Annonce
Danmark

Skuespiller Søren Spanning er død

Skuespiller Søren Spanning, der er aktuel i DRs dramaserie "Borgen".

Den 68-årige skuespiller Søren Spanning døde onsdag. Han efterlader sig sin hustru og tre børn.

Skuespiller Søren Spanning døde onsdag, oplyser hans familie til Ekstra Bladet.

Han blev 68 år.

Søren Spanning er kendt for en lang række roller i dansk film. Blandt andet spillede han statsminister i DR's dramaserie "Borgen", ligesom han havde roller i "Taxa", "Ørnen" og "Krummerne".

I 1995 blev han udnævnt som Ridder af Dannebrog, og i 2016 modtog Søren Spanning Osvald Helmuth-prisen for at have lagt dansk stemme til karakteren Lord Voldemort i Harry Potter.

Skuespilleren efterlader sig sin hustru, skuespillerinde Karen-Lise Mynster, og børnene Jasper, Line og Rosalinde.

I 2014 blev Spanning ramt af en hjerneblødning, der betød, at han blev kørestolsbruger.

Siden fortalte han i 2016 til Ekstra Bladet, at hjerneblødningen havde gjort ham lam i venstre side, og at han var "vred over det".

I begyndelsen af 00'erne fik han konstateret leukæmi, men kæmpede sig gennem sygdommen med hjælp fra en stamcelledonor.

Sygdomsforløbene gjorde, at han ikke har optrådt i mange film de seneste år.

Ifølge filmsiden IMDb spillede han senest med i kortfilmen "Afvej" i 2015.

Debuten på det store lærred kom i 1976, da han spillede en journalist i filmen "Kassen stemmer".

Samme år blev han uddannet fra Aarhus Teater, hvor han var ansat frem til 1980. Herefter fulgte syv år på Det Kongelige Teater. Her spillede han blandt andet titelrollen i "Hamlet" i 1982.

Skuespilleren har været vidt omkring på danske scener. I 2004 var han hovedkraft bag dannelsen af Det Fri Teater, hvor han for egen regning satte Tjekhovs "Mågen" op. Her spillede han desuden selv den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin i "Mesterklasse".

Spannings datter Rosalinde Mynster er trådt i forældrenes fodspor og er i dag selv skuespiller med større roller i dansk film.

Hun er blandt andet kendt fra "En kongelig affære" og "Badehotellet".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Lemvig

Brandfolk arbejder fortsat med voldsom brand i halmlade: Beskytter staldbygning mod strålevarme

Annonce