Erhverv

Socialdemokratiet vil også lukke motorvejshuller

Socialdemokraternes Annette Lind føler sig sikker på, at en ny rød-regering vil prioritere at lukke motorvejshullet ved Herning. Foto: Olafur Gestasson/Scanpix
Folketingsmedlem Annette Lind (S) er ikke i tvivl om, at en ny rød-regering også vil prioritere at lukke motorvejshullet ved Herning.

Holstebro: Både rød og blå blok har i mange måneder været klar over, at lukningen af motorvejshullerne ved Herning bliver et stort og tilbagevendende valgtema i Nordvestjylland.

Onsdag fremlagde VLAK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale, hvor de forsikrer, at begge motorvejshuller rundt om Herning vil blive lukket, og anlægsarbejdet vil gå i gang i 2023, hvis de fastholder regeringsmagten. Prisen er godt 500 millioner kroner.

Tidligere på året fremlagde Socialdemokratiet en liste med en stribe store infrastrukturprojekter, som partiet ønsker gennemført i de næste ti år.

Folketingsmedlem Annette Lind (S), der er valgt i Holstebro-kredsen, bakker op om regeringens vejprojekter i Midt- og Vestjylland. Hun beklager, at regeringen ikke har søgt det brede samarbejde fra starten.

- Lukningen af motorvejshullet ved Herning er også på vores liste, så på det punkt er vi helt enige med regeringen. Jeg er helt sikker på, at en ny socialdemokratisk regering også vil prioritere at færdiggøre motorvejen til Holstebro. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at presse på. Jeg ser også gerne, at arbejdet begynder før 2023, siger Annette Lind.

Små penge

Hun frygter ikke, at de midt- og vestjyske ønsker vil blive ofret, når Socialdemokratiet i sidste ende skal vælge mellem de mange vej- og togprojekter rundt omkring i landet.

- I den store sammenhæng er det jo håndører. Der er ikke tale om et nyt projekt. Men det handler om at færdiggøre en motorvej, hvor sikkerheden er i højsædet. Jeg er sikker på, at det nok skal blive til noget, siger Annette Lind, der først og fremmest prioriterer, at rute 18, der går øst om Herning, bliver lukket først. Det er det længste og dyreste stykke.

Annette Lind, der også er opstillet i Ringkøbing-kredsen, er ligeledes helt enig i, at vejen mellem Herning og Ringkøbing bliver opgraderet til en 2-1-vej.

- Det kan vi også uden videre støtte, siger det lokale folketingsmedlem.

0/0
Annonce
Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Annonce