Annonce
Udland

Små EU-lande blokerer de stores lyst til at vrage vetoretten

Frankrig har ført an i bestræbelser på at indføre skat på it-giganter som Facebook. Men der er ikke enighed blandt EU-landene. Sidste år var aktivister mødt op foran EU-institutionerne i Bruxelles for at kræve skat på Facebook.

Frankrig og Tyskland kunne ikke på et finansministermøde vinde støtte til forslag om kvalificeret flertal.

Ændringer på skatteområdet kræver enstemmighed i EU, og det har EU-Kommissionen med et forslag forsøgt at ændre, så landene kan skærpe kampen mod skattesnyd - og indføre en omstridt digital skat.

Men idéen, der bæres frem af store lande som Frankrig, Tyskland og Spanien, er upopulær blandt de mindre lande. De vil bevare retten til veto på det for landene meget følsomme område.

Valdis Dombrovskis, en af EU-Kommissionens næstformænd, må efter et møde mellem EU-landenes finansministre onsdag erkende, at der ikke er den nødvendige opbakning til forslaget. Ikke endnu.

- Det er rigtigt, at synspunkterne, der blev delt, var meget forskellige. Så der er brug for videre drøftelser, siger Dombrovskis.

Frankrig har været en drivende kraft bag et skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Det skal ifølge Frankrig "øge effektiviteten" af processen.

Kvalificeret flertal kræver støtte fra mindst 16 lande repræsenterende 65 procent af den samlede befolkning i EU.

Regeringen i Paris har lagt meget ind på at få en skat på amerikanske it-giganter. Men forslaget møder modstand i en række lande. Danmark er et af dem. Man frygter en "skattehævn" fra USA.

Ifølge Dombrovskis er appetitten på flertalsafgørelser størst, når det gælder skattesnyd.

Kommissionen har foreslået en trinvis overgang til kvalificeret flertal med baggrund i en passage i EU-traktaten, som åbner mulighed for dette.

En it-skat skal ifølge forslaget først indføres i 2025.

Digitalskatten mod it-giganter som Facebook og Google har fyldt særlig meget i debatten.

Frankrig var det første land, som besluttede på egen hånd at indføre en skat rettet mod it-giganterne, da franskmændene - som mange andre - finder det uretfærdigt, at it-virksomhederne næsten kan slippe for at betale skat.

Den danske regering støtter ikke kommissionens ønske om flertalsafgørelser på skatteområdet. Det har den danske finansminister, Kristian Jensen (V), flere gange slået fast.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce