Annonce
Erhverv

Skov i Baltikum er det nye sort i midtjysk investeringsfond

Skovdriften i Baltikum er ifølge Difko helt på højde med standarden i Skandinavien. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Lettisk skov er et nyt investeringsprojekt hos Dansk Investeringsfond - Difko - som arbejder for at fremme folkelige investeringer. Udbuddet på i første omgang 692 hektar sker i samarbejde med HedeDanmark, og Difko-direktøren ser skov som et alternativ for investorerne på linje med sol og vind.

HERNING: Udsigten til stabile afkast, lav risiko, tilførsel af likviditet allerede i år ét, samt ikke mindst en klimavenlig investering, der flugter med FN's verdensmål.

Det er hovedingredienserne i et nyt projekt fra Difko - Dansk Investeringsfond - som skal få almindelige danskere med minimum 50.000 kroner på kontoen til at investere opsparingen i jord og skov på den anden side af Østersøen. Nærmere bestemt i Letland.

Her i de baltiske skove har HedeDanmark været aktive i 20 år, og det er sammen med datterselskabet HD Forest, at Difko netop har udbudt 692 hektar jord og skov til samlet 12,1 mio. kroner i aktiekapital.

Afkastet før skat er beregnet til 5,57 procent p.a. uden gearing - det vil sige investering uden lånte midler involveret, kun egne indskud/egenkapital. Investeringen er baseret på, at skoven sælges efter 15 år modsat investeringer i andre alternativer som sol og vind, der typisk er berammet til 20-25 år. Og allerede i 2019 lyder forventningen, at der bliver solgt træ for 2,8 mio. kroner, som enten vil blive udloddet til investorerne eller geninvesteret i skoven.

Udbuddet begyndte ved årsskiftet, og Difko kunne i marts melde udsolgt med investeringer fra mindstebeløbet på 50.000 kroner og op til en million kroner. Ovenpå succesen vil Difko nu etablere et nyt skovprojekt via en indsamling på sin hjemmeside for flere skovhungrende investorer.

Annonce

Kort om Difko Skov Invest

692 hektar jord- og skovinvestering i Letland i samarbejde med HedeDanmark

Aktiekapital på 12,1 mio. kroner.

Mindste tegningsbeløb er 50.000 kroner.

Afkast før skat på 5,57 procent p.a. uden gearing baseret på, at skoven sælges efter 15 år.

Der sælges træ for ca. 2,8 mio. kroner i 2019, hvilket giver mulighed for udlodning eller geninvestering allerede efter første år.

Pensionmidler kan anvendes.

Klimavenlig investering i skov, der er med til at fremme klimamålene.

Kilde: Difko

Meget skov for pengene

Set fra hovedkontoret i Herning er der ifølge Difko-direktør Niels Jørgen Pedersen mange gode grunde til at investere i netop de lettiske skove:

- I Letland koster en hektar skov i gennemsnit 3000 euro (godt 22.000 kroner), mens en hektar i Danmark typisk koster mellem 60.000 og 150.000 kroner. Du får altså meget skov for pengene i Baltikum.

Han peger desuden på samarbejdet med HedeDanmark som en stor styrke i skovprojektet.

- Vi er vant til at lave prospekterne, mens HedeDanmark ved alt om skovdrift, og her gør vi det, som vi hver især er gode til. Samtidig er HedeDanmark organiseret som en fond akkurat, som vi er, og de vil også gerne geninvestere i grønne virksomheder. Derfor er vi et godt match både, hvad angår formål og selskabsstrukturer.

Endelig glæder Niels Jørgen Pedersen sig også over, at investeringsprojektet i Letland er blevet godt modtaget af kunderne.

- Der har været tale om investorer, der i forvejen har kendskab til skovdrift, tidligere Difko-investorer eller helt almindelige mennesker. Og netop folkelige investeringer og bæredygtighed har altid været en del af grundtanken i Difko. Derfor er skovprojekterne også en naturlig vej for os at gå, tilføjer direktøren.

Udover skov spænder Difkos forskellige investeringsprojekter i dag fra ejendomme til investeringer i sol og vind.

Organisk vækst på tre procent

- Træer vokser uanset konjunkturerne, og hvor eksempelvis en vindmølle bliver mindre værd med årene, så er det modsatte tilfældet her. Træerne og skoven har en naturlig, organisk vækst på tre procent om året, og så er priserne på træ i øvrigt gode i øjeblikket, siger Jørgen Ingeman, manager hos Difko.

Han deltog forud for etableringen af det nye investeringsprojekt i en besigtigelsestur til Letland.

- Der er tale om meget anderledes skov end det, vi kender i Midtjylland med nåletræer på snorlige rækker. Derovre er det hovedsagelig løvtræer som birk, som har sået sig selv. Efter anden verdenskrig var 30 procent af landene i Baltikum dækket af skov, men nu er det halvdelen af arealet. Det er en vigtig sektor i landene, der har en stor afsætning til møbelindustrien, og de er dygtige til skovdrift. De bruger droner til kortlægningen, og driften er helt på højde med Sverige og Finland. Det gælder også savværkerne, forklarer Jørgen Ingeman.

- Og så er der tale om stærk skov uden sygdomme, som er placeret langt inde i landet og ikke udsat for store storme, supplerer Niels Jørgen Pedersen.

I modsætning til danske skovplantager, hvor træerne ofte står på snorlige rækker, er der i Letland tale om vild natur, hvor skoven har sået sig selv. Det betyder, at tynde og tykke stammer typisk står mellem hinanden. For 70 år siden var omtrent 30 procent af de baltiske lande, som dengang var en del af Sovjetunionen, dækket af skov. I dag er der tale om halvdelen af de tre landes samlede areal. Foto: Jørgen Ingeman/Difko

Klimaregnskab og nye jagtmarker

Samlet set dækker det første Difko-projekt på knap 700 hektar over 30 forskellige skovområder. Spredningen er ligeledes med til at sænke risikoen for eksempel i forhold til skovbrande.

- Vi tager gerne mindre skovområder, som ikke er interessant for store spillere som pensionskasserne og lignende, ind i vores projekter. HD Forest er alligevel overalt i landet, hvor de engagerer sig med lokale entreprenører, siger Niels Jørgen Pedersen.

Et opmærksomhedspunkt for mange investorer er den politiske risiko ved at placere en del af opsparingen i et land, der er nærmeste nabo til Putins Rusland. Heller ikke her er Difko-direktøren bekymret:

- Vi kan selvfølgelig aldrig vide, hvad der kommer til at ske ude i verden, men Letland er medlem af både EU og Nato. De har euroen som valuta, og der er masser af udenlandske investeringer i landet - især fra Sverige.

Til gengæld erkender Niels Jørgen Pedersen, at Difko i forbindelse med markedsføringen over for investorerne med fordel kunne have slået endnu mere på klimabekymringen.

- Der er meget feel good i at købe skov, og mange har spurgt os, hvor langt de kan flyve, og hvor meget oksekød de kan spise for hver 10.000 kroner skov, som de investerer i, ligesom jagtarealer er en efterspurgt vare. Jagt er ikke tilladt i skovområderne i første runde. Kun bæverbestanden bliver reguleret i området, fordi de kan gøre stor skade på skovene, men vi vil da overveje jagt i kommende udbud, fordi der er mange jægere, som er interesserede i det, slutter direktøren.

Manager Jørgen Ingeman og projektchef Henrik Deigaard kigger på Difkos nye projekt, investering i skov i Letland. I første omgang udbyder Difko sammen med HD Forest 692 hektar jord og skov til 12,1 mio. kroner i aktiekapital. Foto: Henrik Skov Anhøj
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce