Annonce
Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Arkivfoto: Martin Ravn/Scanpix

Debat: Socialdemokratiets forslag om ikke at skære i tilskuddet til de frie skoler, der ligger i landdistrikter, er et første skridt på vejen. Desværre går de i den forkerte retning.

Med forslaget anerkender Socialdemokratiet, at frie skoler kan være et godt og nødvendigt alternativ til folkeskolen. Det er klogt og fornuftigt.

Problemet er, at de frie skoler også kan være et værdifuldt og vigtigt alternativ andre steder end i landdistrikterne.

Nogle børn trives bedst på en lille friskole, andre når skolen prioriterer det praktisk-musiske område, andre igen på prøvefrie skoler eller på skoler, som er helt fri fra folkekirken eller har en mindre frivol seksualundervisning – og dem alle er der et alternativ til på de frie skoler.

De frie skoler et udtryk for mindretalsbeskyttelse. Mens folkeskolen er skolen for alle, er de frie skoler for dem, som ikke lige kan se sig der. Og de bygger på, at forældrene har retten til at vælge, hvordan deres børn skal dannes.

Det er netop den ret, Socialdemokratiets nye forslag lader hånt om. Partiet sparer på mindretallets skoler og gør det dyrere for helt almindelige familier at vælge skoler, som passer til netop deres børn.

Socialdemokratiet påstår, at besparelserne på de frie skoler skal bruges til at styrke folkeskolen. Humbug. Det er kommunerne, som bestemmer, hvor meget de investerer i folkeskolen, og medmindre Socialdemokratiet vil sætte det kommunale selvstyre ud af kraft eller indføre en statsskole, har partiet ingen indflydelse på, om besparelserne på de frie skoler havner i folkeskolen.

Folkeskolen bliver ikke bedre af, at politikerne sparer på de frie skoler. Den bliver bedre af, at I investerer i den. Det er det, der er brug for.

Så, socialdemokrater, gå gerne videre, men gå nu i den rigtige retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Lemvig smed føring på otte mål, men fik point og satte klubrekord

Læserbrev

Svar til Bjarne Hansen. Skyd ikke budbringeren - ej heller, når det gælder Cheminova

Debat: Er forureningen fra Cheminovas gamle fabriksgrund tryllet væk? Nej. Grundvandet er fyldt med pesticider og kulbrinter langt over grænseværdierne, og i jorden er mængderne af kviksølv 4000 mg kviksølv pr. kg. jord, altså flere tusinde gange over grænseværdierne. Alt det kunne man sidste år læse meget mere om i fagbladet Ingeniøren. Nu har Ingeniøren så bragt en ny artikel om området ved Cheminova. I februar gav vi læserne i avisen og på nettet indblik i nye målinger ved kysten i Harboøre Tange. Den artikel fik pludselig miljøforkæmper Bjarne Hansen til tasterne. Nu var Ingeniøren, “et ellers lødigt tidsskrift”, anklaget for at medvirke til at “trylle kviksølvet væk fra folks tanker”. I samme indlæg kunne man læse, at der slet ikke var tale om et forskningsprojekt, men en eksamensopgave udført af to studerende - og Bjarne Hansen var ikke bleg for spekulere eksplicit i, at det var et “bestillingsarbejde”, der skulle “retfærdiggøre Lemvig Kommunes ønske om at fjerne ti advarselsskilte på indfaldsvejen til Thyborøn”. Hvor Bjarne Hansen har de oplysninger fra, aner vi ikke. Vi har ikke set skyggen af bevis for de ret grove anklager. Men findes de, så send dem endelig til os. Til gengæld har vi snakket med professor på biologisk Institut, Poul Bjerregaard, der har medvirket til undersøgelsen sammen med andre forskere, herunder ph.d-studerende. Og han har, som man kan læse i artiklen, gjort det meget klart, at der i dyrelivet i havet er høje koncentrationer af kviksølv, så forureningsproblemet findes stadig. Det er ikke tryllet væk. Til gengæld er forskerne ganske overrasket over, hvorfor niveauerne af kviksølv er faldet i stranden. Det er nemlig første gang i næsten 40 år, at forskere har målt kviksølvindholdet i det område, og de resultater skal naturligvis videreformidles til befolkningen. Ikke alle undersøgelser har en simpel konklusion. Heller ikke denne. Forskerne ved simpelthen ikke, hvorfor kviksølvet er forsvundet fra stranden, og i artiklen kan man læse, hvordan forskerne har undersøgt hypoteser som afdampning og nedsivning - uden dog at komme med en klar konklusion. Sådan er forskning også nogle gange. Er man miljøforkæmper kan det måske give mening, at man ikke kan lide artikler, der giver et nuanceret syn på forureningen ved Cheminova. Men det er ikke vores opgave at trykke artikler folk kan li´. Vi er sat i verden for at fremstille alle sider af en sag, så myndigheder og borgere kan tage stilling på et oplyst grundlag. At vores artikler så kan bruges eller misbruges af myndigheder og miljøfolk til “tryllerier” er ikke vores ansvar. Helt personligt ville jeg aldrig drømme om, at stille mig op ved Harboøre Tange med en fiskestang. Men det er bare min holdning. Hvad andre skulle vælge at gøre, er op til dem. Bare vi træffer valg på et oplyst grundlag, og det sker ikke ved at skyde budbringeren.

Lemvig For abonnenter

Drama på generalforsamling: Spidskandidat fra Socialdemokratiet stødt fra tronen

Annonce