Erhverv

Skov i Baltikum er det nye sort i midtjysk investeringsfond

Skovdriften i Baltikum er ifølge Difko helt på højde med standarden i Skandinavien. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Lettisk skov er et nyt investeringsprojekt hos Dansk Investeringsfond - Difko - som arbejder for at fremme folkelige investeringer. Udbuddet på i første omgang 692 hektar sker i samarbejde med HedeDanmark, og Difko-direktøren ser skov som et alternativ for investorerne på linje med sol og vind.

HERNING: Udsigten til stabile afkast, lav risiko, tilførsel af likviditet allerede i år ét, samt ikke mindst en klimavenlig investering, der flugter med FN's verdensmål.

Det er hovedingredienserne i et nyt projekt fra Difko - Dansk Investeringsfond - som skal få almindelige danskere med minimum 50.000 kroner på kontoen til at investere opsparingen i jord og skov på den anden side af Østersøen. Nærmere bestemt i Letland.

Her i de baltiske skove har HedeDanmark været aktive i 20 år, og det er sammen med datterselskabet HD Forest, at Difko netop har udbudt 692 hektar jord og skov til samlet 12,1 mio. kroner i aktiekapital.

Afkastet før skat er beregnet til 5,57 procent p.a. uden gearing - det vil sige investering uden lånte midler involveret, kun egne indskud/egenkapital. Investeringen er baseret på, at skoven sælges efter 15 år modsat investeringer i andre alternativer som sol og vind, der typisk er berammet til 20-25 år. Og allerede i 2019 lyder forventningen, at der bliver solgt træ for 2,8 mio. kroner, som enten vil blive udloddet til investorerne eller geninvesteret i skoven.

Udbuddet begyndte ved årsskiftet, og Difko kunne i marts melde udsolgt med investeringer fra mindstebeløbet på 50.000 kroner og op til en million kroner. Ovenpå succesen vil Difko nu etablere et nyt skovprojekt via en indsamling på sin hjemmeside for flere skovhungrende investorer.

Kort om Difko Skov Invest

692 hektar jord- og skovinvestering i Letland i samarbejde med HedeDanmark

Aktiekapital på 12,1 mio. kroner.

Mindste tegningsbeløb er 50.000 kroner.

Afkast før skat på 5,57 procent p.a. uden gearing baseret på, at skoven sælges efter 15 år.

Der sælges træ for ca. 2,8 mio. kroner i 2019, hvilket giver mulighed for udlodning eller geninvestering allerede efter første år.

Pensionmidler kan anvendes.

Klimavenlig investering i skov, der er med til at fremme klimamålene.

Kilde: Difko

Meget skov for pengene

Set fra hovedkontoret i Herning er der ifølge Difko-direktør Niels Jørgen Pedersen mange gode grunde til at investere i netop de lettiske skove:

- I Letland koster en hektar skov i gennemsnit 3000 euro (godt 22.000 kroner), mens en hektar i Danmark typisk koster mellem 60.000 og 150.000 kroner. Du får altså meget skov for pengene i Baltikum.

Han peger desuden på samarbejdet med HedeDanmark som en stor styrke i skovprojektet.

- Vi er vant til at lave prospekterne, mens HedeDanmark ved alt om skovdrift, og her gør vi det, som vi hver især er gode til. Samtidig er HedeDanmark organiseret som en fond akkurat, som vi er, og de vil også gerne geninvestere i grønne virksomheder. Derfor er vi et godt match både, hvad angår formål og selskabsstrukturer.

Endelig glæder Niels Jørgen Pedersen sig også over, at investeringsprojektet i Letland er blevet godt modtaget af kunderne.

- Der har været tale om investorer, der i forvejen har kendskab til skovdrift, tidligere Difko-investorer eller helt almindelige mennesker. Og netop folkelige investeringer og bæredygtighed har altid været en del af grundtanken i Difko. Derfor er skovprojekterne også en naturlig vej for os at gå, tilføjer direktøren.

Udover skov spænder Difkos forskellige investeringsprojekter i dag fra ejendomme til investeringer i sol og vind.

Organisk vækst på tre procent

- Træer vokser uanset konjunkturerne, og hvor eksempelvis en vindmølle bliver mindre værd med årene, så er det modsatte tilfældet her. Træerne og skoven har en naturlig, organisk vækst på tre procent om året, og så er priserne på træ i øvrigt gode i øjeblikket, siger Jørgen Ingeman, manager hos Difko.

Han deltog forud for etableringen af det nye investeringsprojekt i en besigtigelsestur til Letland.

- Der er tale om meget anderledes skov end det, vi kender i Midtjylland med nåletræer på snorlige rækker. Derovre er det hovedsagelig løvtræer som birk, som har sået sig selv. Efter anden verdenskrig var 30 procent af landene i Baltikum dækket af skov, men nu er det halvdelen af arealet. Det er en vigtig sektor i landene, der har en stor afsætning til møbelindustrien, og de er dygtige til skovdrift. De bruger droner til kortlægningen, og driften er helt på højde med Sverige og Finland. Det gælder også savværkerne, forklarer Jørgen Ingeman.

- Og så er der tale om stærk skov uden sygdomme, som er placeret langt inde i landet og ikke udsat for store storme, supplerer Niels Jørgen Pedersen.

I modsætning til danske skovplantager, hvor træerne ofte står på snorlige rækker, er der i Letland tale om vild natur, hvor skoven har sået sig selv. Det betyder, at tynde og tykke stammer typisk står mellem hinanden. For 70 år siden var omtrent 30 procent af de baltiske lande, som dengang var en del af Sovjetunionen, dækket af skov. I dag er der tale om halvdelen af de tre landes samlede areal. Foto: Jørgen Ingeman/Difko

Klimaregnskab og nye jagtmarker

Samlet set dækker det første Difko-projekt på knap 700 hektar over 30 forskellige skovområder. Spredningen er ligeledes med til at sænke risikoen for eksempel i forhold til skovbrande.

- Vi tager gerne mindre skovområder, som ikke er interessant for store spillere som pensionskasserne og lignende, ind i vores projekter. HD Forest er alligevel overalt i landet, hvor de engagerer sig med lokale entreprenører, siger Niels Jørgen Pedersen.

Et opmærksomhedspunkt for mange investorer er den politiske risiko ved at placere en del af opsparingen i et land, der er nærmeste nabo til Putins Rusland. Heller ikke her er Difko-direktøren bekymret:

- Vi kan selvfølgelig aldrig vide, hvad der kommer til at ske ude i verden, men Letland er medlem af både EU og Nato. De har euroen som valuta, og der er masser af udenlandske investeringer i landet - især fra Sverige.

Til gengæld erkender Niels Jørgen Pedersen, at Difko i forbindelse med markedsføringen over for investorerne med fordel kunne have slået endnu mere på klimabekymringen.

- Der er meget feel good i at købe skov, og mange har spurgt os, hvor langt de kan flyve, og hvor meget oksekød de kan spise for hver 10.000 kroner skov, som de investerer i, ligesom jagtarealer er en efterspurgt vare. Jagt er ikke tilladt i skovområderne i første runde. Kun bæverbestanden bliver reguleret i området, fordi de kan gøre stor skade på skovene, men vi vil da overveje jagt i kommende udbud, fordi der er mange jægere, som er interesserede i det, slutter direktøren.

Manager Jørgen Ingeman og projektchef Henrik Deigaard kigger på Difkos nye projekt, investering i skov i Letland. I første omgang udbyder Difko sammen med HD Forest 692 hektar jord og skov til 12,1 mio. kroner i aktiekapital. Foto: Henrik Skov Anhøj
0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce