig over den mangfoldighed af skoletilbud, som til august igen fylder skolerne med engagerede børn og voksne. Det er en gave for kommunerne, når forældrenes skoleønsker for deres barn respekteres.

I FRISKOLERNE er vi særligt optaget af det sociale ansvar, der følger med dét at lave skole. Vi er også optaget af, hvordan vi bedst kan udfordre den præstations- og perfekthedskultur, som presser mange børn og unge. Og så er vi optaget af, hvordan skolen kan ses som en forlængelse af hjemmet. Det handler om, hvordan de stærke relationer mellem skole og hjem bliver skabt. Disse emner går på tværs af skoletyper, og derfor går jeg til det nye skoleår med ønsket om, at vi – uanset skoletype – kan samarbejde om at gøre hele grundskolen endnu bedre. Jeg er overbevist om, at vi kan smitte positivt af på hinanden og at vi har mere, der samler os end skiller os.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Nordea-fonden siger stop for Lemvig prisen

Lemvig

Bedriftsbesøg: Formanden for landboforeningen tager imod

Lemvig For abonnenter

Ung Lemvig-rytter havde sin debut i de franske alper: Styrtede to gange, men fik masser af erfaring

112

Fik tyvebesøg under havearbejde

Struer For abonnenter

Rejsen fra Somalia: Jeg er fri i mit hjerte nu

Læserbrev

Tyskere til kasse 1. De hemmelige gæster i dit supermarked

Debat: Turismen er på sit højeste om sommeren, og det kan også mærkes på detailhandelens omsætning, når der skal købes ind til grillaftener eller indehygge. Hver tredje krone som de danske og udenlandske turister bruger på deres ferie i Danmark, går til detailhandel, hvor føde- og drikkevarer er en central post, viser tal fra VisitDenmark. Turisternes forbrug bidrager til en omsætning på 40,9 milliarder kroner og godt 33.000 arbejdspladser i detailhandelen. Turister i byerne så vel som ved kysterne bidrager til den store omsætning. Sidstnævnte i særlig høj grad, da mange laver egen mad, når de bor på camping eller i feriehus. Der er størst sandsynlighed for at møde en tysk turist i det lokale supermarked. Tyskland er det suverænt største udenlandske marked for dansk turisme, målt på omsætning og overnatninger på de danske overnatningssteder. Tyskerne er kendte for at have mad med hjemmefra til ferien, da momsen på fødevarer i Danmark er meget højere end i Tyskland. Men faktisk køber tyskerne en hel del i Danmark, og deres døgnforbrug er også steget betragteligt over de senere år. Det er de meget bevidste om hos De Samvirkende Købmænd, som blandt andet repræsenterer godt 1400 supermarkeder og discountbutikker i hele landet. Spørger man de danske købmænd, så efterspørger tyskerne i stor stil danske fødevarer og specialiteter. Det gælder blandt andet klassikere som sild, marmelade med hele bær, kirsebærvin, ost og snaps. Til det tyske morgenbord er det også et hit at købe friske basser og morgenbrød hos den lokale bager eller købmand. For mange tyskere er en god dansk hotdog også et fast menupunkt på ferien, og det kræver en tur til købmanden efter remulade, røde pølser, agurkesalat og ristede løg. Is og slik fra danske producenter er også populære. Hver tredje tyske kystturist har hunden med på ferien, og den skal også forkæles, når den er på ferie i Danmark. Selvom tyskerne er vilde med de danske kyster, de dejlige feriehuse og vores smukke natur, så har tyskerne også en stor forkærlighed for de produkter de kender hjemmefra. Danske købmænd i feriehusområderne fortæller blandt andet, at tyskerne efterspørger varer som Sauerkraut, smør uden salt, særlig tysk suppebouillon og produkter fra Dr. Oetker og Knorr. Når ferien lakker mod enden i Danmark, så vælger mange tyskere også at købe særlige danske føde- og drikkevarer med hjem – både til eget forbrug og som gaver.

112

OPDATERET: 35-årig overfaldet med bat i sit hjem

112

Råbte ad hjælpsomme betjente

Annonce