Annonce
Læserbrev

Skoler. Frihed til forskellighed er en styrke

Peter Bendix Pedersen. Pressefoto

Debat: Lige nu er det sommerferie, men til august står endnu et skoleår for døren og omkring 700.000 børn og unge tager fat på et nyt grundskoleår – enten på en friskole, en folkeskole, en privatskole, en lilleskole, en Rudolf Steiner skole, ved skrivebordet derhjemme eller på en af de andre typer grundskoler, vi kan bryste os af i Danmark.

Siden midten af 1800-tallet har vi givet forældre mandatet til at bestemme, hvor deres barn skal undervises og på hvilket værdigrundlag – og endda tilladt, at det kan foregå derhjemme. Undervisningspligten – og netop ikke skolepligten – er i international sammenhænge ret enestående og udtryk for et særligt dansk frisind.

Derfor valfarter japanere og især koreanere hertil i disse år. De vil vide, hvordan denne tillid kan lade sig gøre, hvordan vi skruer systemet sammen – og ikke mindst hvordan vi lykkes så godt med at motivere børn og unge i den danske grundskole.

I årevis har danske skolefolk rejst til Singapore, Canada og Finland for at blive inspireret. Men, lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspireret af hinanden. Meget tyder på, at vi har rigtigt mange af svarene på, hvordan vi uddanner og danner børn og unge til at tage del i samfundet lokalt og globalt.

Derfor duer det ikke at sige “os og dem” om folkeskolen og friskolerne. Sådan opfatter jeg det ikke. For vi er jo alle en del af den danske grundskole. En grundskole, der har det formål at undervise vores børn, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi er også alle enige om, at hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have lige muligheder – uanset baggrund. Jeg tror, at hvis vi ser forskelligheden som en styrke og mulighed, skaber vi det stærkest mulige fællesskab. Jeg er enig med vores nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil i, at skoler skal være stærke fællesskaber, der åbner sig mod samfundet – og ikke det modsatte.

I disse år ser vi flere og flere friskoler, der opstår, fordi forældrene slet og ret brænder for en idé, et værdigrundlag og en særlig pædagogik, som får dem til at knokle i (mindst) et år frem mod skolestart. Lad os hylde den mulighed. Det er jo helt fantastisk, at vi i Danmark vover at lukke op for denne mangfoldighed. Der er brug for alle ildsjælene, og vi har brug for pædagogiske fyrtårne, der tør bruge den frihed, friskolerne er givet. Det er protest mod det bestående i sin fineste form. I god vekselvirkning med den øvrige grundskole.

Når forældrene tager medansvar for deres barns skolegang, sker der i tilgift dét, at de får ejerskab til skolen. Og pludseligt kan man få forældre til både at betale skolepenge, gøre rent og bidrage i alle mulige sammenhænge. Civilsamfundet er en stærk kraft. Når vi kæmper om en fælles sag, kan vi få rigtigt mange ting til at ske. Det gælder overalt – og således også på skolerne.

Derfor vil jeg opfordre politikerne i de 98 kommuner til at glæde sig over den mangfoldighed af skoletilbud, som til august igen fylder skolerne med engagerede børn og voksne. Det er en gave for kommunerne, når forældrenes skoleønsker for deres barn respekteres.

I FRISKOLERNE er vi særligt optaget af det sociale ansvar, der følger med dét at lave skole. Vi er også optaget af, hvordan vi bedst kan udfordre den præstations- og perfekthedskultur, som presser mange børn og unge. Og så er vi optaget af, hvordan skolen kan ses som en forlængelse af hjemmet. Det handler om, hvordan de stærke relationer mellem skole og hjem bliver skabt. Disse emner går på tværs af skoletyper, og derfor går jeg til det nye skoleår med ønsket om, at vi – uanset skoletype – kan samarbejde om at gøre hele grundskolen endnu bedre. Jeg er overbevist om, at vi kan smitte positivt af på hinanden og at vi har mere, der samler os end skiller os.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Læserbrev

Uddannelse. Er skolerne ens?

Debat: Skolerne bliver rangeret, og det er ikke noget problem, hvis man kigger på forventede karakterer, men hvor brugbar er skolekåringen egentlig? Udregningen foregår efter forhold som forældres indkomst, bolig og uddannelsesniveau, men kigger ikke på antal søskende og biler i husstanden eksempelvis. For ranglisten sprænges hvert år - år efter år. De skoler, som ligger i top 10 et år, ligger ikke i top 10 efterfølgende år. Det er fordi, vi har med børn, unge elever at gøre og ikke en pølsefabrik. Selvfølgelig ligger privatskoler i toppen, for de har ikke arbejdsløses børn eller indvandrerbørn, og selvfølgelig ligger udkantsskoler også i bunden, fordi der kun er få karriereforældre. Og hvor stor betydning har karakteren i 9. klasse, når man ser på et menneskes livsbane? Heldigvis ingen betydning, næsten. Folkeskolen er en slags øvelse i at gå i skole, hvor man udvikler sig til et ungt menneske. Det er ikke kun i skolen, man bliver klar til det voksne liv med uddannelse, sociale evner, udfordringer og det sunde liv eller det liv, man nu selv vælger, når man som voksen gør velovervejede beslutninger. Dybest set er 80 procent af vores skoler identiske. Hvis man ser bort fra privatskoler, som klarer sig generelt godt. Så hvornår kommer Anders Agger på besøg i de bedste privatskoler eller i ghettoskoler? Hvornår fortæller statsministeren om sin skolelærer? Vi har brug for nuancerede skolefortællinger og ikke unuancerede ranglister. I stedet bør vi løfte de ti procent ringeste skoler og låne fra de ti procent bedste skoler. Jeg husker en fortælling om de gladeste skolebørn på en Grundtvig-Koldsk friskole. Drengene kunne ikke læse ordentlig i 5 klasse, men de byggede huse, reparerede motorer, fiskede og legede, og i 7 klasse kunne de læse, og i 9. klasse læste de godt - og de var glade og havde et godt afsæt til voksenlivet. Tænk hvis top 10 skolerne ikke giver det bedste afsæt til voksenlivet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce