Annonce
Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Arkivfoto: Martin Ravn/Scanpix

Debat: Socialdemokratiets forslag om ikke at skære i tilskuddet til de frie skoler, der ligger i landdistrikter, er et første skridt på vejen. Desværre går de i den forkerte retning.

Med forslaget anerkender Socialdemokratiet, at frie skoler kan være et godt og nødvendigt alternativ til folkeskolen. Det er klogt og fornuftigt.

Problemet er, at de frie skoler også kan være et værdifuldt og vigtigt alternativ andre steder end i landdistrikterne.

Nogle børn trives bedst på en lille friskole, andre når skolen prioriterer det praktisk-musiske område, andre igen på prøvefrie skoler eller på skoler, som er helt fri fra folkekirken eller har en mindre frivol seksualundervisning – og dem alle er der et alternativ til på de frie skoler.

De frie skoler et udtryk for mindretalsbeskyttelse. Mens folkeskolen er skolen for alle, er de frie skoler for dem, som ikke lige kan se sig der. Og de bygger på, at forældrene har retten til at vælge, hvordan deres børn skal dannes.

Det er netop den ret, Socialdemokratiets nye forslag lader hånt om. Partiet sparer på mindretallets skoler og gør det dyrere for helt almindelige familier at vælge skoler, som passer til netop deres børn.

Socialdemokratiet påstår, at besparelserne på de frie skoler skal bruges til at styrke folkeskolen. Humbug. Det er kommunerne, som bestemmer, hvor meget de investerer i folkeskolen, og medmindre Socialdemokratiet vil sætte det kommunale selvstyre ud af kraft eller indføre en statsskole, har partiet ingen indflydelse på, om besparelserne på de frie skoler havner i folkeskolen.

Folkeskolen bliver ikke bedre af, at politikerne sparer på de frie skoler. Den bliver bedre af, at I investerer i den. Det er det, der er brug for.

Så, socialdemokrater, gå gerne videre, men gå nu i den rigtige retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Læserbrev

Politik. Løftebrud - en smitsom sygdom?

Debat: Om løftebrud kan karakteriseres som en farlig sygdom, er jeg ikke sikker på. Men i hvert fald har man siden valget, igen og igen kunnet se Mette Frederiksen stå foran kameraerne, og med alvorstung statsmandsmine gentage alle løfterne fra valgkampen - sige alt det, folk vil høre og fremføre alle de rigtige argumenter. Alt imens man i baggrunden ser hendes sammenrend af socialistiske ministre og bagland arbejde i den stik modsatte retning. Når man gør noget andet, end det man har sagt, er det løftebrud. Og det ser ud som om, at regeringen er i gang med at lave det ene eklatante løftebrud efter det andet. Frederiksen spillede sin bluff perfekt. Hun har vundet Statsministeriet ved at sige ét – og gøre noget andet. Ved at love ting hun vidste hun ikke kunne holde. Ved at begå løftebrud. Om løftebrud så er smitsomt, er heller ikke faktuelt bevist – men i hvert fald fremlægger Mette Marie Thomsen i sit indlæg mandag adskillige eksempler på, at Holstebros socialdemokratiske borgmester har sagt et, men gjort noget helt andet. Det går jo ikke at have en mand i spidsen for byrådet, som ikke holder sit ord. Det kan ingen af os være tjent med. Hvor man end har sit politiske tilhørsforhold, må det være et krav, at man kan regne med, hvad folk siger. Ellers stemmer vi jo i blinde. Jeg håber, at de vælgere, der ved sidste valg var i tvivl, men endte med at stemme på Østerby, vil hjælpe med at skaffe et borgerligt flertal ved næste valg. Det har Holstebro brug for. Vi har brug for en sund borgerlig politik, som kan skaffe kapital til kommunen. En af løftebruddene går på løftet om ikke at hæve skatten. Skattestigningen står de borgerlige partier heldigvis udenfor. Men kan man regne med, at de vil gøre dét fremover? Kan man stole på, at et borgerligt flertal vil fokusere på vækst og virksomhedsvenlig politik til alles bedste? At de vil sikre økonomisk ansvarlighed? Kan man regne med, at et borgerligt flertal vil sikre en kommune, der med fokus på udvikling og en anstændig kommuneskat, er attraktiv at bo og drive erhverv i? Det kunne jeg godt tænke mig svar på. Det tror jeg mange vælgere kunne. Vi har brug for at vide, hvad vi gør for at rette skuden op. Det socialistisk ledede byråd, vi har nu, og som HC Østerby har siddet i spidsen for i ni år, har ikke formået noget af ovenstående, og er nu nået til yderste konsekvens af en fejlslagen økonomisk politik og en fejlslagen erhvervspolitik. Skattestigninger. Man siger, at et farligste dyr på savannen, er en løve, der har fået smag for menneskeblod. Den påstand vil jeg gerne udfordre. I min optik er det farligste dyr en socialist, der har fået smag for skattestigninger. Nu har dyret smagt blod, og det vil komme tilbage efter mere og mere for hver budgetforhandling. Og hvem vil det i sidste ende gå ud over? De svage i kommunen! De stærkeste overlever altid, men det er de stærke, der skal generere kapital til at tage sig af de svage. Jo bedre forhold for virksomhederne, jo mere kapital til bløde værdier. Tænk på det, næste gang du skal sætte dit kryds!

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce